Kjøbenhavn, 9. October.
Det Kongelige Nordiske Oldskrift-Selskab afholdt Fjerdingaarsmøde den 6te October. Bestyrelsen overrakte Billedhuggeren Thorvaldsen, der som Medlem for første Gang deeltog i Forhandlingerne, i Selskabets Navn, som et Tegn paa dets dybt følte Erkjendelse af hans store Fortjenester, det nylig udgivne Værk ANTIQUITATES AMERICANÆ eller Samling af Efterretningerne om de gamle Nordboers Opdagelsesreiser til America fra det 10de til det 14de Aarhundrede, hvori Thorvaldsens Slægtregister fra Thorfinn Karlsefne, een af Americas berømteste Nybyggere i det 11te Aarhundredes Begyndelse, er meddeelt. I den Anledning foredrog Viceformanden, Prof. Finn Magnusen, følgende dertil sigtende Ord:
„I Forfædrenes Navn ønsker jeg Dig, høit hædrede Thorvaldsen! velkommen i det Samfund, ved hvis Bestræbelser de endnu leve i Oldskrifterne, disse deres, ved Guttenbergs af Dig fremstilte Opfindelse fremdeles uforgængelige Minder. Nordboer vare vistnok de fleste blandt dem, om hvis Bedrifter Sagaerne tydelig vidne; de vare navnlig især Danske, Nordmænd, Svenske, Gother og Islændere, men nogle af dem nedstammede dog fra Englands, Skotlands og Irlands, fra Saxens og Frankens ædleste Slægter, ja endog i visse Maader fra America, hvor en af dine Stamfædre blev født, henved et Tusinde Aar efter vor kristelige Tidsregnings Begyndelse. De Stamtavler, hvorved dette udførlig vises, indeholdes i nærvarende, ved eet af dets Medlemmer udgivne Værk, som tillige hjemler vore nordiske Stamfædre den nye Verdens første bevislige Opdagelse, en saare mærkelig, men hidindtil næsten ukjendt Begivenhed i Menneskehedens Historie. Dit Navn er en af Bogens største Prydelser, og derfor er det da at Selskabets Bestyrelse, paa dets Vegne, overrækker den til Thorvaldsen selv, med indstændig Bøn om dens hulde Modtagelse. Kjært vil det blive dig at erfare deraf, at Navnet Thorvald, som ved dig er blevet Verden overhoved og Nordboerne især saa dyrebart, allerede bares, i begge Hemisphærer, af dine Stamforvandte for meere end 800 Aar siden. Egentlig betegner det den med Thors Kraft udrustede, og Thorvalds Søn var det visselig af Skjæbnen forbeholdt at besynges saaledes af vor Samtids udødelige Skjald:
Thor fra Island i Rom vækker Kronion til Liv. Held os, at det ikke allene er i Rom eller for Rom at Thorvaldsens Hammer har virket; hvad den har udhugget af Vestlands Marmorklipper pryder nu Skjoldungernes Kongeborge og Axelstads Gudshuse; de sildigste Efterslægter skulle beundre det i Gjemmestedet for de Kunstskatte, som dets ædle Stifter har skjenket sin Fødestad, ‒ ja, selv i det fjærne Island, din samtlige Fædrenestammes Hjem, fattigt paa Guld, men rigt paa Berømmelse, som det og med Troskab og Flid har bevaret for Oldtidens Helte og Skjalde. Med det ere vi paa det nøieste forbundne; denne Forbindelse knyttes dog end fastere ved din Nærværelse her. Danmark er dit Fødeland og din Mødrenestammes Hjem. I dig forenes Nordens Slægter, ligesom de broderlig forenes i dette vort Samfund til vore fælles Fortidsminders Oplysning og Vedligeholdelse. Det er saaledes en sand Høitid for det nordiske Oldskriftselskab, at det i Aften for første Gang samles med dig, høithædrede Thorvaldsen! som først har lært de stolte, af Naturen rigt begavede, ved ældgamle Kunstværker forherligede Sydlande, at agte vort Norden i den nyere Tids største Kunstner, ‒ thi ved dig er den klassiske Oldtid igjen opstået og henflyttet fra Tiberens til Sundets Bredder. Vel havde Thorborg, den hedenske Vala, Ret, da hun, under Nordstjernens Himmelbelte, spaaede om din Stammoders Afkom! at den skulde vorde kraftig, skinnende og herlig, og at klarere Straaler vilde udgaae derfra, end hun kunde formaae at skue. De have i dig forenet sig i den Snillets Sol, som oplyser vor hele Klode, som har udaandet et herligt Liv til det kolde Marmor og som endnu efter sin Nedgang, ‒ gid først seent, ja saa sildig som mueligt! vil efterlade sig et evigt Nordlys over Danneriget, end skjønnere end det, som nys hilste dig i Øresund og forkyndte dit Komme for de nordiske Broderfolk. Dog er det især os, som nærmest knyttes til din Stamme; vi, som her virke i Forening for Bevaring og Udbredelse af Forfædrenes Minde, samt de Oldskrifter, som vise os din Herkomst og indeholde hine Spaadomme, der nu kunne siges at opfyldes i dig og ved dig. Varmere end vort Samfund kan ingen istemme det nu saa almindelige Ønske: Held og Hæder vor Thorvaldsen!”
Herpaa svarede Thorvaldsen med nogle hjertelige Ord.
[...]