Jeg tillader mig at falde Dem besværlig, Hr Conferenzraad, med en Bøn fra mig selv og med det indlagte Brev til mig fra Academiets reisende Elev Maler Roed i Rom. Jeg har valgt at sende Dem hans Brev, fordi det bedre vil kunne oplyse Dem om Sagen og om den stakkels Konstners Stilling, end en Gientagelse af mig selv vilde giøre det, som dog ei vilde blive andet end en Udskrift af Roeds eget Brev. Min Bøn er, at De vil være saa god, at sende et Par Ord til Roed om hvordan han bedst skal forholde sig i denne kildne Sag og at De vilde tilføie et Brev til principe Massimi for at oplyse denne om vor Landsmands Stilling. Jeg havde gierne ventet paa Deres Ankomst her til Byen, men Tiden er saa knap, at De vist maa have den Godhed at skrive fra Nysø, dersom Deres Hielp ei skal komme for silde. Roeds Brev har været akkurat 17 Dage underveis; dersom De er saa god at svare ham, vil Deres Brev bruge samme Tid, for at naae til Rom, og det Mellemrum, som der altsaa er levn[e]t os herhiemme, beløber sig ikke mere end til 5 à 6 Dage, da man jo ei tør giøre Regningen alt for knap, af Frygt for at Deres Hielp ellers kunde komme for silde.
Det er jo rigtig nok en magelig Maneer jeg bruger i denne Sag; Roed beder mig om at vise sig en Tieneste ved Deres Assistance, og saa vælter jeg det Hele over paa Dem! – Men det var ogsaa kun formedelst den Omstændighed, at De er fraværende, at jeg nødsages til at bære mig saaledes ad. Jeg vilde imidlertid vist ei have tilladt mig denne Frihed, naar jeg ei stolede paa, at Baronesse Stampe ikke vil undslaae sig for at udføre mine partes, af Deeltagelse for den unge, vakkre Konstner, som staaer [i] Fare for at have spildt et begyndt Arbeide, allene fordi han mangler den nødvendige Understøttelse imod en uretfærdig Fremgangsmaade. Jeg selv formaar jo intet i dette Anliggende, uden at være Roeds Tolk for Dem, Hr Conferenzraad, og selv denne Tolk havde Konstneren ei behøvet hos Dem, saafremt han havde været sikker paa, hvorhen han skulde addressere sit Brev. I det ring[e]ste er det den eneste Grund som jeg finder rimel[i]g til at han har skrevet til mig og ei directe til Dem selv.
Nyheder har jeg iøvrigt ingen af. I Deres Attelier staaer alti[n]g roligt og godt og Frøken Hirbst er, som sædvanl[ig], meget flittig. Nogle Russere, som var der forgangne Dag, vilde med Magt og Vold paastaa at De havde et stort Arbeide for Keiser Nicolai, og da de ei kunde angive andet, paastod de først, at det var Frøkenens Tyr, som De skulde udføre i Bronze, derpaa at det var Victorien med de 4’. Heste, og det faldt haardt, at forsikkre dem om det Modsatte. See det var russiske Konstelskere!! –
Tør jeg bede Dem hilse Baronen og Baronessen og anbefale mig i deres gunstige Erindring! –
Det er jo rigtig nok en magelig Maneer jeg bruger i denne Sag; Roed beder mig om at vise sig en Tieneste ved Deres Assistance, og saa vælter jeg det Hele over paa Dem! – Men det var ogsaa kun formedelst den Omstændighed, at De er fraværende, at jeg nødsages til at bære mig saaledes ad. Jeg vilde imidlertid vist ei have tilladt mig denne Frihed, naar jeg ei stolede paa, at Baronesse Stampe ikke vil undslaae sig for at udføre mine partes, af Deeltagelse for den unge, vakkre Konstner, som staaer [i] Fare for at have spildt et begyndt Arbeide, allene fordi han mangler den nødvendige Understøttelse imod en uretfærdig Fremgangsmaade. Jeg selv formaar jo intet i dette Anliggende, uden at være Roeds Tolk for Dem, Hr Conferenzraad, og selv denne Tolk havde Konstneren ei behøvet hos Dem, saafremt han havde været sikker paa, hvorhen han skulde addressere sit Brev. I det ring[e]ste er det den eneste Grund som jeg finder rimel[i]g til at han har skrevet til mig og ei directe til Dem selv.
Nyheder har jeg iøvrigt ingen af. I Deres Attelier staaer alti[n]g roligt og godt og Frøken Hirbst er, som sædvanl[ig], meget flittig. Nogle Russere, som var der forgangne Dag, vilde med Magt og Vold paastaa at De havde et stort Arbeide for Keiser Nicolai, og da de ei kunde angive andet, paastod de først, at det var Frøkenens Tyr, som De skulde udføre i Bronze, derpaa at det var Victorien med de 4’. Heste, og det faldt haardt, at forsikkre dem om det Modsatte. See det var russiske Konstelskere!! –
Tør jeg bede Dem hilse Baronen og Baronessen og anbefale mig i deres gunstige Erindring! –
| Toldbodveien d 30 Octbr 1840. | Deres allerærbødigste N Høyen |