No. 7773 af 10319
Afsender Dato Modtager
Emil Aarestrup [+]

Afsendersted

Sakskøbing

11.10.1838 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af dokumentet. Hos Blix & Raunkjær, op. cit., vol. IV noter, p. 20, oplyses det dog, at Aarestrups håndskrevne manuskript til sonetterne er dateret 22.9.1838.

Omnes
Resumé

Fire sonetter om Thorvaldsens ankomst til Danmark, om det kommende museum, om den folkelige opbakning og om det sande og det skønne.

Se original

Thorvaldsen.

–––––––

Opfordring.

Raab Hurra kun fra Øster og til Vester!
Bring Fakkeltog, drik Skaaler over Skaaler!
Benaad ham kun med Titler og med Straaler,
Og byd til Bords ham med et Tusind Gjæster –

Indret de prægtigste af alle Fester,
Gjør Alt, hvad Kongen og hvad Folket taaler
Med Tankeblik den store Sværm han maaler:
Alt det er saare godt; dog Noget rester.

O kan Du, danske Sommer, endnu funkle
Med nogle Nætter, varme, stjernedunkle,
Med nogle Dage, blomsterfyldte, klare –

Skjænk ham de deiligste, som Norden skabte!
Prøv at erstatte hvad i Syd han tabte!
Og i det gamle Hjem ham at bevare!

––––––––

Museet.

Armod har ofte rakt sin Skjærv, at fremme
Pragtbygninger – ei spurgtes om den vilde –
Den Bygning, vi vil bygge, er kun lille,
En Kube kun, et Skjønheds Honninggjemme.

Ræk da en hjelpsom Haand Enhver herhjemme!
Giv Eders Skjærv – og lad Jer ei forvilde -
I Alle, som i Hjertet føle stille
For Konstens ædle Sprog et dunkelt Nemme.

Det er ei blot til de studeerte Hjerner,
Ei heller blot til Mænd med Baand og Stjerner,
Skjønhedsgudinden kaster sine Blikke -

Almuens Barn, hvis Kræfter Ingen maalte,
Har hun af Sødmen, hendes Øie straalte,
Som oftest ladet allerdybest drikke.

––––––––

Bevidnelse.

Tro ei, at det er Kjøbenhavn alene,
Der jubler til den store Konstners Ære;
Vel kunde Landets Børn ei alle være
Tilstede just med Sang og Flag og Grene

Ved hiin Velkomstens prægtigskjønne Scene –
Det Vidne tør dog Musen dristig bære:
At samme Følelser vi Alle nære.
Og lige hjerteligt det Alle mene.

Saavidt som Danmark grønnes under Lide,
Er ingen Sjæl, som ikke byder Gjæsten
Velkommen atter i det gamle Thule;

Ja, selv Philistren lægger taus tilside
Det Blad, der har beskrevet Folkefesten,
Og kan ei en Begeistringstaare skjule.

––––––––

Det Egentlige.

Hvad var det Mærkeligste dog ved Sagen?
Hvad var det Frydeligste dog ved Klangen?
Det os mest Gribende ved Velkomstsangen,
Og det mest Straalende paa Høitidsdagen?

Det var – hvortil man snart igjen see Magen! –
Det Ideales Seier over Trangen,
Det Ædles sikkre Høide over Rangen,
Og en Forstummelse af Hverdagsklagen.

Det var ei nogen Jublen hen i Toget,
Ei noget Skraal af sammenløbne Drenge,
Det Folkeraab, som lød og endnu lyder;

Det var det Sande, som vil ud med Sproget,
Det ubevidste Skjønne, der, om længe,
Uændset holdt tilbage, dog tilsidst udbryder.

E. Aarestrup

––––––––––––––––

Generel kommentar

Denne sonetkreds blev trykt i avisen Kjøbenhavnsposten, Nr. 280, 11.10.1838.


Den anden sonet, Museet, om Thorvaldsens Museum anslår med linjen En Kube kun, et Skjønheds Honninggjemme flere af de arkitektoniske billeder, som kan knyttes til bygningen:
Selvom bygningskroppen ikke er en geometrisk kube, så har den dog udpræget klods-agtig karakter, som giver indtryk af noget “kubisk”. Med ordet “Honninggjemme” peges der også på noget, der blev omsat til konkret arkitektur: Museets signaturfarve på den okkergule facade kan siges at være en slags honningfarve.
Referencen til en bikube sigter til det nationale aspekt i byggeriet og til den landsindsamling, som blev igangsat 10.1.1837 for at skaffe penge til opførelsen af museet: Det vi, der omtales som museets bygherre, er det danske folk i nationens “bikube”, hvis sværm af flittige bier/borgere indsamlede penge og bidrog til projektet med hver sin skærv.
Det kommende museum var da set med Aarestrups briller bygget med bidrag fra alle danske “bier” som nationens “Honninggjemme” – en art åndeligt forrådskammer – fyldt med kunstens “honning”.

Referencen til bier og honning peger også på en blomstersymbolik, som Thorvaldsen selv gjorde opmærksom på nogle år senere, kort før sin død i 1844, da museets ydre (bortset fra Sonnes frise) stod færdigt. Thorvaldsen glædede sig over, at Bindesbølls polykrome museum stod/står i kontrast til de grå mure på C.F. Hansens omgivende Christiansborgs Slot og Slotskirke. Thorvaldsen sagde: “See engang, hvor de skidne Mure [dvs. C.F. Hansens] griner stygt;... nei, Museet det smiler, see engang, det er ligesom en Blomst”, jf. Stampe, op. cit.
Alt i alt kunne det med andre ord synes som om, Aarestrup her i 1838 med sin korte beskrivelse af det kommende museum foregreb – og måske endda gav inspiration til – bygningens naturfunderede symbolik, som Bindesbøll (og Thorvaldsen) realiserede med byggeriet ganske kort tid efter.


Sonetterne er genoptrykt i Brix & Raunkjær, op. cit., som også (p. 20) gengiver rettelserne i teksten i forhold til det håndskrevne manuskript.

Arkivplacering
Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1838, Kjøbenhavnsposten 11.10.
Thiele
Ikke omtalt hos Thiele.
Andre referencer

  • Hans Brix & Palle Raunkjær (eds.): Emil Aarestrups Samlede Skrifter, København 1922-23, vol. III, p. 239-241 og vol. IV, p. 27-30.
  • Rigmor Stampe (ed.): Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen, København 1912, p. 252.
Emneord
Digte til Thorvaldsen · Fakkeltog · Landsindsamlingen til Thorvaldsens Museum · Thorvaldsen og forfattere · Thorvaldsens hjemkomst 1838 · Thorvaldsens Museum, oprettelsen af
Personer
Bertel Thorvaldsen
Sidst opdateret 10.04.2018 Print