Hoibaarne Herr Baron
Det er for mig umulig at udtrykke til Deres Eccellenza den Hengivenhed og Taknemmelighed ieg føler ved bestandig at see nye Frugter af Deres inderlige Godhed imod mig. Hvad min største Fornøielse skal være da ieg er saa Lykkelig at have Dem til min Velynder, er at søge saa vit som mulig at giøre mig Deres edle og fortreffelige Sindelag verdig. Den mig meddelte Oversættelse af de tvende Breve fra Deres Frue Søster Grevinde Schimelmann har inderlig rørt mig, ieg beder Deres Eccelenze at takke Grevinden i mit Navn. Det giør mig ont at de to Buster som var i min forglemte Kasse ikke har kundet komme hende til, men nu venter jeg af Deres Godhed et Raad hvad Sujet jeg helst kunde udarbeide som maatte være til hendes Fornøielse. Med hiertelig Taknemmelighed imodtager jeg det tilbudne Forskud, og naar jeg igien begynder at arbeyde noget for mig selv, saa skal ieg tage mig den Frihed at bede Deres Excelenza om sammes Udbetaling. Jeg er endnu ikke ret i gang men haaber at det snart skal gaae. Siden Deres Afreise har ieg ei andet giort end modellere nogle Portræt Büster, nemlig Prin[c]esse de Galitzin Hendes Søster Søn, Vorontzo og Grev Moltke[.] Deres Bernstoff har ieg under arbeide og naar den er færdig agter ieg modellere en Figur som ieg ennu ikke ret er eenig med mig selv hvad den skal blive. Min Jason er saa vit at den venter paa mig men ieg tør ikke endnu vove at arbeyde i mit Verksted formedels Fugtigheden. Deres Eccelenza maa forlade mig dette Smørerie da ieg af uvane i at skrive bebyrder Dem med et Brev som De mox[e]n vil kunde lese. Jeg stoler paa Der[e]s Godhed som ieg har saa mange Beviser paa og saaledes henlever Dere[s]
