Konst-Efterretninger og andre Bemærkninger fra Rom.
(Af Breve fra Danske.)
krarup
Sidst i November f. A. fuldendte Thorvaldsen Modellen til den store statua sedens (siddende Billedstøtte) af Copernicus, hvilken skal til Warschau. Den bliver støbt i Bronze. Et særdeles skiønt Billede! I antik Simplicitet og med dybsindigt Udtryk skuer den colossale Figur opad mod Himlen, holdende en Himmel-Globus i venstre og en Passer i høire Haand, som for at maale efter paa Globen den Afstand eller det Forhold, han bemærkede paa Himmelbuen. Beklædningen er en romersk Tunica i sædvanlig romersk Form (sammenholdt med et Belte) som naaer indtil Fødderne, og over denne Tunica en viid Kappe, men efter polsk Tilsnit med korte Ærmer og et rundt Slag over Skuldrene af Foerværk. Beklædningen er saa harmonisk, som muligt, med det alvorlige aldrende Ansigt og med Udtrykket af det Hele.
Thorvaldsen har erholdt Underretning om, at den Kongelige Families Buster, som han i København modellerede, tilligemed de der af ham modellerede Basreliefs, ere underveis til Rom, og glæder sig meget derover. Han har faaet sig et nyt stort Attelier, større end de øvrige Værksteder, han eier, tilsammentagne. Nu arbeider han igien paa Poniatowsky’s Statue, hvoraf hidtil ikkun Hesten (for det første allene i naturlig Størrelse) modelleredes. Ligeledes er han sysselsat med at forlænge Friesen, der i Basrelief forestiller Alexanders Triumphtog i Babylon, og som er bestemt til Christiansborgs Slot. Dette Konstværk blir saaledes ei allene større, men ogsaa noget forandret og endnu mere fuldendt end i dets første Udarbejdelse, der er bestilt af Grev Sommariva i Mailand.
Figurerne til Frue-Kirkes Fronton ere fast alle i Arbeide i den sande Størrelse efter Thorvaldsens Skizzer, og udføres af otte af hans Skolarer under hans Veiledning, og Tilsyn.
Paa at brænde Figurer og Basreliefs i Leer har han endnu ikke begyndt. Man er nysgiærrig efter at erfare, hvorledes det med store Figurer vil lykkes. I det Smaa har det ingen Vanskelighed.
Brøndsted agter i Foraaret at reise til Paris for selv at besørge den franske Udgave af hans Værk over Grækerland. Adskillige Konstnere have arbeidet paa Kobberne til dette Skrift, der udkommer paa fransk og paa tydsk, og maaskee paa engelsk *).
Freund er stedse den samme flittige, dygtige Konstner; han vil giøre Fædrelandet og dem, der have hjulpet ham frem paa Konstnerbanen, sand Ære og Glæde. I Sommer udfører han blandt andet DD. HH. Prinds Christians og Gemalindes Buster, efter Thorvaldsens Modeller, i Marmor, og næst efter denne Mesters egen Venus, ere disse Buster virkeligen det Bedste i Marmor Udførte, der for Tiden befinder sig i Thorvaldsens Studium. Disse Buster, og et Gravminde for Præsten Hr. Estrup, ligeledes i Marmor, ventes afsendte til Kiøbenhavn i Foraaret. Endvidere har Freund modelleret et Basrelief af tre Figurer, der Nu blir udført i Marmor, for Enke-Etatsraadinde Scavenius til hendes Mands Grav. For nærvarende Tid udfører han een af de fire til Slotskirken bestilte Evangelisters Statuer i den fulde Størrelse. Dette Arbeide vil sysselsætte ham i Vinter; alle fire Statuer mener han at fuldende i halvandet Aar, og først naar de alle ere færdige vil han sende dem til Danmark.
Koop har malet Adskilligt i Sommer, blandt andet Thor, der har dræbt Jætterne, den samme Skizze for hvilken han vandt Præmien. ‒ Blandt andre Landsmand, som opholde sig i Rom, kunne nævnes Dr. Krarup og Candidat Holm, der blive sammesteds Vinteren over. For Curiositetens Skyld bør ogsaa nævnes en dansk Kammager, der ankom fra Kiøbenhavn i Efteraaret, en snurrig, lystig Fyr, som er meget duelig i sin Profession og vil kunne tjene godt i Rom “ved sine Værker,” som han udtrykker sig. Han beklager allene, at han ikke kan faae Arbeid nok færdigt, fordi hans Principal eller Mester, en boesat og gift Romer, “mangler Horn;” noget, bemærker man, som ellers undertiden ikke pleier at mangle en romersk Ægtemand. Samme lystige Kammager er dog stundom noget vel meget lystig. Landsmænd have gjort ham opmærksom derpaa, men han svarede, idet han under hjertelig Latter indrømmede det, at sligt allene var paa de “römiske Fester” (som og kan være sandt, men man veed at disse Festdages Navn er Legio), og at det kun skete for at giøre med hvad “de andre rømiske Kammagere” giøre. Det maa nu en Kammager bedst kunne bedømme.
—
Canova er død; i hans Attelier fuldføres de Værker, der alt vare under Arbeide; men iøvrigt synes det som hans Skole og hans Stiil døer med ham. Hans Konstværker træffer, man næsten overalt i Europa, og endnu mere udbredt er hans berømte Navn; ubekiendt er heller ikke hans Godgiørenhed mod Konstnere, hvilken i Sandhed var stor. Men, skiøndt hans Urne altsaa ingenlunde mangler Taarer, saa løser dog neppe den sande Konsts Muse sit Haar og sørger ved hans Grav; hvilket forresten ikke er hans Skyld. Han var Tidsalderens Mand; som den vilde have ham, saaledes var han.
