18.5.1812

Sender

Herman Schubart

Sender’s Location

Montenero

Information on sender

Rester af Herman Schubarts røde laksegl.
Poststemplet: “113 LIVOURNE” samt “MAI 27”.

Recipient

Bertel Thorvaldsen

Recipient’s Location

Rom

Information on recipient

Udskrift: all illmo Sigr / Sigr Cavaliere Alberto Thorwaldsen / Celeberrimo Scultore Danese / a Roma / Racommendata al / Café Tedesco / Strada Condotta / Palazzo TomatiI.

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

Abstract

Schubart sends a picture as a model for the portrait bust of Henrik Hielmstierne, cf. A210. Agnete Marie Rosencrone is going to pay for the bust when it is finished. Schubart will send home copperplate reproductions of Thorvaldsen’s works by the brothers Riepenhausen and Ferdinando Mori.
He invites Thorvaldsen to Montenero. Antonio Canova’s Venus Italica has been displayed at the Uffizi Gallery.

Document

MonteneroII d: 18. May 1812

Ved den sædvanlige Veturin PipoIII har jeg tilstillet Dem Geheime Conferenze Raad HiælmstiernesIV MasqueV som er temmelig vel udført, saa at Ligningen er fortreffelig. LundVI havde giort mig et Udkast af et PortraitVII af denne salig Mand for at vise Baghovedet; men dette var med en Haarpung og gammeldags, ja selv afskyeligt, saa at De intet taber ved Savnet deraf; thi uhældigviis har jeg tabt denne ælendige TegningVIII. De maae nu idealisere Baghovedet og giøre det i antique Smag. BüstenIX maae være Colosalisk fordi den skal staae over den Bogsamling som hans Afdøde Svigersøn Grev RosencroneX har skiænket til Kongens BibliothekXI. Jeg har accorderetXII med Grevinde RosencroneXIII Deres Arbeyde for 100 Zechiner eller 200 Romerske ScudiXIV som De, saasnart Büsten er færdig, kan disponere overXV. Jeg haaber at man vil tillade mig at hiemsende den til Lands; og en saadan Büste i Grækisk SmagXVI vil blive særdeles beundret i Danmark.

Jeg sender med OlintoXVII som reiser Overmorgen et Exemplar af de af MoriXVIII stukne Arbeder til Prinds ChristianXIX, et til Etats Raad HansenXX, og et til AkademietXXI. Til vort Italienske Società di Scienze lettere ed artiXXII ne ho regalato una Copia.

Indlagt et Brev til Professor RauchXXIII. Vær saa god at sige ham, at de KoberstykkerXXIV til Conferenz Raadinde BrunXXV ikke ere ankomne, og følgelig kan Olinto ikke medtage dem, hvilket giør mig ret ondt.

Kommer De da ikke til MonteneroXXVI ? Der kunde De udarbeide Hielmstiernes Büste under min Ledelse hvad Baghovedet angaaer; thi jeg har kiendt den Sal= Mand. Fra Carara var det let at faae en Blok Marmor til en Büste, og dersom De vil forekomme mig om Deres Ankomst skal jeg tilskrive MarchettiXXVII at tilskikke mig en saadan Blok som De da skulle finde paa Montenero.

Jeg omfavner Dem

B de Schubart

P.S. Canovas VenereXXVIII er bleven opsadt i Tribunen i FlorenzXXIX. Kiendere siger at han ikke fortiener denne Ære, da Formerne ere hellere Romerske end GrædskeXXX.
En underlig Fyr tilskriver mig følgende: Se Ella vuol ridere, sappia che un tale da Lei ben conosciuto ha detto: “que Elle avoit le Cul Romain et non pas Grec”. Puo credere quanti epigrammi sono stati fattiXXXI

Archival Reference

m3 1812, nr. 18

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Other references

Subjects

Persons

Works

A210 Henrik Hielmstierne, ca 1812, inv.nr. A210

Commentaries

  1. Dette er føjet til med en anden hånd end Schubarts.
    Palazzo Tomati var det officielle navn på Thorvaldsens hjem i Casa Buti i Rom.

  2. Familien Schubarts landsted Montenero, ca. 7 km syd for Livorno.

  3. Dvs. kusken Pipo, af det italienske vetturin, hyrekusk, se
    Ordbog over det danske Sprog.

  4. Den afdøde, danske embedsmand, historiker, kunst- og bogsamler Henrik Hielmstierne.

  5. En gipsmaske-afstøbning af billedhuggeren Hartman Beekens (1743-1781) portrætbuste af Henrik Hielmstierne, ca. 1779-80.
    Masken skulle bruges som forlæg for den portrætbuste af Hielmstierne, jf. A210, som Thorvaldsen tidligere havde fået bestilling på, se brev af 29.4.1807.

  6. Den danske maler J.L. Lund.

  7. Lunds tegning Henrik Hielmstierne, D1581, efter Jens Juel: Geheimsråd Henrik Hielmstierne, 1780, olie på lærred, Statens Museum for Kunst, København.
    Også denne tegning skulle bruges som forlæg for Thorvaldsens Hielmstierne-buste, jf. A210.

  8. Lunds tegning må være dukket op igen, for det må være den ovennævnte, der stadig findes i Thorvaldsens samling, D1581.

