Rom den 1e August 1818
Jeg har med største Glæde modtaget den Skrivelse som den Kongelige Bygnings Comission har beæret mig med, under den 20 af f.M. Intet i Verden kunde være mig mere smigrende, og tillige behageligere end at beskiæftige mig for min Konge, og mit Fædreneland, og den Maade paa hvilken Hs Majestæt har værdiget at antage det Forslag som Hs Excellence GeheimRaad Baron Schubart giorde paa mine Vegne til Hs Høyhed Prinds Christian, opfylder mine kiereste Ønsker. Desværre traf Comissionens Brev mig, Syg saavel paa Legeme som paa Sind; men dette Brevs Indhold har atter opmuntret mig, og jeg vil ufortøvet begynde paa dette betydelige Arbeide som Hs Majestæt har bestilt hos mig. Til Cariatiderne har jeg alt to skiønne Stykker Marmor, og paa disse skal nu strax blive begynt; men da jeg til den store Fris mangler det fornødne Marmor og Indkiøbet af samme udfordre betydelige Udgifter, saa er det at jeg til Deels benytter Hans Majestæts allernaadigste Tilbud i Henseende til en tredie Deel af de 15000 Specier som ere mig bevilgede, og ønskede at bemeldte tredje Deel maatte strax af Comissionen remitteres mig. Arbeidet haaber jeg at kunde fuldføre i tre Aar, og hvad de øvrige Betalings Terminer angaaer, da kan disse fastsættes efter Kongens og Comissionens Velbehag, da jeg blot forlanger den Tredje Deel forud til det betydelige Indkiøb i rede Penge af hvidt Marmor til Frisen.
Da nu min Ven og Velynder Hs Excellence Baron Schubart har betroet mig at han har ansøgt om en Kongelig Tilladelse, at tilbringe næste Vinter i Kiøbenhavn, og tillige har foreslaaet mig at have den Glæde, i hans behagelige Sælskab at giøre en kort Reise til Fædrenelandet, saa har jeg med største Fornøyelse antaget dette hans Tilbud, og saa snart jeg erholder Comissionens gunstige Svar, og har forberedt Alt til mit yndlings Arbeides Fuldførelse, saa vil jeg med denne værdige Mand, reise til Fædrenelandet for at bevidne Kongen min allerunderdanigste Taknemmelighed, og for endnu engang førend jeg døer, at giensee mine Danske Venner, og det kiære Fødeland.
Jeg vil imidlertiid foranstalte Alt til at ingen Tid tabes her i mit Værksted, og at dette, saavel som flere betydelige Arbeider som jeg har under Hænder kan gaae deres Gang som om jeg selv var tilstæde.
Jeg beder Comissionen at være fuldkommen overbeviist om, at ved at antage det bestilte Arbeide, i et Øyeblik hvor jeg har saa mange og saa vigtige under Hænde, har jeg ingen anden Hensigt, end den at kunde overbevise min Konge, og mit Fædreneland om, hvor inderlig jeg er Dem hengivne, og hvor gierne jeg ønsker at man i Dannemark maatte besidde mit yndlings Arbeide. Jeg skal forene alle mine Kræfter til at udføre noget som kan være værdigt at pryde vor skiønne Konge – Borg, og da Dimentionerne efter det mig tilsendte Maal, ere større end de paa Slottet Monte Cavallo, saa kan jeg have den Tilfredshed, at forøge Sujettet med interessante Tilføyelser, af hvilke jeg nu vil beskæftige mig med at skabe Ideerne. Sluttelig beder jeg Comissionen, at ville se[nde] mig dets ærede Svar under Hs Excellence Baron Schubarts Konvelut, da jeg agter i hans Sælskab at giøre en Reise til Toscana for der at samle nye Kræfter. De mangle mig aldeles i dette Øyeblik; men hvad der især vil bidrage til min Sundheds Gienerholdelse er den for mig saa glædelige Reise til Fædrenelandet, som jeg saa længe har attraaet at giøre, og som nu vil blive mig desto behageligere, da jeg kan foretage den i Sælskab af en Mand som jeg saa høyligen agter, og ynder. –
Hans Excellence har været saa god, med egen Haand at afskrive dette brev, da min er endnu for svag til at føre Pennen
Ærbødigst
