Back to H

Henrik Hielmstierne

Hielmstierne og Thorvaldsen kendte ikke hinanden, da billedhuggeren kun var 10 år gammel ved Hielmstiernes død. Men Thorvaldsen modtog i 1807 en bestilling på en portrætbuste af Henrik Hielmstierne, A210, som han antagelig modellerede 1812. Marmorhugningen af busten var antagelig færdig senest 1819.

Busten blev udført på grundlag af en gipsmaske-afstøbning af en ældre portrætbuste fremstillet af billedhuggeren Hartman Beeken (1743-1781), Det Kongelige Bibliotek, og en tegnet kopi af Jens Juels portræt Geheimeråd Henrik Hielmstierne, 1780.

Den tegnede kopi efter Juel blev udført af J.L. Lund: Henrik Hielmstierne, D1581. Juels portræt var ifølge Herman Schubart uheldigvis “med en Haarpung og gammeldags”, så Thorvaldsen måtte “idealisere Baghovedet og giøre det i antique Smag” (jf. 18.5.1812).

Busten blev bestilt i 1807 af Hielmstiernes svigersøn, statsminister Marcus Gerhard Rosencrone via den danske historiker Laurits Engelstoft. Marmorudgaven af busten kom imidlertid først til København i 1825, jf. Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1825 og blev opstillet i det daværende Kongelige Bibliotek, på hvilken institution den stadig findes.

Henrik Hielmstierne
Thorvaldsen: Henrik Hielmstierne, gips
Thorvaldsens Museum, A210
Thorvaldsen: Henrik Hielmstierne, marmor, Det Kongelige Bibliotek
Thorvaldsen: Henrik Hielmstierne, marmor
Det Kongelige Bibliotek

Hielmstierne virkede som embedsmand, men hans plads i historien skyldes først og fremmest hans efterladte bog- og grafiksamling, der i dag er en særsamling på Det Kongelige Bibliotek.

Af hans efterladte formue dannede hans svigersøn og datter, Agnete Marie i 1809 Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse, der stadig er virksom. Stiftelsen støtter bl.a. historievidenskabelige formål og unge, dansk-norske kunstnere.



Værker på Thorvaldsens Museum

Se Hielmstierne repræsenteret i Kataloget.

References

  • Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, København 1963-65, vol. I, p. 191-199.

Last updated 26.03.2018

Henrik Hielmstierne #

Henrik Hielmstierne

Opr. Henrik Henriksen 1715-1780 Danish Civil servant, historian, art and book collector
Mentioned in15 Doc.