Wandrings Minnen
af
v. Beskow.
(Fortsat).
–––––––––
Det kongl. Malerie-Gallerie var under Flytning, og skulde ordnes paa ny, hvorfor vi blot fik en mindre Deel deraf at see, og det kun ved at bestikke en Vagtmester. Til al Ulykke paatog han sig derhos den Uleilighed at agere en Catalogue raisonné over Malerierne, for hvilke han dog aldrig angav anden Mester end Rafael for hvert Stykke. I Begyndelsen brøde vi os ikke videre derom, men da han viste os en gammel Pave og sagde, at det var et Portræt af Martin Luther, malet af Rafael, kunne vi ei tilbageholde en lydelig Latter, hvorved vi forspildte hans Velvillie, og Konstvandringen tog en hastig Ende. Dette Malerie-Gallerie indeholder kostbare Skatte af den italienske, hollandske og tydske Skole, og er maaskee det rigeste i Norden.
Kjøbenhavns Maler-Akademie er af erkjendt Værd. Udstillingen var længst forbi, men jeg søgte Leilighed til at gjøre de fleste Mesteres personlige Bekjendtskab, og at see Prøver af deres Talent i deres Attelier. Blandt dem udmærker sig især Portrætmaleren, Professor Hornemann, hvis Værd er almeen erkjendt. Beskuelsen af hans Arbeider skjænkede mig stor Fornøielse. En Danae, som han malede i Wien efter Correggio, syntes ligesom gjennemaandet af den himmelske Henrykkelse, som hun følede ved Gudens Omarmelse. En Paris m. fl. a. udmærkede sig som fuldendt Kunstværk. Prof. Hornemann er en liflig, vittig og elskværdig Mand. Han har længe opholdt sig udenlands og dannet sig efter Mønstre i Dresden, Wien og Konsternes Moderland Italien; han maler ogsaa i Pastel, men jeg anseer denne Genre, skjøndt den vel er bragt til relativ Fuldkommenhed, dog som en kold og tom Afart. – Herefter maa jeg nævne Hr. Lorentzen, hvem Holbergs Beundrere have at takke for den hele Række af Scener af “den guddommelige Norbagges” Comoedier, som nu graveres af flere Kobberstikkere. Hr. Eckersberg, Historie- og Portrætmaler, en ligesaa duelig Artist, som behagelig og interessant Mand i Omgang. Af hans Portræter indtog mig isærdeleshed et af hans Ven, Landskabsmaleren Dahl i Dresden. Hr. Gebauer, Dyr- og Landskabsmaler, som har leveret gode Stykker i begge disse Fag; Dhrr. Jacobsen, Fader og Søn, for nærværende Tid Danmarks dueligste Medailleurer.
Thorvaldsen og Maleren Lund, som var reist med ham, kunde jeg desværre ikke faae at see. Den første er nu paa Hjemrejsen, og muligen forunder Skjæbnen mig den Lykke, at gjøre hans Bekjendtskab paa min Vandring. Man har sagt mig, at der ei af hans Arbeider skal findes flere end eet i hans eget Fædreland, nemligen hans trende Gratier, kjøbte af Hertugen af Augustenborg. Dette forekommer mig noget besynderligt, især da det er bekjendt, at den danske Regjering med faderlig og ofte rundhaandet Omsorg beskytter Konsterne ligesaavel som Litteraturen. Sergell og Bystrøm have svenske Konger og Mæcenater at takke for deres fleste Bestillinger; ogsaa findes Mængden af deres Arbeider i Fædrelandet; men ihvorvel den Interesse, hvormed egne Landsmænd og Fyrster antage sig en opvoxende Konstner, for ham er baade opmuntrende og lykkeliggjørende, medfører den dog en Indskrænkning i Udbredelsen af hans Berømmelse. Thorvaldsens Arbeider ere omspredte i hele Europa, der gives intet Land, hvor de ei ere kjendte; Sergells derimod (med Undtagelse af hans Satyr, som han leverede som Receptionsstykke til det franske Maler-Academie, og nogle faa andre) alle i Sverrig, og Sergell omtales ogsaa næsten kun i Sverrig og Frankrig, uagtet hans Genie – efter Canovas Yttring – har gjort ham fortjent til at indtage en Plads i europæisk Berømmelse ved Siden af denne og Thorvaldsen.
[...]
