C.F.F. Stanley
Napoli
Rester af rødt segl.
Poststempler: NAPOLI [med rødt] og utydeligt, rundt stempel.
Bertel Thorvaldsen
Rom
Udskrift: A Monsieur / Monsieur B Thorvaldsen / Artiste pensionaire D: S: M: Danese. / Ches Monsieur RosslerI LukandireII / Tedesko, nella Strada Condotti / a / Roma
Dateringen fremgår af brevet.
Stanley is not sure if Thorvaldsen received his last letter and writes more or less the same thing again. He will not be able to come to Rome until he has visited the spas on the island of Ischia in July. He has written to the Academy of Fine Arts and Herman Schubart has written to the Danish government about his misfortune.
He asks Thorvaldsen to tell him about the architect Christian Hornbech’s work in Rome. Stanley has drawn a theatre which will be sent to the Academy.
He supports Thorvaldsen’s wish to remain in Rome and not return to Denmark.
Napel d: 10 April 1804.
Beste Gode Ven!
Med min Docter hvis Navn er MayerIII og er en Tysker haver jeg sendt dig nogle OrdIV, han er Reist til Rom forganggene TaarsdagV, han er bleven kaldet til Rom, for at Reparer Øinene, og andre smaa Brøstfældigheder, paa enn sig der opholdene Russisk DameVI hvis Navn jeg ej kiender. Mayer bliver ey længere en 8te Dage i Rom, og da han tilforne haver sagt mig det var uvist om han fik tid at komme til Dig, saa er det ogsaa uviist om du faar mit BrevVII, jeg sender altsaa dette med Posten, for dog at lade dig den Dom vide som er afsagt over mig nemlig at jeg maa blive her til jeg haver brugt Badene i IschaVIII, om jeg nogen sind skal komme til min tabte Helbred, disse kan ej bruges forinden Julii Maaned, jeg kommer altsaa ej til min Gode Ven før efter denne tid, Ministiren vor Brave Snille Baron SchubardtIX, haver skreven til RegierenX Vorres, for mig disangaaendes, og jeg selv til AcademietXI forsyned med Docter Majers Atest, som Ministeren havde den Godhed at Signifisere, altsaa haaber jeg alt er vel fra denne Kandt – Nu vil jeg bede dig om en Ting som jeg rigtig tilforne haver bedt dig om men som du formodenlig haver glemdt og er dog af overmaadig megen Interesse for mig, altsaa tien mig heri som Ven, og jeg skal ikke nogsom kunde Takke dig Da HornbeckXII er elev af AbilgaardXIII, og denne Mand, som nogsom bekiendt haver megen forstand og er en stor Kundstner, saa slaaer det ikke feil han jo havet givet Hornbeck en PlanXIV, at arbeide efter i Rom, og denne Plan er vel ej allene God, men vel ogsaa Gandske forskiellig fra den som Architetterne ellers følger, meddeel mig altsaa Gode Thorvaldsen paa hvad maade han Studerer du giør mig dermed en Uendelig Stor Tieneste, men lad det endelig Skee snardt, jeg Arbeider her hvad jeg kan, jeg haver et TeaterXV under Hender, som jeg vil Sende hiem, jeg skal med det første sende dig en EskisiXVI af samme for at høre din Mening om samme – Denne Vinter haver jeg ret vaaren en Laserus, nesten bestandig i Sengen, og endnu er jeg mindre en frisk – fra min Broder MartinXVII skal jeg hilse dig, han siger alle dine Venner der hiemme er Vrede paa dig, at du ej vil komme hiemXVIII, men jeg siger du giøer Redt[,] Bliv du hvor du er[,] hvad skal du giøre hiemme[?] Poseer GesigterXIX og forfærdige MurnomenterXX, Nej, Nej, lad den Nye Professor giøre dette[,] du ved dog at den Store Mand DajongXXI er bleven Profe[ssor] et godt Stykke, han kunde ej engang Stille ModellenXXII, men maatte have Ab[ilgaard] til hielp, nok for denne Gang Glem ej det jeg beder om, Evig din [uforanderli]ge Ven
C F Stanley
Naples, April 10th 1804
Best good friend!
