The Thorvaldsens Museum Archives

Comment on October 1842

Thorvaldsens reaktion forekommer umiddelbar betragtet noget barnlig: Han vil ikke stige af dampskibet; han vil ikke fortælle, hvor han rejser hen; han føler sig narret og vil betale tilbage med samme mønt.
Men spørgsmålet er, om ikke Thorvaldsens vrede i nogen grad har været berettiget? l al fald lufter Christine Stampe billedhuggerens mistanke om, at den danske konsul i Rom Johan Bravo overbeviste Thetis’ kaptajn C.C. Zahrtmann om, at Thorvaldsen ikke ville dukke op i Livorno, og at fregatten derfor lige så godt kunne sejle afsted den 2.10.1842, se Stampe, op. cit., 179-180.
Thorvaldsen selv skulle have forklaret Bravos motiv på følgende vis (se C.F. Holbechs rapport af 26.9.1842):


”...Hr. Bravo ville ikke gierne have ham med [på fregatten], og T. forklarer sig det saaledes, at Hr. Bravo ønsker sig frit Spillerum [i København] til at prale af sine store Fortienester ved inpakningen af Sagerne [Thorvaldsens kunstværker og indbo], og han frygter formodentlig at dersom T. var med saa kunde Sanheden let komme for en Dag, og den vilde da lyde saaledes, at Bravo egentlig kun haver udretted det Mindste derved…”

Last updated 25.11.2015