Den 1. Juli. Om Aftenen hos Kolb for at ønske ham en lykkelig Reise han reiser i Morgen til Senegalia. I Seng Kl. 1.
Den 2. Juli. Tohrvaldsen befinder sig lit upasselig og har været hiemme hele Dagen. I Seng Kl. 10½.
Den 3, Søndag. Tohrvaldsen er igien fuldkommen væl. Restaurationen af de fra Kiøbenhavn ankomne Gibssager er fuldendt. Medag hos Lepre. om Aftenen i et stort musikalsk Selskab hos Dies. I Seng Kl. 1½.
Den 4 T. læser. Gibseren er i fær med at forme Gratierne. I Aften have vi hele Tombolaselskabet fra Kolb, hos os. I det tomme Bibliotek er giordt Anstalter til Selskabet[s] Modtagelse.
Den 5. Om Morgenen Kl. 6 gik T med Brava til Marmorataen for at besee nogle Stykker Marmor. Det er meget varmt i Dag, T har faaet sig en god Middagslur. Om Aftenen hiemme og i Seng Kl. 10½.
Den 6. Giennemseet og ordned en stor Del Papirer. Om Aftenen spaseret med mig for at nyde den behagelige Køling, thi Dagene ere nu saa Varme at man ikke kan gaae ud. I Seng Kl. 10.
Den 7. Om Eftermiddagen i Mausoleet for at see Comedien il ventalio, som morede T. meget. Om Aftenen KI. 10 i Filharmonia hvor vi kiedede os med at see paa en slet Udførelse af Romeo og Julie, som først endte 2½.
Den 8. T. arbeidede i Studiet paa det store halvrunde Marmor Grav-basrelief. Aftenen paseret i Caffe Grecco.
Den 9. Ligeledes i Studiet. T. har nu faaet det af Villiams bestilte Maleri.
Søndag den 10. Juli. Om Aftenen i Mausoleet for at see Fyrværkeriet.
Den 11. Begynt at pakke Malerierne ind for at sende dem til Kiøbenhavn. Visit om Aftenen hos Camucini.
Den 12. T. har fuldent det før omtalte Basrelief i Studiet. Om Aftenen tombola Selskab hiemme.
Den 13. Maleri Inpakningen fortsettes. Om Aftenen Selskab hos Direktøren for det franske Academi.
14
15
16
17
Søndag den 18. Om Morgenen forskiellige Visitter, blant andre ogsaa Mathie og Kygler. Til Medag var T. paa Monte-Mario hvor der var stordt Selskab af Kunstnere og nogle Gesandter, derfra kom T. til Mausoleet hvor jeg væntede ham, han havde moret sig meget godt, og vilde nu ogsaa nyde Musikken og Fyrværkeriet, som blev til Ende Kl. 11.
Den 19. Om Aftenen Tombolaselskab hiemme.
Den 20.
– 21. Inpakket Malerier.
Den 22. Den siste Kasse med Malerier er slaaet til i Medags. Det glæder mig, at det nu er endt, thi det har været et ubehageligt Arbeide og et Melankolisk Syn for T. saaledes at see disse kiere Gienstande en efter anden at forsvinde fra Vægen, og pakkes i Kassen, han har den hele Tid heller ikke været i Godt Homør. De nu saa tomme, hæslige Vægge ere heller ikke skikkede til at give ham sit Homør tilbage.
