Min naadigste Prinds!
Hvor langt kjærere vilde det have været mig, istedet for dette mit underdanigste Brev til Deres Kongelige Høihed, personligen at have kunnet bevidne Dem min dybe Ærefrygt, men desværre har min Stilling som Kunstner hidtil lagt uoverstigelige Hindringer i Vejen for Afreisen til mit Fædreland.
Jeg føler at jeg tidligere burde have underrettet Deres Kongelige Høihed derom, men Haabet om mueligt dog at overvinde Vanskelighederne holdt mig tilbage.
Jeg seer nu at jeg ikke med Bestemthed kan fastsætte min Reise førend til Februarii Maaned 1834 og at til den Tid saavel mit Arbeide for hans Majestæt Kongen af Bajeren: nemlig Erkehertug Maximilians Ridderstatue vil være færdig fra min Haand, ligesom ogsaa de endnu manglende trende Stykker af Friesen Alexanders Triumf. –
Deres Kongelige Høihed tillade at jeg benytter denne Leilighed til at fremkomme med en Bøn.
Ved min Datters Giftermaal med Hr Oberst v Paulsen, har jeg som Medgift bestemt hende 20,000 Species, der skulle nedsættes i Nationalbanken og Renterne aarlig tilfalde hende. Da jeg af min herværende Capital ikke godt kan eller bør uddrage ovennævnte Summa, er det mit underdanigste Ønske, at disse Penge maatte tages af hvad jeg for mit Arbeide har tilgode hos den Danske Regjering, og jeg vover at smigre mig med, at Deres Kongelige Høiheds naadigste Forsorg i saa Henseende vilde begunstige mit Ønske. –
Jeg har ogsaa i denne Anledning i Dag tilskrevet Hr Conferentsraad Collin, men anbefaler mig fremfor Alt til den hædrende Opmærksomhed, som Deres Kongelige Høihed hidtil viiste
Rom, d. 26 Octob: 1833.
Deres underdanigste
Albert Thorvaldsen
