Rom, d. 14 Julii 1844.
Høivelbaarne Hr. Conferentsraad!
Paa de sidste Skrivelser, jeg har modtaget fra Dem og fra Prof. Schouw, har jeg et Par mindre betydelige Efterretninger at meddele. Med Indpakningen gaaer det stadigt, og rundt om i Huller af Kielderen, som hidtil neppe have været bekiendte, er der fundet en heel Deel Sager, Afstøbninger, Skizzer, Breve, ja, endogsaa et Basrelief i Marmor, Musernes Dands paa Helicon, om hvis Tilværelse der synes at have hvilet en mangeaarig Forglemmelse. Det sidstnævnte Basrelief blev fundet af Bravo nede i en ganske mørk Kielder og aldeles skiult af Gipsbrokker og deslige. Nogle af Gipssagerne, som paa denne Maade have været unddraget Lys og Luft, ere fugtige og tildeels fordærvede, saa at Indpakningen maatte standses, for at disse Sager lempeligt kunde bringes hen i Studierne for at tørres. Angaaende en Afstøbning af Christusstatuen, som jeg sidst yttrede skulde være i Carrara, da er det senere oplyst af Bienaimé, at dette Exemplar skal være sendt Kongen af Würtenberg for lang Tid siden. Af en Ordre til dhrr Bravo og Ricci har jeg seet, at det er dHerrr Executorers Villie, at et Par af de paa Inventarielisterne anførte Arbeider ikke blive at afsende med det øvrige, nemlig Th’s Portraitstatue og Basrel. Christus i Emmaus. Angaaende det sidstnævnte har jeg kun at bemærke, at det staaer udført i Marmor, men kun uddraget af Punkterne, saa at det originale Basrelief i Gips, med Punkterne, ingenlunde kan skilles derfra, uden at man opoffrer Marmorrelieffet, der jo ifølge Testamentet, skal fuldføres af Bissen. Men efter en Skrivelse fra Bissen, som Br. har modtaget for en Ugestid siden, synes han at have opgivet Tanken om at komme hertil i Vinter. Hvorvidt Basrelieffet tilhører Fru Stampe veed jeg ikke, men Bravo bemærker, at det allerede udførte Marmorarbeide har kostet en 60 Scudi og at disse ere udbetalte af Thorvaldsens Casse. Men herom ønskede jeg helst aldeles ikke at yttre nogen Mening, ligesaalidet som om den herværende Afstøbning af Thorv’s Portraitstatue, der vel er Afstøbning af en Form paa Nysø, men dog formodentlig findes paa vore Gipserregninger, ligesom ogsaa Bravo forsikrer, at Transporten er udredet af Thorvaldsen, saa at jeg finder det forunderligt, om ikke Thorvaldsen skulde selv have været Eier af en Afstøbning, eller Museet efter ham, fordi Originalen er skiænket Fru St.[ampe] eller Formen bekostet af hende. Saa meget er vist, at det herværende Exemplar ikke er betegnet som en Boet ikke vedkommende Eiendom, men er et Arbeide af Kunstneren forefundet ved hans Død mellem hans mange andre Arbeider, saa at jeg, efter de Regler, som hidtil ere fulgte med Hensyn til Bayern og Würtenberg, ikke kan bifalde, at man i denne Henseende giør Undtagelser. Men dette henstiller jeg blot privat til Deres Høivelbaarenheds Opmærksomhed.
Angaaende Bestillingen af en Copie af Thorv.’ Portrait af Hor. Vernet til Fru Paulsen, da maa jeg først bemærke, at en Copie af Koop er tilstede og indpakket mellem de øvrige Malerier. Dette kunde da let udtages, saa der ikke behøves nogen Bestilling af et Expl hos Koop, Men, efter hvad jeg erfarer af Fenger, saa var det nok Originalen, som fristede Fru Ps Ønsker, thi hun har allerede en meget god Copie af en fransk Maler, hvilken skal være retoucheret af Hor. Vernet selv. Fenger skriver mig ellers herom fra Albano, at han endnu ikke har villet melde hende, at Ønsket om at faae Originalen er hende afslaaet, “da hun derved let kun bringes i en irriteret Stemning” men han mener dog at Tilbudet af en Copie med Glæde maatte modtages, da hun saaledes kunde efterlade hver af Børnene, et Portrait af Bedstefaderen. Men det forekommer mig, at da hun har en god Copie, vil det ikke være fornødent at give hende en mindre god, da det dog ikke vil kunde tiene til Plaster paa Saaret. Hun skal, efter Fengers Brev, have yttret, at hun ønskede, at eie en eller anden Gienstand, “som hendes Fader dagligt bar”, og noget saadant vilde der vel lettere kunne findes blandt de Kostbarheder, som ikke skulde optages i Museet. Indtil en saadan Bestemmelse er taget, kunde maaskee Afslaget ang. Originalmaleriet henstilles.
