The Thorvaldsens Museum Archives

Abstract

Denne håndskrevne sang blev – som det fremgår – sunget 23.7.1839 ved en sammenkomst på Nysø, som p.t. ikke er nærmere beskrevet, men huset må have været fuldt af gæster, der næste dag 24.7.1839 fejrede indvielsen af Thorvaldsens atelier i Nysøs have.

Der findes to andre eksemplarer af sangen: Ét indsyet i originalmanuskriptet til Christine Stampes erindringer; og et andet, der ligesom dette foreligger i løsblad.

Forfatterens identitet

Ophavsmanden til denne nationalromantiske hyldestsang kendes ikke med sikkerhed, men det skal her foreslås, at A.C. Petersen er digteren. Han var huslærer på Nysø og forfattede ofte lejlighedssange i huset og er derfor en oplagt mulighed.

Der er nogle indicier, der peger i retning af Petersen: I nærværende eksemplar af sangen er ordene Danmark og Thorvaldsen skrevet med latinske bogstaver, og de ligner i meget høj grad de samme ord i den sang af 19.11.1840, der med sikkerhed er forfattet af Petersen. Til dette argument kan det dog indvendes, at det ikke vides med sikkerhed, om det var Petersen, der nedfældede begge de to sange på papir – der kunne i princippet have været tale om en anden skriver, som hjalp digteren med at fremstille det nødvendige antal kopier.
Et andet indicium for Petersens forfatterskab giver det nævnte eksemplar af sangen, der er indsyet i Christine Stampes originalmanus til hendes erindringer. Hun omtaler på samme side “Sangen N 4 af Petersen til en af de diner paa Nysøe”. Desværre har hun ikke nummereret nærværende sang med et 4-tal, så vi med sikkerhed kan foretage koblingen til hendes omtale af en Petersen-sang. Men at hun nævner en sang af Petersen lige ved det sted, hvor denne sang forefindes i manus, peger også på Petersen som ophavsmanden.
Et tredje indicium kunne muligvis være digtets knap så høje kvalitet: Sprogblomster som ”...Besøger Danmark’s Blommer…” og ”...Danmark’s Sangfuglvang…”, og ordet “længe” der rimer på sig selv i digtets sidste linje tyder ikke just på en elegant sprogbeherskelse. Så digtet synes ikke være skrevet af nogle af de professionelle forfattere, der var til stede på Nysø på dette tidspunkt såsom N.F.S. Grundtvig og Adam Oehlenschläger. Dette kvalitetsargument peger i sig selv naturligvis ikke på Petersen, men kun i retning af en lejlighedsdigter, hvis hovederhverv var et andet end poesien.