Søndag den 25 Juli. Løverdag Aften var der giordt Aftale med Professor Vagner og Bravo, angaaende en Tur til Frascati den neste Morgen. Man var derfor paa Benene Kl 4½, og alt Kl 5½ kiørte vi ud af Porta St Giovanni. T. var i et serdeles godt Lune, hvilket lenge ikke har været Tilfældet, dels formedelst den traurige inpakken, og dels fordi det varer saa lenge inden han hører noget fra Baronesse Stampe. I Frascati ankom vi Kl 8½, derfra gik Veien til Tuscolom paa Esler. Hvor mon de nu ere med hvem vi sist var paa en lignende Tur vare i Selskab, sagde T. til mig, netop som jeg red hen ved Siden af ham. – og nu blev Reisen fra Albano til Nemi, (som Deres Naade vil erindre Dem, som den sidste Udflugt De giorde fra Rom,) atter giennemgaaet i Erindringen. Fra Tuscolom gik Veien til det saa skiønt beliggende Kloster St Sylvester, hvor der blev holdt Frokost i Selskab med Monkene, der vare serdeles tilfredse med det lystige Selskab, det vil sige Selskabet blev først ret lystig efterat 5 Karafler Viin vare forterede af 5 Mand. thi fra Frascati giorde Dr. Hartmann os Selskab. Til Slutningen giorde T. Vagner til Pave, derpaa blev Munkenes og deres Helgens Skaal drukken, og taget Afsked. Jeg maa dog ennu fortelle at Vagner red paa en Damesaddel, det gav T. Leilighed til at drille ham med, at han fik vistnok ikke Tilladelse at komme ind i Klosteret, hvis Munkene saa ham ride saaledes, thi de vilde da sikkert antage ham for en forklædt Pige.
Da man kom tilbage til Frascati, blev der spiist, drukket, sungen og sovet, og derpaa kiørt tilbage til Rom, hvor man ankom Kl. 9 i det bedste Lune.
Den 26 – – –
Den 27. Paa vore Spasereture i de sidste Aftener har T. immer talt med mig om, at han frygtede, der maatte sikker være tilstødt Familien Stampe noget ubehageligt, siden det varede saa lenge inden han fik Brev. Det glæder mig derfor meget at vi i Dag fik Brev, det har beroliget ham, han er i godt Lune.
Den 28
Den 29. Hele Sommeren har T. klaget over at han ikke sov godt om Natten, det er endelig faldet ham ind, at Aarsagen maatte være den, at han spiste saa sildig til Medag, han har derfor de sidste 2 Dage spist til Medag med mig Kl 12, og om Aftenen besøgt (ligeledes ledsaget af mig) en Kneibe for at drikke et Glas Viin, det har bekommet ham godt, han har sovet meget godt derpaa og har besluttet at fortsætte denne Levemaade.
Søndag den 31. Om Morgenen var T. i Akademiet for at stille Modellen for Eleverne. Om Eftermedagen spaserede han med mig i Villa Borgese, hvor vi mødte Savorelli og hans Moder, og bleve indbudne til at kiøre med dem, efter at have kiørt noget omkring fulgte vi dem hiem. Selskabet som fantes hos dem gav mig Leilighed til at fortælle Deres Naade den første Tohrvaltione. Talen var nemlig om at ride, og da en Herre spurgte T. Signor Cavaliere, siete voi pure cavaleriste? svarede han, non Signore, sono somaristo.
Fra d. 1. Aug. til idag den 5, er den ene Dag gaaet som den anden, og alle endte i en Kneipe paa Piazza Barberino, i Selskab med Prof. Vagner, Reinhart og andre tydske Kunstnere, uden at der er forefaldet noget som jeg finder værd at fortælle.
Søndagen den 7. Om Eftermedagen gik T. i Selskab med mig til Piazza Navona for at see Romerne kiøre omkring i Vandet, som man to Gange om Ugen lader oversvømme hele Plassen for at give Kiøling. Om Aftenen gik vi til Famiglien Savarelli, contessen forærede T. et par meget smukke Pampusser af hendes eget Arbeide, den unge conte gav ham en Skrivertøy, og en meget smuk ung Hund, over hvilken jeg har maattet paatage mig Opdragelsen. Da T. forundrede sig over alle disse Presanter sagde man ham, at det var i Dag St. Alberto, altsaa hans Navnedag, noget som hverken T. eller jeg havde tengt paa. T. blev ligeledes nød til at sige Datoen paa begge sine Gebursdage. Paa Veien hiem sagde T. jeg er baade sulten og tørst, noget som aldrig var Tilfældet, naar jeg gik fra Baronesse Stampe, og nu gik Værdens største Kunstner ind i Roms simpleste Kneipe for at spise Æg, og drikke en Fogliette.
