The Thorvaldsens Museum Archives

Det er os kjært, at kunne berette vore Læsere, at Thorvaldsen foranlediget ved en egenhændig hædrende Skrivelse fra Hans Majestæt Kongen, har besluttet at blive hos os Vinteren over. Det er nu at forvente, at den saaledes givne Leilighed vil blive benyttet, og at man ikke længere vil lade Udførelsen af saa mange og store Værker, som mindst fra Kunstnerens Side møder nogen Vanskelighed, udsættes og henstaae. Imidlertid vil Thorvaldsen sandssynligviis for det Første fuldende nogle Marmorværker, som hidtil i hans Attelier have ventet paa den sidste Haand, f. Ex. hans Venus, og Hebe, hvorved et inderligt Ønske hos mange Kunstvenner vil blive opfyldt. Marmoret, fuldendt af Kunstnerens egen Haand og henstillet som en varig og næsten uforgjængelig Gjenstand for den fuldeste Kunstnydelse i umiddelbar Nærhed, faaer en uskatteerlig Værd. Desværre besidde vi kun for mange af de Skatte, denne blomstrende Kunstepoche vil efterlade os, fastholdte i et mindre fuldkomment Materiale, nemlig Gibs: thi „Danmark er et lidet, fattig Land;” og flere af disse herlige Værker komme til at staae i en Høide, hvor de blot i Masse og i Hovedomridsene kunne nydes, men hvor Skjønhederne i det Enkelte maae gaae tabte; ‒ dette er dog ogsaa en Ødselhed, nemlig med Aandens rige Gaver, som Himlen har ladet bare Frugter mellem os. (Folkebl.)