5.4.1804

Sender

C.F.F. Stanley

Sender’s Location

Napoli

Information on sender

Laksegl dækket af papir.

Recipient

Bertel Thorvaldsen

Recipient’s Location

Rom

Information on recipient

Udskrift: A Monsieur / Monsieur B. Thorwaldsen / Artiste pensionaire D: S: M: Danoise / ché Monsieur RoslerI LucandiereII / Tedesko nella Strada Condotti a / Roma

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

Abstract

Stanley har hele vinteren været skiftevis rask og syg. Han kan ikke komme til Rom, før han i juli måned har besøgt kurbadene på øen Ischia. Han har skrevet til Kunstakademiet og Herman Schubart til den danske regering og fortalt om sygdommen.
Han har tegnet et teater, som skal sendes hjem til Kunstakademiet.
Han beder Thorvaldsen fortælle om arkitekten Christian Hornbechs studier i Rom.

Document

Napel d: 5 April 1804.

SnildeIII Gode Ven!

Overbringeren af dette, eller i det mindste den som vil lade dig samme komme til Hænde er en Meget Exelent ung Mand, og for nærværende Tid DocterIV her i Napel, han er ogsaa min, hvilket jeg takker Himlen forre, da han Arbeider paa, og som jeg ogsaa haaber igien vil istandbringe, det den anden Enfame Italjænske DocterV haver Ruinerdt. af ham vil du kunde høre min Forfatning, og Hvad for forhaabninger han haver om min SygdomsVI Helbredelse. altsaa vil jeg intet skrive herom, untagen, at jeg disværre nesten haver CamperdVII denne heele Vinter i Sengen, 8 a 14ten Dage frisk og saa igien 14ten Dage a 3 Uger Syg i sandhed, en Beklagelses værdig Skiæbne, og daabbelt uheldigt for mig som er Overbeviist om at have en Mægtig fiende i Academiet i Kiøbenhavn som vel turde benytte denne Omstendighed for at skade migVIII, dog haaber jeg han ingenIX Maj skal komme hernedX, thi da min Skiebne nu er afsagt at jeg maa blive her til jeg faar brugt Badene i IschiaXI, som begynde i Jiuli Maaned, saa haver vor Gode Her Baron di SchubardtXII alt Skrevet mig, og dette angaaendes til den Danske Regiering, og jeg selv til AcademietXIII hvormed fulgte en Atest fra Ovenanførte Docter hvis Navn er Mayer, samme blev ogsaa forsynet medt den Fortreffelige Ministers PaaskriftXIV. – saa jeg haaber at kunde være uden al frytt, men det beroliger mig ej selv, i henseende til hvad mine Studier angaaer, vel Arbeyder jeg alt hvad der staar i min magt, men det kan dog ej blive det som det vilde være i Rom, men skulde jeg efter Badene som jeg haaber faa et nogenledes Taaleligt Sundt Lægeme, da skal jeg ved Gud ej heller Spare mig hverken Nadt eller Dag for at indhente det Tabte eller det Forsømte, jeg haver udarbejdet et TeaterXV som haver vunden Bifald her ja ogsaa af ArchitetterXVI, dette vil jeg nu Tejne Reendt og sende hiem. det bliver det andetXVII jeg haver sendt Academiet efter min InstruxXVIII i Ringere en 2 Aar, Skiøndt idelig at have vaaren Syg. Nu Gode Ven sig mig engang haver HornbeckXIX sendt noget hiem og Vad, giøer mig endelig den Tieneste at lade mig dette vide, og iligemaade paa hvilken maade han Studerer i Rom, da jeg jo ikke tviiler paa at jo AbildgaardXX haver givet ham en anden PlanXXI at Arbeide efter, en[d] de andre tilforn haver brugt, at Abilgaard er en Klog mand og Stor Kundstner kan vel ingen nægte altsaa kunde hanses Plan vel heller ikke være uden God, den vil altsaa have uendelig interesse for mig at faa samme at vide: Du vil handle som Redskaffens Vend mod mig om du vil meddele mig Underretning om denne Ting og ej lade det Gaa i Glemme Bogen evig og Stedse din Sande Ven

C F Stanley

[Tilføjet foroven på hovedet] Docter Meyer er bleven kaldt til Rom for at istandsette et par Øine paa en russisk Grevinde og eftersee hendes øvrige smaa Skrøbeligheder. Han bliver ej længere i Rom en 8te Dage, lad mig se du opfylder min Begiæring

Oversættelse af dokument

Naples, April 5th 1804.

Kind, good friend!