With my doctor, whose name is Mayer and is German I have sent you some words, he went to Rome last Thursday, he has been called to Rome to repair the eyes and other little infirmities of a Russian lady residing there whose name I do not know. Mayer will not stay more than 8 days in Rome and as he has told me earlier that he was not certain that he had time to come to you then it is also uncertain whether you will receive my letter. That is why I send you this by post to let you learn the judgment, which has been passed upon me, namely that I must stay here until I have used the Baths in Ischa if ever I shall regain my lost health. These can not be used before the month of July, so I shall not come to my good friend until after this time. The minister, our honest kind baron Schubardt has written to our government for me about this and I myself have written to the Academy provided with doctor Mayer’s certificate, which the minister was so kind as to sign, so I hope all is well from this quarter – Now I want to ask you to do a thing, which I have earlier asked of you, but which you have probably forgotten and it is nevertheless of extreme interest to me. Then oblige me in it as a friend and I shall not be able to thank you enough. As Hornbeck is a student of Abildgaard’s and this person who is weel known to be very intelligent and is a great artist he is certain to have given Hornbeck a plan for his working in Rome, and I suppose this plan is not only good but also rather different from the one architects usually follow. So tell me, good Thorvaldsen in what way he is studying, you will by this do me a rather great favour. But please do it very soon. I work here all I can, I am working at a theatre which I will send home, I shall soon send you a sketch of it to hear your opinion about it – This winter I have been a true Lazarus, almost in bed all the time and I am however far from well – Regards to you from my brother Martin, he says that all your friends at home are angry with you because you will not return home, but I say, You are right[,] Stay where you are[,] What shall you do at home[?] Produce portrait busts and make monuments, No, No, let the new professor do this[,] I suppose you know the great man Dajong has become professor, pretty steep, he could not even make the model pose but had to have Abildgaard help him. Enough for this time. Do not forget what I ask you. Ever your constant friend
C F Stanley
[Translated by Karen Husum]
Brevet gentager mere eller mindre indholdet af Stanleys foregående brev af 5.4.1804. Der er dog vigtige tilføjelser, især hans støtte til Thorvaldsens ønske om ikke at rejse tilbage til Danmark.
Brevet er skrevet med gotiske bogstaver. Stanley vekslede mellem gotisk og latinsk håndskrift i sin breve til Thorvaldsen, sandsynligvis som en konkret indikator for hans sygdomstilstand. Om dette, se Et venskab set gennem skriftbilleder.
|
|
Teater i græsk stil, opstalt af dorisk facade, 1804, inv.nr. D872 |
|
|
Teater i græsk stil, opstalt af dorisk facade, 1804, inv.nr. D873 |
|
|
Teater i græsk stil, grundplan, 1804, inv.nr. D874 |
|
|
Teater i græsk stil, plan, 1804, inv.nr. D875 |
Last updated 01.03.2018
Den romerske værthusejer Vincenz Rössler, der ofte fungerede som poste restante-adresse for Thorvaldsen i hans tidlige Rom-år.
Dvs. det italienske locandiere, vært/udlejer.
Stanley blev behandlet for sin gigtsygdom af en læge Mayer fra Wien.
Mayer er p.t. ikke nærmere identificeret. Han optræder ikke hos Friedrich Noack: Das Deutschtum in Rom (hverken under Mayer, Meyer eller Meier).
Der findes et brev af 11.9.1804 fra Mayer til Stanley i Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek, NKS 1976, 2º.
Stanleys sygdom var så alvorlig, at den siden slutningen af 1802 havde forhindret ham i at rejse videre fra Napoli-området til hans rejsemål Rom.
Stanley havde sendt sit brev af 5.4.1804 med doktor Mayer.
Stanley staver ikke altid helt regelret, selvom stavemåden taarsdag forekommer hos andre i samtiden, se Ordbog over det danske Sprog.
Den unavngivne russiske grevinde nævnes også i Stanleys brev af 5.4.1804.
Thorvaldsen fik faktisk Stanleys brev, da det i dag er bevaret her.
Stanleys læge havde øjensynligt ordineret ham at besøge de berømte kurbade i Casamicciola Terme på øen Ischia ud for Napoli. Stanley opholdt sig dér juli-september 1804. Flere af hans breve i Håndskriftafdelingen på Det Kongelige Bibliotek er dateret Casamicciola i 1804, fx brev af 21.9.1804 fra Stanley til Waldemar Henrik Rothe.
Hans ophold inspirerede ham i nogen grad til hans tegnede projekt til en bade- og kuranstalt på Thorvaldsens Museum, D876, D877, D878. Her har Stanley på plantegningen, D877, noteret om et af rummene: “NB Som det store Bad i Ischia”. Omtalt hos Anne Lise Thygesen: ‘En akademistipendiat i Italien, arkitekten C.F.F. Stanley’, i: Architectura 2, København 1980, p. 29-30.
