‒ Den første ret synlige Frugt af Thorvaldsens Hidkomst er, at hans herlige Johannesgruppe er bleven opreist paa Frontonen af Frue Kirke. Som bekjendt har denne Gruppe alt i lang Tid været her, men en Indflydelse, der hader al anden Konst end den, der stikker i de kalkede Vægge, har vidst at forhindre dens Opstilling, efter hvad man siger tilsidst endog under det Paaskud, at Frontonen ikke kunde bære den. Saaledes vil da snart hiin livlige og gratiøse Gruppe staae afsløret for Publicums Øine i en Afstand, hvor man kan see og nyde den med blotte Øine, hvilket derimod ikke er Tilfældet med de fire Basreliefs, der ere begravede i Muren paa Christiansborg Slot. Efter en almindelig Fortælling var den samme Skjebne, nemlig at blive begravet, tiltænkt Thorvaldsens Apostle, og Nischerne, hvori de skulde indmures, vare allerede færdige; men Thorvaldsen reddede sine Statuer for denne sørgelige Skjebne ved at gjøre dem saa store, at de ikke kunde komme ind i Hullerne
von den Thaten des Herrn allen
hat mir das Stückchen am besten gefallen
og ligesom de fribaarne Apostle ikke lode sig sætte tilside i deres Herres og Mesters Huus, saaledes har nu ogsaa Johannes besteget sin Steen for at prædike Omvendelsens og Konstens Evangelium for alle dem, der have Øren at høre med. Gid det nu ikke maatte blive en Rest i Ørkenen, men finde opladte Øren og villige Hjerter for at berede Veien til Skjønhedens og Sandhedens hellige Tempel.