The bearer of this, or at least the one who will let this come to your hand is a very excellent young man and at present a doctor here in Naples. He is also mine for which I thank Heaven as he is working at me and I hope he will restore again what the other infernal Italian doctor has ruined. From him you will hear about my condition and what hopes he has about curing my illness. So I will write nothing about this except that unfortunately I have almost camped all winter in bed, 8 to 14 days healthy and then again a fortnight to 3 weeks ill. Truly a pitiable fate and twice as bad for me who am convinced that I have a powerful enemy at the Academy in Copenhagen who might well use this fact to hurt me. However, I hope that he will come down here before May, as my fate has now been decided that I must stay here until I have made use of the Baths in Ischia, which will start in the month of July. Furthermore, the kind baron di Schubardt has written both to me and to the Danish government about this, and I myself have written to the Academy with a certificate from the abovementioned doctor enclosed, whose name is Mayer, and this also bore the superscription of the excellent minister. – So I hope to be without fear, but it does not comfort me as regards my studies. I certainly work as much as is within my power, but it cannot match what it would be like if I were in Rome, but if after the baths I shall have a fairly healthy body, which I hope, then by God I shall not spare myself night or day to catch up with what I have lost or neglected. I have worked out a theatre which has met with approval here also by architects, I will now make a working drawing of this and send it home. It will be the second work I have sent to the Academy according to my instruction in less than 2 years, although I have been ill constantly. Now good friend, please tell me, has Hornbeck sent anything home and what, please do me the favour to let me know about this, and likewise how he is studying in Rome as I do not doubt that Abildgaard has given him a different plan to work after than others have used before. That Abildgaard is a wise person and a great artist nobody can deny, therefore his plan could not be without good points, so it will be of infinite interest to me to know about it: You will behave as an honourable friend towards me if you give me information about this matter and not let it be forgotten, always and ever your true friend

C F Stanley

[Added at the top upside down] Doctor Meyer has been called to Rome to repair the eyes of a Russian countess and examine her other infirmities. He will stay in Rome no more than 8 days, let me see that you grant my demands

[Translated by Karen Husum]

General Comment

Brevet er skrevet med gotiske bogstaver. Stanley vekslede mellem gotisk og latinsk håndskrift i sin breve til Thorvaldsen, sandsynligvis som en konkret indikator for hans sygdomstilstand. Om dette, se Et venskab set gennem skriftbilleder.

Archival Reference

m1 1804, nr. 7

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Subjects

Persons

Works

D872 Teater i græsk stil, opstalt af dorisk facade, 1804, inv.nr. D872
D873 Teater i græsk stil, opstalt af dorisk facade, 1804, inv.nr. D873
D874 Teater i græsk stil, grundplan, 1804, inv.nr. D874
D875 Teater i græsk stil, plan, 1804, inv.nr. D875
D852 Råd- og Domhus i romersk stil, opstalt af facade, 1803, inv.nr. D852
D853 Råd- og Domhus i romersk stil, grundplan, 1803, inv.nr. D853

Commentaries

  1. Den romerske værthusejer Vincenz Rössler, der ofte fungerede som poste restante-adresse for Thorvaldsen i hans tidlige Rom-år.

  2. Dvs. locandiere: vært, udlejer.

  3. Dvs. elskværdig, rar, sød, venlig, se betydning 5 af snild i Ordbog over det danske Sprog.

  4. Stanley blev behandlet for sin gigtsygdom af en læge Mayer fra Wien.
    Mayer optræder ikke hos Friedrich Noack: Das Deutschtum in Rom (hverken under Mayer, Meyer eller Meier).
    Der findes et brev af 11.9.1804 fra Mayer til Stanley i Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek, NKS 1976, 2º.

  5. I et brev af 15.3.1803, godt et år tidligere kaldte Stanley den italienske læge for “min Habiile Docter”, men allerede i brev af 1.11.1803 blev lægen karakteriseret som “hiin forbandede Docter”, og Stanleys nye tyske læge mente da også, at den behandling, Stanley blev udsat for, kun havde gjort ham mere syg end rask.

  6. Stanley var hårdt ramt af en gigtsygdom, som især angreb hans hænder og fødder, og som han fik pludselige anfald af.
    Sygdommen endte med at tage livet af ham 18.11.1805.

  7. Dvs. camperet.

  8. Stanley var bekymret for, om han fik sit 3-årige rejsestipendium forlænget.

  9. Dvs. inden.

  10. Teksten er noget usammenhængende, men meningen må være, at Stanley håber, at hans læge, Mayer vender tilbage fra Rom inden maj måned, så han kan tage ham under videre behandling.
    Som det fremgår af slutningen af brevet, planlagde Mayer kun at blive i Rom i otte dage.