  9. Thorvaldsens portrætbuste Henrik Hielmstierne, Det Kongelige Bibliotek, København, jf. A210.
    Busten blev ikke af såkaldt kolossal-størrelse, som Schubart beder om i det følgende. Prisen var aftalt til 200 scudi, hvilket var standardbeløbet for en portrætbuste i marmor i lidt over naturlig størrelse, se Thorvaldsens brev af 20.5.1807 og evt. Thorvaldsens værker, priser

  10. Den afdøde, dansk-norske godsejer, kunstsamler og greve Marcus Gerhard Rosencrone, der oprindelig bestilte busten 29.4.1807.

  11. Dvs. Det Kongelige Bibliotek, hvor marmorbusten af Hielmstierne den dag i dag findes.

  12. Dvs. aftalt, se akkordere i Ordbog over det danske Sprog.

  13. Dvs. den danske grevinde Agnete Marie Rosencrone, der var datter af Henrik Hielmstierne.

  14. Thorvaldsen havde bedt om sin standardpris for en portrætbuste i marmor, nemlig 200 romerske scudi, se hans brev af 20.5.1807 og Thorvaldsens værker, priser.
    Se evt. også Møntenheder

  15. Thorvaldsen havde udbedt sig et forskud på 100 scudi ved påbegyndelsen af arbejdet, se brev af 20.5.1807.
    Schubart var åbenbart ikke informeret om dette.

  16. Grækisk er en gammel staveform for græsk, se Ordbog over det danske Sprog.
    En buste i “Grækisk Smag” skal forstås som en buste, der forsøgte at imitere det, man dengang regnede for den sande antikke kunst og det højeste æstetiske ideal – i modsætning til romersk (og anden) “smag” – uanset at forståelsen af, hvad der var græsk, ikke var ganske klar.
    Den Hielmstierne-buste, som Thorvaldsen endte med at producere, synes at have lagt sig efter dette smagsideal, jf. A210, med den såkaldte hermeform og fraværet af paryk, som Schubart ovenfor finder “gammeldags og afskyeligt”.

  17. Dvs. den italienske diplomat og Schubarts protegé Olinto dal Borgo.
    dal Borgo var på brevskrivningstidspunktet på vej til Danmark for at blive gift med Louise Schimmelmann.

  18. Dvs. den italienske kobberstikker Ferdinando Mori.
    De “stukne Arbeider”, der omtales, er reproduktionerne i kobberstik af Thorvaldsens værker, som blev udgivet i Brdr. Riepenhausen & Mori: Le statue e li bassirilievi inventati e scolpiti in marmo dal cavaliere Alberto Thorwaldsen scultore danese. Disegnati ed incisi dai Riepenhausen e da Ferdinando Mori, Rom 1811.

  19. Dvs. den danske kronprins Christian (8.) Frederik.

  20. Dvs. den danske arkitekt C.F. Hansen.

  21. Dvs. Kunstakademiet i København

  22. Dvs. Accademia Italiana, der også var kendt som Accademia Italiana di Scienze, Lettere, ed Arti.
    Schubart var stærkt involveret i denne forening, og havde også sørget for, at Thorvaldsen blev medlem 4.5.1807. Begges medlemskab fremgår af, at Schubart omtaler selskabet som “vort”.

  23. Dvs. den tyske billedhugger Christian Daniel Rauch.
    Det omtalte brev til ham kendes p.t. ikke.

  24. Disse kobberstik er ikke identificerede.

  25. Dvs. den danske forfatter Friederike Brun.

  26. Thorvaldsen kom ikke til Montenero i 1812, og Sass, op. cit., p. 194-195 mener, at “han skulde nok betakke sig for at udføre Busten under Schubarts Vejledning”, som det ellers foreslås her i det følgende.

  27. Dvs. den italienske marmorhandler og billedhugger Pietro Marchetti.

  28. Dvs. den italienske billedhugger Antonio Canovas statue Venus Italica, 1804-12.

  29. Tribunen er en af de mest prominente udstillingssale i kunstmuseet Uffizierne i Firenze.
    Her blev Canovas Venus Italica opstillet i maj 1812 som erstatning for den antikke statue Venus Medici, som franskmændene fik udleveret til Louvre i Paris i 1803. Venus Medici kom dog tilbage til Uffizierne efter Napoleons fald i 1815.
    Canovas Venus Italica blev derefter flyttet til Galleria Palatina i Palazzo Pitti i Firenze.
    Canovas Venus vakte ved opstillingen i 1812 både stor begejstring og kritik, som det indirekte fremgår af Schubarts videre omtale.

  30. Her ses igen – som ovenfor – Schubarts hierarkiske valorisering af termerne græsk og romersk. Canova var med andre ord knap så fin, fordi han var for “romersk”, se også det følgende.
    Denne værdidom afspejler sandsynligvis ikke kun Schubarts egen smag, men også en udbredt forestilling om, hvad man forstod ved det græske. Det græske antiks forrang i forhold til den romerske går uden tvivl tilbage til nyklassicismens chefideolog Johann Joachim Winckelmann.

  31. Frit oversat:
    Hvis De vil more Dem, så vid, at én, som De kender godt, har sagt: “Hun har en romersk røv, og ikke en græsk.”
    De kan tro, at der er blevet skrevet mange epigrammer.

    Der blev også skrevet mange digte til statuens pris, jf. Melchiorre Missirini: Della Vita di Antonio Canova, Prato 1824, M280, p. 184.

Last updated 01.02.2016