Comment on 28.4.1843
Der kendes ingen kildeomtale af dette møde. Eftersom besøget er foregået i København, er der sandsynligvis tale om et besøg efter Thorvaldsens hjemkomst til København 17.9.1838 og før hans afrejse til Italien med Christine Stampe og hendes familie i maj 1841. Der kan naturligvis have været tale om et besøg omkring 1819, hvor Thorvaldsen også var i København, men så ville man sandsynligvis have henvist til besøget i de breve, som i årene 1821-27 blev sendt fra den afdøde læge Johan Jacob Ekmans svoger J.V. Minten til Thorvaldsen med henblik på at få udleveret noget gods, som Ekman angiveligt havde efterladt hos Thorvaldsen i Rom. Se fx brevene 11.7.1821, 27.3.1822 og 19.9.1827 samt evt. referenceartiklen Ekmans buste og forsvundne kasser.
Last updated 07.01.2013