Thorvaldsen.
Herr Udgiver!
Med at omtale Thorvaldsen i Kiøbenhavns Skilderie No. 81 f. A. yttrer De Dem paa en saa liberal og forbindtlig Maade om den Mand, der var: den første udenlands, som viste at han besad tilstrækkelig Smag og Dømmekraft til at paaskjønne vor Landsmands første betydelige Konstværk – hans mageløse Jason – og derhos følte det Ønske at opmuntre en ung Konstner, hvis Talenter lovede Verden saa saare meget; at jeg haaber De vil tilstede efterstaaende Berigtigelse Plads i Deres Blad.
Det var efter Deres Formening, Hr. Udg., Holland, der, tilkommer den Ære at have givet den herlige Plante, der først fremkom i vor Fædrenebund, og hvis Blomstren det længe ei blev os forundt, selv at vare Vidner til, den kraftigste Næring. Men denne Ære tilkommer England.
For omtrent 15 Aar siden kom den ædle Britte Thomas Hope til Rom. Han blev bekjendt med vor Thorvaldsen og saa indtaget af de Talenter eg Genie, denne havde lagt for Dagen i Modellen til en colo[ssalsk] Statue af Jason, at han bestilte den i Marmor. Den lange for Videnskaber, Kunster og alle Menneskets herligste Frembringelser saa saare ugunstige Periode, der paafulgte, forhindrede Thorvaldsen i at udføre og Hr. Hope i at modtage det Værk, der er ophøjet over al Roes. Men aima rogis cesserunt og Hr. Hope nød den Lykke i Aaret 1816 at see den nyere Billedhuggerkonstes Mesterstykke. Bestillinger indløbe imidlertid i saadan Mængde hos den store Konstner, at Hr. Hope, med en Delicatesse, der harmonerer saa skjønt med hans Sands for det Ædle, bad Thorvaldsen, ei at skynde sig med Jason. Og da desuden nogle slemme Pletter bleve opdagede i Stenen ved Statuens Udarbeidelse, besluttede vor Landsmand, med den fine Følelse, der er Geniets ypperste Pryd, at bestille en anden Blok, der kunde være den Statue værdigere, som blev Grundvolden til hans verdslige Lykke.
England gjemmer altsaa endnu ikke i sit Skjød denne herlige Statue; men Hr. Hopes Broder, Hr. Henry Philip Hope, har nydt den Lykke at erholde et Værk fra samme Mesterhaand, om hvilket jeg vil tillade mig at nedskrive følgende Udtog af et Brev fra en Engelskmand, hvis Følelser, Ideer og Evner staae i det skjønneste Forhold til Hr. Thomas Hope’s:
“Jeg maa bevidne Dem min oprigtigste Tak for Deres meget forbindtlige Brev fra Kjøbenhavn af 12 October sidstleden, der indeholder en overmaade interessant Beretning om den Enthusiasme, hvormed deres Phidias, som De meget rigtigen kalder ham, er blevet modtaget i hans Fødebye og om den Ære, der vises ham af hans beundrende Medborgere. Danmark kan i Sandhed vatre stolt af at have frembragt en saadan Mand, og vist nok fortjener han Verdens Hylding, som, efter at have drevet sin Konst til den højeste Spidse af Fuldkommenhed, veed hvorledes han skal modtage den retfærdige Beundring, som ydes hans ophøjede Genie og Talenter, med den beredne Fortjenestes Sagtmodighed og Sindighed. Jeg vil ikke forsøge at hæve min svage Stemme under den almindelige Yttring af Roes og Bifald, der er blevet fremkaldet ved hans Konstnertalent og hans private Dyder. Men dette vil jeg sige, at det staaer tegnet i en Vens Livs Dagbog, som een af de heldigste Begivenheder paa hans forskjellige Vandringer igjennem Verden, at han blev bekjendt med denne Deres berømte Landsmand, og tillige som en af de stolteste, at han blev fat i Besiddelse af et af Thorvaldsens uskatteerlige Arbeider, hvilket, omendskjøndt det ikke er efter saa stor en Maalestok, som nogle af hans andre Frembringelser, dog forener alle de Fuldkommenheder, hans Meisel veed af give ethvert Arbeide. Den skjønne Psyche er i Sandhed fuld af Sjel, og aander Liv og Kjerlighed gjennem det kolde hvide Marmor ‒ intet kan overtræffe denne deilige Figurs ypperlige Form og seraphiske Uskyld i Udtrykket.”
Psyche faaer nu en udmærket Plads i et Gallerie, som Hr. H. P. Hope har anlagt ved sin Broders Huus i London, for deri at opstille hans fortreffelige Maleriesamling. Dette Gallerie er just fuldført ganske efter Hr. Thomas Hopes Tegninger, og det er maaskee ikke for dristigt at sige, at det kan ansees for et af de skjønnneste Mønstre for Elegants og classisk Smag i Bygningskunst og indvendig Decoration, som England kan opvise.
Den Hylding, der almindeligen ydes vor udødelige Landsmand, haaber jeg vil undskylde, at jeg har henledet mine Medborgeres Opmærksomhed paa de ædle Eiere af nogle af Thorvaldsens ypperste Værker. De stamme fra en skotsk Familie, deres Bedstefader var født i Skotland, og næsten alle deres Frænder og Venner leve endnu i dette Land. Ved deres Faders Død blev en Cousin, der stod i Spidsen for det bekendte Handelshuus i Amsterdam, ansat til deres Formynder, og han lod dem komme fra England for at opdrage dem til sine egne Forretninger. Handelslivet havde imidlertid ikke Tillokkelser for dem og de reiste videre udenlands til Tydskland og Italien. Ved den franske Revolutions Udbrud vendte de tilbage til England og have siden opholdt sig der.
Den 28de Februarii, 1820.