Den 9. begynd[t]e T. at modellere Basriliefet Christi Daab.
Den 23. August. I Dag begynder man at transportere alle de inpakkede Sager til rippa-Grande. T. har faaet en meget betydelig Oreden fra Preysen.
Den 27. Alle Sagerne ere lykkelig ombord paa Skibet for at gaae til Livorno. Baronessens Flasker er ikke blevne fylte med Orvieto og eiheller sent paa Skibet, men det er ei min Skyld.
Her er Ordenen i min Dagbog bleven afbrudt, og jeg maae bede Deres Naade at tage til takke med Resten i Brevform, i hvilken jeg aldeles ikke er nogen Mester.
Siden at alle Kasserne vare ombord paa det lille Skib som skulde føre dem til Livorno, haver jeg bestandig bemærket en vis Uroe hos T. hvis Aarsag sikkert er Uvisheden om alle sine uskatterlige Kunstsagers Skiæbne, som han nu haver overgivet til Havet, han svævede derfor imellem, at reise med Fregaten og ikke reise med, intil endelig Lysten til at ledsage sine saa kiære Gienstande endelig seirede. Men det syntes Thor. stedse at Hr. Brava ikke gierne ville have ham med, og T. forklarer sig det saaledes, at Hr. Brava ønsker sig frit Spillerum til at prale af sine store Fortienester ved inpakningen af Sagerne, og han frygter formodentlig at dersom T. var med saa kunde Sanheden let komme for en Dag, og den vilde da lyde saaledes, at Brava egentlig kun haver udretted det Mindste derved, thi over alt hvad der er bleven inpakket i Studiet, haver jeg førdt Listen, og over alt hvad der er inpakket i Huset haver T. selv dirigeret, hvilket profane Arbeide haver borttaget ham saa megen Tid at han i den væl kunde have skienket Værden Glæden af et udødeligt Kunstværk, Dog Bravos tilsyneladende Ulyst til at have T. med, vilde naturligvis ikke have holdt ham derfra, dersom ennu ikke en anden Omstendighed ennu var kommen dertil, og det var nemlig en Smerte i den høire Hofte, der saa pludselig, og heftig angreb T. at det bragte mig i den største Angst. Aarsagen dertil var formodentlig ikke andet end en Forkiølelse som han havde hentet sig ved at si[d]de om Aftenen for den aabne Dør i Kaffe Grecco. imidlertid var Smerten saa stor, at den giorde ham ganske svag; jeg hentede en Læge, og behandlede T. efter dennes Anordning, det havde gode Følger, og Sygdommen er nu ganske forbi. Men dog raader Lægen saavæl som alle hans Venner ham fra at begive sig paa Reisen i denne sildige Aarstid, thi Fregatten kommer neppe til at forlade Livorno før den 4. eller 5. Ogtober. T. inseer selv det Fornuftige i dette Raad, og trods sin store Lyst til at følge med sine Sager til Danmark, haver han dog nu endelig besluttet at følge dette Raad og forblive i Rom indtil Foraaret. Han kommer da nogle Maaneder senere hiem end hvis han var gaaet med Fregatten, men han udsætter ogsaa sin Sundhed for langt mindre Fare. Saaledes haver jeg nu fortalt Deres Naade hvorledes vor kiære, og ag[t]værdige, Thorvaldsen handler og vandler intil denne Dag, den 26. September. væl sandt kun meget ufuldkomment, men De vil godhedsfuldt tage til takke dermed som det er thi jeg formaaer ikke at giøre det bedre. Jeg ønsker Deres Naade at leve væl og beder at hilse Deres høiagtede og kiære Familie fra Deres Naades lydige
C. F. Holbeck.
