The Thorvaldsens Museum Archives

Kjære Hr. Kammerraad!

Jeg har i Gaar erfaret et nyt Bevis paa Deres Varme for den Thorvaldsenske Sag og paa Deres store Godhed for mig. Jeg kan ikke takke Dem noksom for begge Dele, og det vil være mig dobbelt kjært om det lille Skrift, hvis Udgivelse De saa betydelig har lettet, kunde paa nogen Maade bidrage til at understøtte det nationale Foretagende, der just ikke allevegne mødes med den Deltagelse, som det sikkert fortjener. Imidlertid – det gaaer dog fremad! Vort Møde i Aften har viist os, at vi nu have henved 36,000 Rdl. foruden de mange baade inden- og udenbyes Lister, som endnu ei ere komne tilbage. Enkelte Lister fra Provindserne: fra Hjørring, Hobro, Kolding, Odense vidne fordelagtigt om den Stemning, som maaske langsomt, men sikkert vil udbrede sig over hele Landet. Endnu vigtigere er et Brev fra den würtembergske Gesandt Kolb i Rom til Grosserer Puggaard. De vil faae det at læse om faa Dage i de offentlige Blade, men det vil sikkert interessere Dem, selv i kort og tørt Udtog. Kolb altsaa – en Ven af Thorvaldsen, som spiser ugentlig hos ham, – har underrettet vor store Landsmand om det begyndte Foretagende, og viist ham det Brev, som Puggaard havde sendt ham desangaaende, ledsaget af en Plan. Thorvaldsen er blevet meget fornøiet herover og har paalagt ham at skrive til Puggaard og bede ham underrette os om, at han (Thorvaldsen) er særdeles tilfreds med dette Foretagende og at han vil befordre det af alle Kræfter. Selv vilde han ikke skrive, da han haabede om kort Tid personligen at takke sine Landsmænd og videre afhandle denne Sag. Han var, – skriver Gesandten –, saa glad som en Mand kunde være; Alting var parat til Reisen, der skulde tiltrædes i eller kort efter Paasken, og Kolb vilde ledsage ham til Frankfurt.
I denne Reiseplan turde nok det senere Brev fra Collin med Anmeldelse af Korvettens Ankomst gjøre nogen Forandring. Men – ligemeget: Thorvaldsen var fornøiet med sine Landsmænds Foretagende; han glæder sig til at, see sine Værker i et nationalt Musæum og han vil befordre denne Sag al alle Kræfter! Kolb fortæller tillige, hvorledes han om nogle Dage efter Brevets Afgang under festlige Omgivelser skulde overbringe Thorvaldsen Storkorset af den würtembergske Orden i sin Konges Navn; men han tilføier, at han misunder os en saa udmærket Mand og at Opførelsen af en saadan Bygning vidner om, at vi fortjene at besidde ham.
Jeg haaber, kjære Hr. Kammerraad, at disse Yttringer vil klinge fuldt og godt i hver Mands Øren, som føler for denne Sag. Det er nu en Kjendsgjerning, at Thorvaldsen ynder det, som vi have begyndt, og enhver smaalig Tvivl, enhver ængstelig Uvished taber nu sin Vægt. Duer end ikke længere som en passende Maske til at skjule Misundelsens og Egoismens stygge Træk. Jeg haaber, at vor Sag skal vinde betydeligt herved, og jeg glæder mig grumme meget over, at jeg skal være den, som først fortæller Dem det, da Schouw imorgen faaer andet at gjøre ved Redactionen af den Artikel, som fuldstændigere og med Brevets egne Ord vil gjøre Dem bekjendt med dette vigtige Dokument.
Glæden over Sagens lykkelige Fremgang har bragt, idetmindste for i Aften, nyt Liv til Fru Schouws Øine. Det har været, mig grumme kjært at see Glands igjen i dem og jeg haaber, med Guds Hjælp, at den værste Tid er overstaaet. Min Kone og Svigerinde have det meget godt og bede Dem hilse Deres Frue mange Gange. Jeg forener min Bøn med dem, idet jeg endnu en Gang bevidner Dem min hjerteligste Tak og underskriver mig med sand Høiagtelse Deres meget forbundne

(Det er langt ud paa Natten; det maa tjene til Undskyldning for min afjadskede Skrift.)