Rom den 27 Juni 1831.
Kjære Thiele!
Med stor Glæde setter jeg mig ned for at melde dig at nu endelig engang dine Tegninger ere færdige. De ere 17 Blade som Du efter Thorvaldsens Üdring, ved Friis veed alt om hvad der behøves. Jeg har pakket dem ind og bringer dem nu idag paa Posten; ogsaa haaber jeg at Du efter 6 Uger skulde være i Besiddelse af dem ligeledes haaber jeg at Du vil være fornøiet med dem, jeg har i det mindste efter Omstændighederne gjort mig alt muelig Umage og jeg tror at de ere bedere end de første jeg sente Dig. Nu troer jeg ellers at jeg har tegnet alt, thi ogsaa de senere Ting har jeg tegnet ligesom de kom fra hans Haand, f.E. en fortreffelig køn position Minerva der tilkjender Ulysses Achilles Vaaben, som ogsaa en Satyr der lærer en ung Faun at spille på Flauten, som jeg har tegnet efter Leeret. – De vil more Dig. Jeg tager mig den Frihed at lægge en liden Tegning af en Skizze jeg har gjort efter Kunstforeningens Obgave, til dine og beder Dig at overlevere den til Vedkommende. Sidst da jeg sendte dine Tegninger herfra angav jeg en Priis for at være sikkert ifald de skulde gaaet tabt, men maaskee har Du derfor maatet betalle meer end ellers og i saa Henseende har jeg tænkt at angive dennegang ingen eller kun en ubetydelig Priis. – Ventelig har Dit Verk ikke havd nogen Forsinkning for Tegningernes Skyld, det vilde giøre mig ond og naar det ogsaa var saaledes saa haaber jeg dog at Du vil tilgive mig da jeg ikke uden Grund har sølet saa længe med Affindingen –
Du har nu vist allerede for meer end 14 Dage siden modtaget mit første Brev hvori jeg laaver Dig at skrive meer og udførligere med Tegningernes Afsendelse, men dette Løvte holder jeg nok neppe, for det første, for ikke at opholde titnævnte Tegninger længere og for det andet, beste Thiele, maa jeg sige ligefrem at jeg intet veed hvad jeg kunde skrive Dig, saa eensfomigen og ubekient med vad der staar stort sniger sig mit Liv til det uendelige Hav, som en Flod igjennem Sumper; kun usselheder viste jag at volde Dig naar jeg ikke vilde tale om de politiske Omvæltninger, og herom siges der det er beder at tie end at give Hjertet Luft i fuld Strøm – – Tiden kommer vel ogsaa hvor man sikkert kan tale om det Hjertet banker for –
Da jeg altsaa ikke andet kan skrive om saa vil jeg, for ikke at afsende Brevet førend, opregne dig hvad jeg har gjort og hvad jeg har i sinde at gjøre – og siden besvære dig med Bønner og Commissioner. – Bysten for Kongen af Baiern er da endelig bleven heelt fertig og udpillet – Thorvaldsens Byste venter paa mig præpareret i et fortræffeligt Stykke Marmor, og om Gud vil skal den være efter 2 Maaneder paa Reisen til Kjøbenhavn. Paa Figuren til Hambroe bliver der arbeidet stærkt i Marmor, og den vilde være længer frem naar jeg før havde kunde faa et Stykke Marmor der var got. Det klinger leuerligt at der i det store Rom ikke skulde findes et Marmor til en liden Figur, men det er dog sand. Et Stykke har jeg allerede maade kastet væk fordi det fald daarlig ud, men det andet der arbeides nu paa synes at være meget smukt. Jeg har ordentlig faat frygt, thi skulde det blive ved saadanne, var der ikke megen Profit ved at være Billedhugger, jeg har allerede tabt nok ved det første. – Endelig, endelig er da ogsaa med Guds Hjælp Figuren til Prinzen bleven færdig og sendes af i disse Dage, og en svær Steen er falden mig fra Hjærtet, men der ligger een paa inu: Jeg har for denne Figur kun faaet 200 Sc. og har paa meer ikke andet Sikkerhed end Thorvaldsens og Randsaus Lövder og Prindsens Generøsitet. Hvad det vil sige veed Du naar der ingen er der kan tale sig af Sagen. – Omendskønt Thorvaldsen roser Arbeidet saa gider jeg dog ikke faldet ham besverlig, men har besluttet at holde mig til Prindsen allene, thi jeg indseer vel at Arbeidet er grumme svag som det første jeg fuldendte, og at det vilde være ubeskeeden at fordre. Men til Dig kjære Thiele siger jeg at der paa min Ere er meer Arbeid end ved 3 Byster, hvorfor dog den almindelige Priis er 200 Sc: Thorvaldsen har faaet for nogen af sine første Figurer i samme Størelse 600 Sc: og for Figuren til Hambroe har han sat mig Priisen (det er overlad til ham) paa 440 Sc: Kunde jeg altsaa for denne bare faa 400 saa vilde jeg være meget glad. – Kan Du tale et Ord for mig i denne Sag, enten med Prinzen selv eller med Randsau saa gjør du mig sandelig en stor Tjeneste. Jeg selv skal skrive til Prinzen og maaskee ogsaa et par Ord til Randsau. Om Pengenes Anvendelse skal vi siden tale. – Dog er det vel best at tie til Figuren en ankommen, saa der vil vare en Tid. – Bliv ikke vred gode Thiele at jeg i ethvert Brev plager Dig med Bøn og Kommisioner den ene ubehageligere end den anden, men jeg har saa mange Beviser paa din Godhed for mig at jeg haaber Du vil holde mig det til gode. –
Dette om mig og mine Anliggender beste Thiele og nu om andre: Thorvaldsen befinder sig vel og frembringer som bestandig de skjønneste Ting. – Friis er ogsaa vel og begge beder at hilse Dig paa det hjerteligste. Buck maler paa sit Billede Fodvaskningen. Küchler har snart fuldendt sit Altartavle. Lund [xxxxxxx] dunkle Ting og Mayer, det er skammelig at jeg ikke hilste dig i sidste Brev fra ham, thi han bad mig meget derom er vel og meget flittig. Rungs Stilling er slem, meget slem, mon det ikke paa nogen maade var muelig at faa ham hjem? – det var det beste tror jeg der kunde skee for ham. Bötcher, han lever vel og spiser i Kjarika. Petzhold er, som du vel veed paa Sicilien, Martens og Holbek ere vel, men temmelig usynlig. – Bravo er flittig og vel. – – Kornelius har fuldendt et Carton Christus paa Korset, naturlig meget smuk og reiser som jeg troer snart sammen med Overbek. – Og nu Kjere Thiele maa jeg slutte hils alle gode Venner og bekientere og lev ret vel, anbefal mig din Gemalinde og gjør ikke som jeg men lad snart noget høre fra Dig –
| Brevet er skreven i hast og heede. Du vil altsaa faa og giøre for at læse det, papierra[?] – |
Din H. Bissen. |
[tilføjet i venstre margen:]
Den 28. For at forre bykke alt Konfusion meller jeg Dig her at Tegningen først idag bliver overleveret paa Posten da jeg igaar nu ikke kunde blie heelt fertig – Lev vel gode Thiele. Du morer dig dog vel i Dyrehaven? – Lev vel! –