Christine Stampe
København?
Jonas Collin
København
Udskrift: S T / Hr: Conferensraad Collin / Amaliegade
Tilskrift: S T / Deres Høivelbaarenhed / Conferensraad Collin etc
Dette brev nævnes af Gustav Edvard Brock 1.4.1845, men kaldes “senere” end 5.2.1845, ergo må det være skrevet mellem disse datoer.
Stampe has received a letter from the German painter General C.W. von Heideck, in which he asks about a basrelief which Thorvaldsen had promised him in return for his painting Scene from the defence of a Spanish town during a guerrilla war, B118. She asks what the executors of the estate have decided. She also wants to borrow two rolls from the estate, one of songs and poems and one of drawings by J.V. Gertner.
Høivælbaaren Hr: Conferensraad Collin!
Jeg har i sin Tid tilladt mig at underette [sic] Hr: Confrensraaden, om det Løfte, som Thorvaldsen havde givet General von HeideckI om et Basrelief i MarmorII, og at han havde givet HolbeckIII Ordre at lade det udføre; det var i Anledning af dette Løvte at Thorvaldsen, efter sin Tilbagekomst her – modtog det Maleri af v: H.IV som nu forefindes i hans Samling og som forestiller et Optrin af den spanske Guerilla Krig. – Da jeg fornylig har faaet et Brev fra Generalen, hvori han forespørger sig om bemeldte Basrelief [sic] Skiæbne, udbeder jeg mig af Deres Høivælbaarenhed, om Underretning om, hvad ExecutorerneV i denne Henseende have besluttet. –
Jeg benytter mig tillige af denne Leilighed til at fremkomme med en Bøn, i mit eget Navn. – der maa imellem Thorvaldsens Sager i Rom være forefundet en Rulle, som jeg selv har samlet af Sange og Digte (: og hvor af endeel endnu ere i mine Hænder) som Thorvaldsens Reise giennem TysklandVI havde givet Anledning til. Der maa ligeledes i hans Skriverbord være fundet en Rulle med TegningerVII, som GertnerVIII har udført paa NysøeIX efter de Arbeider, Thorvaldsen der har modelleret. Begge disse Ruller ønskede jeg at benytte til et Bestemt Øiemed, og det vilde der for [sic] være mig meget kiært, om Executorene vil de [sic] betroe mig dem i nogen Tid; naturligvis mod min skriftlige Forpligtelse om at bevare dem paa det omhyggeligste og punktligen tilbagelevere dem, saa snart det forlangtes.
Erbødigst Christine Stampe
Scene fra en spansk bys forsvar under en guerillakrig, 1841, inv.nr. B118 | |
Bertel Thorvaldsen med Håbets gudinde, 1839, inv.nr. D361 | |
Kristus velsigner børnene, 1839, inv.nr. D362 | |
Barnets skytsengel, inv.nr. D363 | |
Kristus i Emmaus, 1839, inv.nr. D364 | |
Andromeda bortføres af Perseus, 1839, inv.nr. D365 | |
Nyårets genius, 1840, inv.nr. D366 | |
Gratierne, svævende, Antagelig 1836, inv.nr. A338 |
Last updated 04.09.2015
Dvs. den tyske (bayerske) general og maler Carl Wilhelm von Heideck.
Det basrelief, som von Heideck havde bedt Thorvaldsen om at fremstille, omtales af Christine Stampe i et længere brev til eksekutorerne for Thorvaldsens bo. Heraf fremgår det, at Thorvaldsen først havde tiltænkt von Heideck relieffet Genier for maleri, arkitektur og billedhuggerkunst, A525, men at Heideck foretrak en medaljon på størrelse med Perseus og Andromeda, A742, som han allerede ejede, med De tre gratier. Da Stampe efterspørger en beslutning fra eksekutorernes side, tyder det på, at relieffet var fremstillet, men om Heideck fik det overdraget er p.t. ikke opklaret. Heideck nævner det i sit brev til Thorvaldsen af 12.6.1842. Der kan være tale om medaljonen Gratierne, svævende, A338, der er tæt på Perseus og Andromeda-medaljonen i størrelse og altså også har et svævende motiv.
Dvs. den danske billedhugger C.F. Holbech, der boede i Rom fra 1841 til sin død.
Dvs. Carl Wilhelm von Heidecks maleri Scene fra en spansk bys forsvar under en guerillakrig (1841), B118.
Eksekutorerne for Thorvaldsens bo var, på det tidspunkt da Stampe skrev nærværende brev, Jonas Collin, J.M. Thiele, H.N. Clausen, J.F. Schouw, H.W. Bissen og A.C. Kierulff. Se også biografien Eksekutorerne for Thorvaldsens bo samt artiklen Thorvaldsens testamente.
Stampe refererer til Thorvaldsens rejse fra København til Rom maj-september 1841, der gik via Tyskland fra Warnemünde i nord, jf. 25.5.1841, til Lindau i syd, jf. antagelig 24.7.1841. Undervejs blev Thorvaldsen fyrsteligt modtaget i en lang række tyske byer.
Rullen med Gertners tegninger af de værker, Thorvaldsen udførte på Nysø, rummede formentlig Bertel Thorvaldsen med håbets gudinde, D361, Kristus velsigner børnene, D362, Barnets skytsengel, D363, Kristus i Emmaus, D364, Perseus og Andromeda, D365, Nyårets genius, D366, Vandringen til Golgatha, D367 og Indtoget i Jerusalem, D368. Tegningerne fungerede som forlæg for kobberstikkene i J.M. Thieles Bertel Thorvaldsen og hans værker (1850).
Dvs. den danske maler J.V. Gertner.
Herregården Nysø nær Præstø var Thorvaldsens “andet hjem” efter 1839 og frem til hans død i 1844. Se Inge Lise Mogensen Bechs artikel Nysø.