No. 7671 af 10319
Afsender Dato Modtager
C.J. Boye 16.9.1838 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af dokumentet.

Bertel Thorvaldsen
Resumé

Hyldestdigt til Thorvaldsen ved fregatten Rotas ankomst til Helsingør, sunget eller deklameret ved en fest på dampskibet Dronning Marie. Boye besynger Thorvaldsens fædrelandskærlighed, den ære han har gjort Danmark og kunsten som et helle og et fælles sted, der er uberørt af verdens krige.

Se original

Til
 
Albert Thorwaldsen.
 
Paa Helsingørs Rhed.

Velkommen hjem til Danmarks Kyst!
Du vil den aldrig glemme;
I Kunstner-Barm og Digter-Bryst
Har Kjærligheden hjemme.
Din Ungdoms-Lund staaer Bredden nær
Og Dig velkommen byder;
O! Hjertet har dog Bøgen kjær,
Endskjøndt Dig Lauren pryder!

Vær hilset paa det favre Sund,
Som Hav med Hav trolover
!
Du elsker dog af Hjertens Grund
De kjære, sølvblaae Vover.
Ad Danskes Vei til Roes og Magt
Dig Bølgen maatte bære;
Og Seier har Dig Toget bragt;
Det bragte Danmark Ære.

Velkommen mellem Havn og Havn
Dig hilse to Nationer
.
Hvert Folk Du har jo lært Dit Navn,
Og Alle bød Dig Kroner.
De skinne med samdrægtig Glands.
Lad Verdens Fyrster krige!
En lukket Ring er Kunstens Krands,
Og eet er Aandens Rige!

Generel kommentar

Denne sang er trykt i et hæfte og blev sunget ved festen for Thorvaldsen 16.9.1838.

Arkivplacering
M18,19 (Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1838)
Emneord
Digte til Thorvaldsen · Idolisering af Thorvaldsen · Thorvaldsen som dansk nationalsymbol · Thorvaldsens hjemkomst 1838
Personer
Bertel Thorvaldsen
Sidst opdateret 26.08.2016 Print