  11. Stanleys læge havde øjensynligt ordineret ham at besøge de berømte kurbade i Casamicciola Terme på øen Ischia ud for Napoli. Stanley opholdt sig dér juli-september 1804. Flere af hans breve i Håndskriftafdelingen på Det Kongelige Bibliotek er dateret Casamicciola i 1804, fx brev af 21.9.1804 fra Stanley til Waldemar Henrik Rothe.
    Hans ophold inspirerede ham i nogen grad til hans tegnede projekt til en bade- og kuranstalt på Thorvaldsens Museum, D876, D877, D878. Her har Stanley på plantegningen, D877, noteret om et af rummene: “NB Som det store Bad i Ischia”. Omtalt hos Anne Lise Thygesen: ‘En akademistipendiat i Italien, arkitekten C.F.F. Stanley’, i: Architectura 2, København 1980, p. 29-30.

  12. Den danske diplomat Herman Schubart, der på dette tidspunkt opholdt sig i Napoli. Han forsøgte på flere måder at hjælpe Stanley, bl.a. med at få forlænget hans stipendium.

  13. Stanleys brev af 27.3.1804 til Kunstakademiet.
    Stanley modtog svar i brev af 8.5.1804 fra Kunstakademiet ved Abildgaard og Torkel Baden (i Håndskriftafdelingen på Det Kongelige Bibliotek, NKS 1976, 2º, fotokopi Thorvaldsens Museums arkiv). Svaret er kortfattet og meddeler blot Kunstakademiets accept af Stanleys forlængede ophold i Napoli.

  14. Dvs. Herman Schubarts påskrift. Han var minister, dvs. dansk ambassadør i Italien.

  15. Sandsynligvis det såkaldt græske teater, som Stanley fik rentegnet under sit ophold på Ischia i juli 1804.
    Han fik dog formodentlig ikke hjemsendt tegninger af teatret til Kunstakademiet, som han her skriver, at han agter at gøre, da teater-tegningerne i dag kun findes på Thorvaldsens Museum, D872, D873, D874 og D875, og dermed må være blevet i Italien og arvet af Thorvaldsen ved Stanleys død i 1805.
    Teatret er omtalt i Anne Lise Thygesen: ‘En akademistipendiat i Italien, arkitekten C.F.F. Stanley’, i: Architectura 2, København 1980, p. 27-28.

  16. Det vides ikke, hvilke arkitekter Stanley omgikkes i Napoli.
    Der findes dog et brev af 7.9.1804 til Stanley fra en tyskskrivende arkitekt Haller i Håndskriftafdelingen på Det Kongelige Bibliotek, NKS 1976, 2º. Denne Haller er uidentificeret, og der er ikke tale om Karl Haller von Hallerstein (1774-1817), da han først 1808 kom til Italien.
    På en af Stanleys tegninger på Thorvaldsens Museum, D877 lyder en påskrift: “Carlo Eberz[?] / architetto di Vienne”, men denne er heller ikke identificeret.
    Se Anne Lise Thygesen: ‘En akademistipendiat i Italien, arkitekten C.F.F. Stanley’, i: Architectura 2, København 1980, p. 18.

  17. Stanley hjemsendte i september 1803 tegninger, sandsynligvis hans projekt til et domhus, der i dag findes i Samlingen af Arkitekturtegninger, Danmarks Kunstbibliotek, København, og i en version på Thorvaldsens Museum, D852, D853.

  18. Dvs. den instruks, som alle Kunstakademiets rejsestipendiater fik med på deres udlandsrejse. Stanleys instruks findes blandt hans efterladte papirer i Håndskriftafdelingen i Det Kongelige Bibliotek, NKS 1976, 2º.
    Sammenlign i øvrigt med Thorvaldsens instruks af 23.8.1796.

  19. Den danske arkitekt Christan Hornbech, der opholdt sig i Rom.

  20. Den danske maler Nicolai Abildgaard.

  21. Stanley bad første gang i brev af 1.11.1803, da Hornbech lige var ankommet til Rom, om Thorvaldsen ville finde ud af, hvilke instrukser denne havde med fra Abildgaard mht., hvad han skulle studere i Rom. Stanley var øjensynligt bekymret for, om han fagligt set blev sat tilbage eller ikke fik orienteret sig om det, der hjemme i København blev anset for væsentligt.

    Egentlige studieplaner udformet af Abildgaard til udvalgte blandt Kunstakademiets udlandsrejsende elever har ikke kunnet opspores. De findes ikke i fx Thorvaldsens tilfælde. Men der er næppe tvivl om, at professoren vejledte stipendiaterne mht. hvilke kunst- og bygningsværker, der skulle studeres i Rom.

Last updated 01.03.2018