Arkivet, Thorvaldsens Museum

Af en Reisendes Optegnelser. Vi nærmede os til Thorvaldsens Museum fra Stormbroen, hvor Hovedstaden viser sig halvskjult bag Dynger af allehaande Materialier, medens Slotskirkens Overdeel med sin Kuppel rager op bagved den. Skade, at man ikke har givet Bygningen en anden Plads, hvor den kunde sees for sig selv alene. Man glemmer imidlertid al Sammenligning med Slottets Masse, naar man kommer nær hen ved Facaden, der endog i sin nærværende raae Tilstand gjør et grandiøst Indtryk. Denne Bygning vil engang gjøre vor Tid stor Ære ved sin Soliditet, der, som det da og er naturligt ved et saadant Værk, synes beregnet paa en Varighed igjennem Aartusinder. Man kan nu beundre de tykke og omhyggelig udførte Mure, de stærke Hvælvinger, da kun lidet endnu er afpudset og saaledes skjult af Kalk og Farve. Alt er i denne Bygning Muur og Hvælving, saa den er i Ordets sandeste Forstand uforbrændelig, undtagen Tagstolen, der dog synes anbragt saaledes, og ved Muurværk aflukket fra Bygningen, at den kan afbrænde uden Skade for det Hele. Man har nu begyndt at lægge Gulvene og afpudse Væggene udvendig og indvendig. Gulvene lægges af Mosaik, der bestaaer af forskjelligfarvede Tærninger af brændt Leer eller Muursteensmasse. De lægges i forskjellige Mønstre, men med en mærkelig Mangel paa Accuratesse. Jeg hører, det skal skee med Flid, men mig vil det ikke behage, og jeg begriber ikke, hvorledes det kan falde Nogen ind, forsætlig at give sit Arbeide Udseende af at være forkludret. Imidlertid er Bygmesteren jo en Mand af stor Dygtighed og Talent, og man maa da haabe at han heri tilsidst beholder Retten paa sin Side. Christussalen tager sig meget skjønt ud og er næsten færdig. Den hvide riflede Hvælving med forzirende Linier af en brændende blaa Farve, svinger sig let og dristigen over det store Rum; Væggene ere kraftigen brunrøde og Statuerne ville tage sig fortræffeligt ud paa dem. Overalt lader det til, at stærke, dybe Farver ville blive anvendte i de mangfoldige Rum, som Museet er deelt i. I nogle af Værelserne decoreres Lofterne i antik Maneer med en overmaade rig og effectfuld Anvendelse af Malerie og Stukkatura[r]beide. Disse Lofter ere eller love at blive noget af det Smukkeste, man kan see, men det bliver nok ikke mange af dem, som udprydes paa denne Maade, da dertil vilde medgaae for lang Tid og for mange Penge. Flere af Kamrene ere derimod malte med een Farve paa Hvælvingen og en anden paa Væggene. Udvendig er den øverste Etage i den ene Fløi afpudset: kraftig guulbruun, deelt i Qvadere ved brede hvide Mellemlinier, og omkring Vinduerne et Slags Rammer af en lysere Farve end Qvadrene. Vindueskarmene ere mørkegrønne. Denne Fremtræden af stærke Farver i saadan Forbindelse paa Bygningsfladen er os uvant, men man maa ikke dømme om halvgjort Arbeide, og jeg troer, at det Hele vil virke meget harmonisk, naar det staaer færdigt for vore Øine. ˗ Jeg maa endnu bemærke, at ligesom Alt i denne Bygning er beregnet paa stor Varighed, saaledes gjælder dette ogsaa om Alt, hvad der hedder Forziring. Alle de Farver, der anvendes, ere udvalgte med megen Omhu, saa at de kunne staae sig uden af bleges og anbringes paa den vaade kalk (i fresco), med hvilken de forbinde sig saa fast, at de hverken smitte af ved Berøring eller kunne opløses, om ogsaa Væggen gnides med Vand.