Angaaende Thorv’s Dragt som Academiker, da erklærer Bravo, at denne er medtaget til Kbhvn. Her har jeg heller ikke set Spor af Sligt.
Prof. Schouws Afskrift af en gammel Anvisning af Sommariva paa[?] Torlonia, har jeg overgivet til dHrr, som have med Ordningen af Sagen hos Torlonia at bestille. Det vil ikke, efter hvad man siger mig, bringe os nogen forøget Indtægt. Da Sommarivas Affairer hos Torlonia alt for lang Tid siden ere afsluttede. Men herom vil Bravo snart give Indberetning ligesom om det Ø[xxxx], der alt skal gaae meget godt og uden Knuder.
I gaar aftes lukkedes Kassen No 17, saa at der nu i Via Sistina begynder at blive ryddeligere. Endnu 6 saadanne Kasser, saa er vel Localet tomt, og der vil da begyndes i Studierne. Man vil i disse Kasser forefinde mange interessante og tildeels ubekendte Arbeider, som Bravo, med en utrættelig Iver skraber sammen fra Huller, som kun ere tilgængelige med Voxkiærter, og jeg kommer til at skrive et heelt Supplementsbind til Thor’s Biografi, naar alle disse Materialer engang blive at afbenytte. Ubegribeligt er det, hvorledes den Gamle har stuvet disse Huller, med saadanne Sager alt efter som der har staaet ham iveien, Thi jeg kan i det mindste af hans nedsyltede Breve og Papirer see, at han maa have foretaget det selv, da ingen anden vilde have giort det med en saadan Hensynsløshed. Vi have i nogle Dage arbeidet paa at tømme et Par Tønder, nede i en hæslig Skiorpionkiælder, og hvilke interessante Sager have vi ikke fisket ud af disse stinkende Skarnbøtter! Hvad mener De vel om en Masse af Tegninger, hans første Tankeudkast, til mange af de herligste Værker, alle tildeels ødelagte af ham selv, men dog høist interessante selv i Stumper; endeel Breve fra hans Fader Gottschalk Thorvaldsen, som næsten ere altfor interessante o.s.v. o.s.v. Jeg maa gientage min Berømmelse over Bravo, – var han ikke her, saa havde det været os stort Tab, thi han er utrættelig som Faa vilde have været det, og efter at jeg har anmodet ham om, ikke at ansee noget for ringe til at hiemsendes er han ogsaa ganske gaaet ind paa denne Anskuelse.
At jeg er her endnu, er ikke med min gode Villie, men en stræng Nødvendighed, der har gjort et betydeligt Skaar i den Glæde, vi ventede os af Rom. Min Svigermoders Helbredstilstand er vel i Bedring, men det gaaer langsomt at vinde Kræfter her, og formodentlig vil det Ophold i Rom begrændse vor Reise mod Syd.
Jeg beder Dem, Høivelbaarne Hr. Conferentsraad! at bevidne Deres ærede Familie min Høiagtelse. Den kiære Ingeborg og Onkel Adolf hilses specielt fra mig og fra min kiære Kone, som haaber, at især Onkel A jevnligt besøger Dem paa Kalkbrænderiet.
For det ubetydelige Brev, som Khrr F Blücher uleiligede Dem med takker jeg paa hans Vegne. Det lille Bilag fra Dem selv havde været mig kiærere, dersom det ikke havde væreet saa lille.
Min Hilsen til dHrr Executorer, hvem De ville have den Godhed at meddele det lidet Interessante af dette Brev
Med Høiagtelse og Ærbødighed
Thiele