Den danske diplomat Herman Schubart, der på dette tidspunkt opholdt sig i Napoli. Han forsøgte på flere måder at hjælpe Stanley, bl.a. med at få forlænget hans stipendium.
Dvs. Regering.
Stanleys brev af 27.3.1804 til Kunstakademiet.
Stanley modtog svar i brev af 8.5.1804 fra Kunstakademiet ved Abildgaard og Torkel Baden (i Håndskriftafdelingen på Det Kongelige Bibliotek, NKS 1976, 2º, fotokopi Thorvaldsens Museums arkiv). Svaret er kortfattet og meddeler blot Kunstakademiets accept af Stanleys forlængede ophold i Napoli.
Den danske arkitekt Christan Hornbech, der opholdt sig i Rom.
Den danske maler Nicolai Abildgaard.
Stanley bad første gang i brev af 1.11.1803, da Hornbech lige var ankommet til Rom, om Thorvaldsen ville finde ud af, hvilke instrukser denne havde med fra Abildgaard mht., hvad han skulle studere i Rom. Stanley var øjensynligt bekymret for, om han fagligt set blev sat tilbage eller ikke fik orienteret sig om det, der hjemme i København blev anset for væsentligt.
Egentlige studieplaner udformet af Abildgaard til udvalgte blandt Kunstakademiets udlandsrejsende elever har ikke kunnet opspores. De findes ikke i fx Thorvaldsens tilfælde. Men der er næppe tvivl om, at professoren vejledte stipendiaterne mht. hvilke kunst- og bygningsværker, der skulle studeres i Rom.
Sandsynligvis det såkaldt græske teater, som Stanley fik rentegnet under sit ophold på Ischia i juli 1804.
Han fik dog formodentlig ikke hjemsendt tegninger af teatret til Kunstakademiet, som han her skriver, at han agter at gøre, da teater-tegningerne i dag kun findes på Thorvaldsens Museum, D872, D873, D874 og D875, og dermed må være blevet i Italien og arvet af Thorvaldsen ved Stanleys død i 1805.
Teatret er omtalt i Anne Lise Thygesen: ‘En akademistipendiat i Italien, arkitekten C.F.F. Stanley’, i: Architectura 2, København 1980, p. 27-28.
Dvs. esquisse (fransk), en skitse.
Stanley havde så vidt vides to brødre, Martin og Gustav.
Denne passage er citeret af Thiele I, p. 191.
Thorvaldsen havde på ingen måde lyst til at vende tilbage til Danmark, men var formelt set forpligtet til det som Kunstakademiets rejsetipendiat og dermed den enevældige konges undersåt. Dilemmaet blev dog løst netop på dette tidspunkt, se mere om problematikken i En fri mand. Thorvaldsens forbliven i Rom.
At Thorvaldsens familie og venner ikke forstod hans fortsatte udeblivelse, vidner følgende breve om:
Fra København skrev hans gode ven Jørgen West utålmodigt i brev af 11.3.1803: “…flere som alle sige men hvor Satan bliver Thorvalsen af…”
Se også Karen Thorvaldsen meget indtrængende bøn til Thorvaldsen af 9.12.1797 om, at han skal vende tilbage, og Gotskalk Thorvaldsens strenge, faderlige formaning i brev af 3.5.1803 til Thorvaldsen.
Dvs. at poussere ansigter, altså fremstille portrætbuster.
Verbet poussere betyder egentlig at bringe frem. Ordet indgår i pousserstol, dvs. kavalet, eller i stillingsbetegnelsen vokspoussør, dvs. en billedhugger, der modellerer i voks.
Dvs. sandsynligvis sige gravmonumenter. Både det og portrætbuster blev tydeligvis opfattet som kedelige bestillingsopgaver.
Stanley desillusionerede forestillinger om en billedhuggers karrieremuligheder i København har uden tvivl afspejlet den generelle holdning i Thorvaldsens omgangskreds, se mere herom i En fri mand. Thorvaldsens forbliven i Rom.
Den danske billedhugger Nicolai Dajon, der var blevet professor i billedhuggerkunst på Kunstakademiet i 1803 efter Johannes Wiedewelts død.
Stanley sigter til, at Kunstakademiets professorer i modelskolen bestemte, hvilken stilling den levende model skulle stå i.