Nysøe d. 17 Oct:
1840.
Deres Brev, kiere Andersen er altfor mismodig, De maae endelig ikke, forlade Danmark i den Stemning, Kom nu, smukt først lidt her ud paa Landet, at vi kan snakke godt for dem ? De afmaler Dem alt, meget for sort o s v – – kom her ud saa skal jeg fortælle Dem hvad Kongen sagde om dem, han spurgte, til dem, førend vi havde sunget Deres Sang, eller før han havde seet den, muntlig skal jeg ogsaa takke Dem, og paa Lundbyegaarden er der kommet en meget Smuk Pige, som er meget begierlig efter at giøre Deres Bekiendskab, De er omtrent i samme Stemning som Henrik, i et Brev jeg Idag fik fra ham, tillige med Deres Brev, dog Elisa synes da for ikke nær den grund, at være melankolsk, som han, hvor om alt er, saa kunne De maaskee reise sammen her ud og hvem ved og Jette W. ikke giør Sælskab naar De tager med, og er hendes Broder Peter kommet, saa faae ham endelig med, imidlertid levæl, og kom snart
Christine.
apropos
De maae tænke paa noget til d. 19de Nv: enten en lille Comedie eller sligt, som vi her kunde udføre, jeg nævner ikke til hvem, da han vil føie et par Ord hertil og Navnet da ville falde ham i Øinene; – Har de tid saa gaae hen og see til Fr: Schwarzen og spørgt hende om hun snart kan komme her ud da vi savner lidt Musik. levæl. –
[Indføjet med Thorvaldsens hånd]
Lev Vel gode Ven ver med godt mod og see at komme snart ud af det vrøvl. Jeg seer Dem nok her før De Rieser hvis ikke saa sees vi i Rom
Albert Thorvaldsen
[Fortsat med Christine Stampes hånd]
Nu begynder jeg igien, Thorvaldsen beder Dem sige til Conferensraad Collin at han slet ikke husker hvor gammel hans Datter Søn er, den første blev født et Aar efter at, Datteren havde haft Brøllup, og den Anden (som nu er død,) en halvanden Aar seenere, han beder Dem hilse Conferensraaden saa og Deres hengivne
Chr Stampe