Stats-Fængslet i Frederiksteens Fæstning, d. 29. Jan. 1825.
Høivelbaarne
Hr. Etatsraad og Professor Thorvaldsen.
Ridder af Dannebroge i Rom.
Den veldædige Gave, som Deres Høivelbaarenhed i den menneskekjærligste Skrivelse af 24. Maii 1822 skjænkede mig og Familie til min Redning, ved med fuldkommen Ejendomsret at afstaae mig et af Deres herlige Kunstværker, vil nu ikke, formedelst at de under den forløbne Tid af henved 3 Aar passerede Forhandlinger og Omstændigheder fik Raaderum til at udvikle sig, kunne anvendes i hiint ædle Øjemed. Endnu for 2 Aar siden, da den Sum, min aabenbare af Alle erkjendte Antagonist behagede med fiendtlig Overraskelse at fængsle mig for, var af ringere Betydenhed, vilde min Frihed, min og Kones Helbred, ja endog mit Levebrød virkeligen været reddet; men derefter steeg Summen ved Tillægge af Alskens Procesomkostninger, og Underholdning for mig selv og mine hele Familie, til en fleerdobbelt Størrelse.
Var jeg bestemt til et Offer for smaalige Lidenskaber, saa har jeg nu selv urokkeligen bestemt mig til et Almagten mere behageligt Offer: Jeg vil, til en forhaabentlig Lindring i min Families Trang og Lidelser, døe i mit Fængsel, naar Gud kalder. Derfor jeg, nu desuden 53 Aar gammel, med en ruineret Helbred, under Tillid til det guddommelige Væsen, rolig og fast besluttede, for mine øvrige faa Levedage standhaftigen at udholde Alt hvad Mennesker havde beredet mig, paa det at Gaven, eller dens Udbringende ene og alene kunde komme til Gavn og Fremtidshjelp for min talrige Familie, hvilket dog, desværre, efter al Sandsynlighed, mindst vil blive Tilfældet med min dydige og almeenagtede Egtefælle, hvis Sjels- og Legemslidelser i de sidste 2 Aaringer fordobledes ved de dybe Sorger der afløste Glæden, Haabet og Trøsten, og har bragt hende endnu nærmere end mig til Gravranden; men derimod vil vore efterlevende 7 Børn i den ædelmodige Gave finde Hjelp til Lærdom, der ene kan blive deres tilkommende Støtte i Livet.
For disse elskede og haabfulde Børn vilde det altsaa være høistvigtigt, snarlig at see Kunstværkets Realisationsbeløb indsat i Christiania Sparebank, hvoraf Intet vil vorde udtaget til nogensomhelst Fornødenhed, uden at denne først undersøges og attesteres af vedkommende foresatte Formynder eller Curator, Universitetslærer eller geistlige Skoleforstander. Jeg vil ansee det som en hellig Pligt mod vor fælles Velgjører, at lade for hvert Aar disse Attestationer tilstille Deres Høivelbaarenheds Commissionær i Kiøbenhavn, naar denne høigunstigst maatte opgives mig. Dog vil af det indskydende Beløb først blive at udtage 150 Specier som af en deeltagende og ømtfølende Mand blev mig i forrige Aar, ved Foreviisninger af det originale Gavebrev, der, i Anledning af et vist ej blot mig fornærmende Rygte, var bleven forsynet med Paategninger af Dehrer. Biskop m:m: Münter, og Professor ved Kunstacademiet Lund, der bevidnede dets Autenticitet, forstrakt til Klæder og Lærdom for samtlige Børn. Ligeledes vil blive at aftage omtrent 20 Sp. til som resterer til en Begravelsescasse i Kiøbenhavn, samt Postporto for og i Anledning af Gavebrevet.
Men at see denne deres Fremtids Velfærdssag istandbragt, hvilket ikke uden Gavens, sandeligen i flere Henseender dyrebare, Besiddelse er mulig, har længe været Gjenstanden baade for vore egne, og ret mange ædle Deeltageres Overveielser. Min ældste 18-19 aarige Søn, der er anbragt til det geistlige Studium, yttrede flere Gange i afvigte Aar det for hans Alder dristige Ønske, at maatte benytte en eller anden Søeleilighed for at paa sine egne og 6 Sødskendes Vegne, afhente Kunstværket, hvilket jeg, af flere Grund, stedse afslog, medens jeg dog hemmeligen maatte ynde Ynglingens Uforsagthed. Men ligesom Tidens Begivenheder i Livet ofte sætter Betænkligheder tilside, især naar de sidste ved et eller andet heldigt Tilstød gjøres mindre ængstlige; saaledes have nu omsider, efter mange Ventilationer og Raadførsler, hans ømme Forældres Hjerter samtykket hans fornyede Begjeringer. Tilfældigvis afgaaer sidst i April eller først i Maii næstkommende et Norsk Skib, der har en særdeles brav Mand og Ven til Fører, netop destineret paa sin Middelhavsfart, tillige til det for min Søns Expedition ønskeligste Sted Livorno, hvor han strax, foruden den tjenstvillige Landsmands Hr. G. Stubs Veiledning, ogsaa paa flere Steder, hvor han maatte ankomme, vil i et eller andet fornødent Tilfælde henholde sig til vedkommende Norske Consuler eller Agenter. Da Skibscapitainen Intet vil have for hans Plads i Kahytten, og Rehderen har tilbudet ham fri Skibskost samt 50 Sp. til Haandpenge; saa ere Bekymringerne for Reiseomkostningerne hævede. Foruden det latinske Sprog, som vel tør være ham til nogen Nytte i Italien under hans korte Landrejse fra Livorno til Rom og tilbage igjen, er han igjennem mange Skoleaar tillige bleven saa vidt fortrolig med Bisprogene, Fransk og Tydsk, at ogsaa disse, vil tjene ham til Hjelp. Ej mindst beroliger det hans ømme Forældre, at vi ere overbeviste om, at han ved sit, af alle hans havte Foresatte bevidnede, gode og sædelige Forhold vil anbefale sig hvor han kommer. I denne som i flere Henseender, og i Særdeleshed med Hensyn til hans Ærinds Rygt vil Enhver finde ham forsynet med alle fornødne af saavel Notarius publicus, som geistlige og værdslige Øvrighedspersoner offentligen attesterede Beviisligheder. Iøvrigt medgiver vi ham vor Velsignelse, og anbefaler ham til, næst Guds Beskyttelse, Deres Høivelbaarenheds ædle og gunstige Modtagelse for de faa Dage han er i Rom. Da nu saaledes denne længe omventillerede Beslutning endeligen er taget; saa vil Intet glæde hans lidende Fader og Moder mere, end at denne elskede Søn paa vores, paa egne og Sødskendes Vegne maa, under Guds Ledsagelse, blive saa lykkelig at personlig nedlægge Bevidnelsen om de Taknemmeligheds- og Hengivenhedsfølelser, hvormed vi alle, og ej mindst jeg til Dødsstunden henlever
Deres Høivelbaarenheds
allerærbødigste Tjener
H:H: Gunnerus
E.Sk. Skulle Hr. Stub have udbragt Stykket i Penge, og da forhaabentlig ej under 500 Pund Sterl:, vil hans Efterretning kunne indløbe længe førend Skibet herfra afgaaer
