[...]
Den 14de Juli. Efterretninger indløb, at Thorvaldsen den 6te Juli var ankommen til Stuttgart, hvor han overraskedes af Hofraad von Reinbeck og Overregjeringsraad von Köstlin i Beskuelsen af Schillers Statue, Kunstnerens eget Arbeide. Thorvaldsen yttrede sin Tilfredshed med Statuens Udførelse i Malm, med dens Opstilling og dens Plads. “Der Liederkranz” bragte ham om Aftenen en Serenade, som ledsagedes af den forsamlede Mængdes enthusiastiske Hurraraab, medens en bengalsk Ild belyste det lige overfor hans Vinduer staaende Monument. Han begav sig personligt ned til Sangerne og bragte dem sit rørte Hiertes Tak, hvorved Oldingens imponerende Værdighed fremkaldte nye Bifaldsraab. Den næste Dag gjorde en Deputation fra Magistraten og Borgerrepræsentanterne ham fin Opvartning.
[...]
— Fra Stuttgard meldtes, at Thorvaldsen den 11te Juli havde forladt denne By, efter at være bleven hædret med en Laurbærkrands, Serenader, Festmaaltider, Fakkeltog og med et Diplom som Borger i Stuttgard, “en Gave, der” — efter Borgerdeputationens Talers Yttring, — “hædrede dem selv mere end ham, hvem den skjænkedes.” Et tre Gange gjentaget “Hoch!” udbragtes for Schillers Manes og Thorvaldsen, Skaberen af hans Mindesmærke.”
[...]
