Albert Thorvaldsen.
–––––
Vi har dig atter! — Du, som lod Dit Navn
Med Skjønheds Aand hensvæve over Jorden
Og vidne: “nu er Kunstens Hjem i Norden!”
Dig trykker Danmark atter i sin Favn.
Med hellig Glæde hun den Søn gjenseer,
Ved hvem hun reiser sig et Hædersminde,
Som ingen Cæsar kan ved Seire vinde,
Og beder ømt: “Forlad mig aldrig meer!”
––––––––––––––––––––
Igaar Eftermiddags mellem Kl. 5—6 ankom vor store Thorvaldsen hertil Staden. Efterretningen om hans forestaaende Ankomst havde overrasket alle hans herværende Venner, thi man vidste, at han havde tilskrevet Capitain Zahrtmann, at han ikke agtede at følge hjem med “Thetis”. Han forandrede imidlertid sin Beslutning og reiste med et Dampskib fra Civita Vecchia til Livorno, hvor Fregatten „Thetis” havde indtaget hans Arbeider, men ankom netop 3 Timer, efterat Fregatten var afseilet. Da han nu engang havde besluttet at reise, tog han den Bestemmelse, skjøndt han var aldeles ene, fremdeles at følge med samme Dampskib til Marseille, hvorfra han gjennem Frankrig og Tydskland ankom til Altona i Begyndelsen af forrige Uge. Efter nogle Dages Ophold og Hvile her reiste han til Kiel, hvorfra han med Dampskibet „Frederik den Sjette” fortsatte Reisen. Paa Grund af det urolige Veirlig i Søndags maatte Dampskibet anløbe Vordingborg, saa at Thorvaldsen igaar først ankom hertil. Han modtoges paa Konstacademiet af sammes Professorer, og Indgangen til hans Bolig sammesteds var festligen smykket. Efter Communalbestyrelsens Indbydelse indfandt han sig idag Kl. 12 i det til Optagelse af hans Arbeider bestemte “Thorvaldsens Museum”. Han modtoges i Vestibulen af Communalbestyrelsen, Studentersangforeningen og de ved Bygningen værende Arbeidere, foruden enkelte Konstvenner og Konstelskere, hvoriblandt Medlemmerne af Committeen for Musæet. Paa Communalbestyrelsens Vegne holdt her Overpræsident Kjerulff en Velkomsttale til den store Konstner, der kortelig takkede for samme. Man begav sig derefter ind i det tilstødende Capel i Musæet, der er bestemt for Thorvaldsens “Christus”, “Apostlerne” m. m., hvor Studentersangforeningen afsang følgende særdeles smukke Sang af Digteren H. P. Holst:
Mel. Längtan till Landet, af Lindblad.
–––––
„Mellem disse Mure, som skal gjemme
Dine underfulde Værker trygt,
Byder Sangen Dig velkommen hjemme
I det Tempel. Folket Dig har bygt.
Tomme staae endnu de store Haller —
Lad da Sangen med sin stærke Magt
Smukt dem vie ind, nu Tiden kalder
Til et Værn om hvad Du har fuldbragt.
Har I hørt det, stærke Tempelsider,
Har Du hørt det høie Søilehal!
At med Troskab gjennem alle Tider
Qm en Konstners Arv I frede skal!
Ei hans Arvelod fra Fader, Moder —
Nei, men den, han fik fra Himlens Blaae!
Ei hans Arvelod af Jordens Goder —
Nei, men den, der aldrig kan forgaae.
Veed I og, at mens I kjærligt frede
Om hvad Konsten deiligst har frembragt,
Er en Guddom mellem Jer tilstede
Med sin stærke, underfulde Magt:
Thi et evigt Guddomspræg der luer
Paa hvert Værk, Geniet har fuldbragt –
Hvælver derfor trøstigt Jer, I Buer!
Høie Piller, holder trøstigt Vagt!
Dette Sted vil Tusinder betræde
Med et bøiet sorgbetynget Sind,
Lad dem komme alle de som græde,
Aabner Jer, I Porte! luk dem ind!
De skal see, at Konsten kan husvale
Jordens Smerter med en himmelsk Trøst,
De skal see, at Marmor og kan tale
Med en Guddoms naaderige Røst.
Derfor hører det, I stærke Sider!
Derfor hør det, høie Tempelhal!
At med Troskab gjennem alle Tider
Om en Konstners Arv I frede skal!
Hvælver Eder dristigt, stærke Buer,
Høie Piller, holder trolig Vagt!
Hvad der luttret er i Aandens Luer,
Staaer alt her med Evighed i Pagt.”
Efter Sangen udbragte Hr. Holst nogle Ønsker for Thorvaldsen og hans Musæum, og alle Tilstedeværende istemmede et enthousiastisk Hurra for den hædrede Konstner, der i nogle saa hjertelige Ord bevidnede sin Erkjendtlighed for den velvillige Modtagelse. Efterat denne Festlighed var tilende, besaae dernæst Thorvaldsen med megen Opmærksomhed den hele Musæums Bygning, der i Anledning af Dagens Høitidelighed var decoreret med Guirlander.
–––––
