[...]
Vor Landsmand Thorvaldsen i Rom arbeider nu paa en collossalsk Statue, forestillende Friheden, som den Americanske Regjering har overdraget ham at forfærdige. Han kappes nu med den store Canova om Forrangen, og nogle paastaae, at Forskjellen imellem begges Arbeider kun bestaaer deri, at Thorvaldsens Figurer overgaae Canovas ligefaa meget i Majestæt, som dennes overgaae Thorvaldsens i Ynde. I “der Freimüthige” fortælles den grove Usandhed, at Thorvaldsen har maatte tigge sig frem paa sin Reise fra Kjøbenhavn til Rom. Hele Verden veed, at vor Konstacademie, som han skylder saa stor en Deel af sin Udvikling, forundte ham et klækkeligt Rejsestipendium.
[...]