Kjære Hr Professor Høyen!
De forundrer Dem vidst ikke ved at see et Par Ord fra mig efter saa lang Tid da jeg skyldte at takke Dem for Deres mange gode Raad til min Reise igjennem Lombardiet som jeg havde megen Nytte af og endnu gjemmer for at have til Hjemtouren; Men troer De nu at De faaer andet end Bebyrdelser ? Me[n] just det er [det] at jeg kommer med og tænker dog at De ikke vil optage mig denne ilde. Og nu lige til Sagen. De veed at jeg fra Etatsraad Treschow i Kjøbh: modtog den Bestilling at udføre en Copie efter een af de gamle italienske Mestere, hvilket jeg selv fandt for godt, og dette var mig en kjær Opgave, som jeg i lang Tid havde ønsket at kunne faae Leilighed til (og meest af den Grund, at noget mere af denne Art Kunst kunne komme til Danmark) i den visse Overbeviisning at en saadan Copi i Mangel af slige Originaler vilde være til største Gavn. Da jeg nu i Florenz ikke kunne have det jeg der ønskede og ikke var tilfreds med et mindre betydeligt Arbeide, saa skrev jeg til Rom om det var mueligt at faae Tilladelse til det Billede af Raphaels i Vaticanet, som forestiller Madonnas Kroning * og paa Svaret, at for Øieblikket nok intet vilde være i Veien, vente jeg da tilbage; Men traf da rigtignok saa mange Vanskeligheder at jeg kun ved den Stilling hvori jeg nu befandt mig fik Udholdenhed til at gjøre alt hvad der var muligt. Endelig erholdt jeg dog denne Tilladelse fra Maggiordomen og ogsaa efter en Deel Omstændigheder Paategnigen af Directeuren at jeg strax kunne begynde Arbeidet, idet at en Anden ved flere Maaneders Udeblivelse (efter Loven 3 Dages) uden at mælde det, havde forspildt sin Ret. – Saa tog jeg da fat paa Arbeidet og har uforstyrret og flittig været derved indtil disse sidste Dage, da Directeuren Billedhugger Cavalliere Fabris uophørligt har plaget mig med at afstaae Pladsen til hiin Anden en vis Bianchini: men da det ikke var mig muligt at indgaae paa dette, eller nogen af hans Forslag der kun havde til Hensigt at fortrænge mig, saa henholdt jeg mig til hans givne skriftlige Ord, som han grumme gjerne ville have fragaaet; men da han derpaa yttrede at jeg da efter de 3 Maaneders Forløb hvorpaa Tilladelsen lyder skulde have Vanskelighed med at faae den fornyet, noget man ikke nægter Andre der opfylder de givne Love, har dette foruroliget mig meget da den Tid kun er tilstrækkelig til at faae det undermalt. Jeg gik strax til Teneranis som jeg flere Gange har søgt Trøst hos ved dette og som ganske fremmed for mig har viist den største Forekommenhed og vilde endnu ogsaa gjøre hvad han formaaede idet han fandt Retten ganske paa min Side. – men Bianchini var hans Ven og Directeuren saagotsom hans Fjende og ingen af dem turde vide at han blandede sig heri mindst den siste en da[a]rlig ubetydelig, indbildsk Mand, som desværre ingen vil have med at gjøre. Han, Tenerani meente at det bedste vilde være vis jeg kunne faae et Par Ord fra Thorvaldsen til Maggiordomen Monsignore Principe Massimi saa at mon Signor Fabris kunne faae Ordre til ikke at lægge mig flere Hindringer i Veien for at kunne fuldende mit begyndte Arbeide. Hvis De gode Professor Hoyn kunne forskaffe et eller andet saadant virksomt Ord da var jeg Dem uendeligt forbunden; Og De skal da faae see et Arbeide der er meget værd; det bliver mig med hver Dag kjærere. Endnu har jeg 1 ½ Maaned 13 Dage (det var et uhældigt Tal) om jeg da skal feire eller pakke min Koffert; thi blive her og vente efter bedre Leilighed det vilde blive langvarigt; men jeg haaber det bedste.
Det Hanoverske Minister Kestner har bedet mig sige at saasnart han kommer ind fra Landet han da vil tage sig af Sagen og maaske at den ved hans Bistand lader sig klare; men det var alligevel dog godt at have Torvaldsens Ord da de har megen Vægt her og da disse Folk jeg har med at gjøre derude i Vaticanet ikke er at stole paa. –
Jeg har sagt at Bestillingen var fra Danmark, som, da ingen Løgn er; men de troer til Kongen eller Academiet; og det skal være godt at de bliver i den Tro. –
Nu havde jeg en heel Deel af bedre Indhold som jeg har oplevet her og som jeg gjærne vilde fortælle Dem: men Brevet maae afsted i Dag og jeg maae derfor slutte med, endnu engang at bede Dem ikke at fortryde paa at jeg bebyrder Dem med dette; men jeg frygtede for at det ikke var saa vidst om Etatsraad Treschow var i Byen; Hvis De skulle see Etatsraaden maa jeg bede at hilse ham meget.
Mange Hilsener fra Landsmændene her, som fra Deres
meget forbundne
J. Roed
Rom den 12 October 1840. –
* [med Høyens hånd i margen:] “Coronazione di nostra Signora di Raffaello. Dette Maleri er stukket fas. XVI i Guattani’s Værk: I più celebri quadri nell’apartamento Borgia del Vaticano.”