Gjenpart
Ved Skrivelse af 23de f. M. har Deres Excellence meddeelt os de Bemærkninger, som Conferentsraad, Finantsdeputeret Collin har fremsat i Anledning af vor Skrivelse af 22de Januar sidstleden, angaaende Thorvaldsen’s Boes Mellemværende med den Kongelige Kasse. Vi skulle i den Anledning tillade os at yttre Følgende.
Naar der i Conferentsraad Collin’s Skrivelse til Deres Excellence omtales den Standsning i Bygningsarbeidet ved Museet, som fandt Sted i 1840, og den Misfornøielse, som den afdøde Konstner i den Anledning yttrede, da forekommer det os, at denne Begivenhed ikke staaer i nogen Sammenhæng med nærværende Sag eller derpaa kan have nogen Indflydelse, og det saa meget mindre, som der jo her kun er Tale om at forøge de Midler, der ere bestemte til at bevare Thorvaldsen’s Konstskatte og gjøre dem tilgængelige, Midler, som end ikke ere stillede under Communens men under Executorernes Bestyrelse.
Det formenes dernæst, at de af os anførte Priser ere vilkaarligen ansatte, fordi vi have lagt dem til Grund, der ere betalte af udenlandske Bestillere, hvorimod Thorvaldsen, for de Arbeider han har udført for Fædrenelandet og navnligen for Frue Kirke, har enten aldeles renonceret paa Honorar eller betydeligen nedsat samme. Vi skulle herved bemærke, at medens Thorvaldsen har renonceret paa Honorar for Apostlerne og Profeterne til Frue Kirke har han derimod for Christus-Statuen, der oprindeligen blev udført for Slotskirken, erholdt 16,000rbd, en Priis, der vel omtrent svarer til den, Thorvaldsen erholdt for Arbeider til Udlandet; dernæst at det, naar en modsat Aftale ikke har fundet Sted, maa antages, at en Konstner for bestilte Arbeider skal have den sædvanlige Priis. Om der ogsaa kunde være Formodning for at Thorvaldsen i Betragtning af Regjeringens Gavmildhed mod Museet vilde have renonceret paa Honorar for de her omhandlede Arbeider til Christiansborg Slot og Christian den 4des Capel, eller nedsat samme, – saa kan en saadan Formodning ikke berettige hans Executorer, der skulle paasee Museets Tarv, til at betragte Boets Mellemværende med Finantserne paa samme Maade. Men denne Formodning taber endogsaa betydeligt i Sandsynlighed ved den Betragtning, at Thorvaldsen netop i sine sidste Aar med saamegen Varme interesserede sig for Museet, et Hensyn der vel kunde tænkes at ville have bevæget ham til intet at eftergive i Betalingen for bestilte Arbeider. Det maa vel erindres, som alt i vor tidligere Skrivelse er bemærket, at Museets Fond kun bliver af ringe Størrelse med Hensyn til, hvad der ved dets aarlige Indtægter kunde ønskes udrettet.
Der anføres endeligen i Conferentsraad Collin’s Skrivelse, at Regjeringen ikke blot ved de af os anførte Gaver har udviist Gavmildhed mod Museet, men end ogsaa ved at skjænke 13 Gibsstatuer fra Frue Kirke samt de ovennævnte 16,000rbd, som af denne Kirke vare refunderede Finantserne for Christus Statuen. Vi have ikke specielt udhævet disse Gaver, men vi have i fuldeste Maade paaskjønnet den store Liberalitet, som Regjeringen i dette Anliggende har udviist. Vor Anskuelse er i denne Henseende kun deri afvigende fra Conferentsraad Collin’s, at vi ikke antage at Regjeringen ønsker, at denne Gavmildhed skal have nogen Indflydelse paa de Priser, hvortil de af Thorvaldsen for Samme udførte Arbeider ansættes.
Vi gjentage, at vi tillidsfulde vedlægge Afgjørelsen af denne Sag i Hans Majestæts, Museets høie Velynders, Hænder; vi ville være tilfredsstillede ved den Afgjørelsesmaade, som Allerhøistsamme maatte finde at være den rigtige.
Kjøbenhavn den 30e Marts 1847.
Som Executorer i Thorvaldsen’s Boe
| Thiele | Clausen | Schouw | Bissen | Lange |