| Rejsen fra København til Rom 1820 | |
| Rejsens formål: | Thorvaldsen skulle tilbage til sit værksted i Rom fra sit besøg i Danmark i 1819-20. I Warszawa skulle der forhandles om monumenterne for Józef Poniatowski og Nicolaus Copernicus og i Krakow for Wlodzimierz Potocki. |
| Afrejse: | 11.8.1820 fra København |
| Ankomst: | 16.12.1820 til Rom |
| Ruten kort: | København, Møn, Lolland, Berlin, Dresden, Breslau / Wrocław, Warszawa, Opava / Troppau, Wien, Venedig, Rom |
| Befordringsmiddel: | Kørte i egen vognI. |
| Rejseledsagere: | Simon Christian Pontoppidan – fra København til Rom Paweł Maliński – fra Warszawa til Rom |
| Hovedkilder: | Thieles notat om rejsen ca. 1850. Malińskis rejseregnskab |
| Alle dokumenter vedrørende rejsen: | Rejsen til Rom, august-december 1820 |
| Detaljeret kronologi: | Rejsen til Rom, august-december 1820 |
| Rejseoversigt: | Thorvaldsens længere rejser |
Det vigtigste formål med Thorvaldsens rejse var naturligvis, at han skulle tilbage til sit hjem og sit værksted i Rom, så han kunne gå i gang med sine mange opgaver, bl.a. de store bestillinger, han havde modtaget i Danmark under sit ophold dér 1819-1820.
Men undervejs fra København til Rom var der dog også andre ærinder, der skulle besørges. To hovedkriterier bestemte rejseruten: Thorvaldsen skulle besøge Warszawa for at færdigforhandle kontrakter om udførelsen af to monumentalværker: Rytterstatuen af Józef Poniatowski, jf. A123, og mindesmærket for Nicolaus Copernicus, jf. A113.
Rejsens andet vigtige formål var at besøge byer, som Thorvaldsen aldrig havde været i. Hans eneste kendskab til Europas store byer og kunstsamlinger stammede indtil da fra den modsatte rejse til Danmark, juli-oktober 1819.
Ruten blev valgt for at opfylde disse to formål: Thorvaldsen tog omkring Warszawa af arbejdsmæssige grunde, mens han besøgte Berlin, Dresden, Wien, Venedig, Verona og Mantova af mere turistmæssige grunde.
Undervejs blev der dog også tid til andre, mindre væsentlige arbejdsmæssige opgaver: Han var allerede året før, 24.10.1819, blevet inviteret til at besøge Pederstrup på Lolland af Christian Ditlev Reventlow. Her så han C.F. Hansens nyopførte herregård, og Reventlow drøftede mulige alterudsmykninger med billedhuggeren.
I Berlin besøgte Thorvaldsen en række kunstnerkolleger og beså kunstsamlinger og de nyeste arkitektoniske og skulpturelle værker.
I Dresden besøgte Thorvaldsen ligeledes en række kunstnerkolleger og de vigtigste kunstsamlinger dér.
I Warszawa fik han udover de store monumentalopgaver også tilladelse til at portrættere den russiske zar, Alexander 1., jf. A715. Her modtog han også et metalrelief fra Christian Daniel Rauch i Berlin, som han blev bedt om at transportere med til Rom, se brev af 18.9.1820.
I Kraków forhandlede han om sit gravmæle til Wlodzimierz Potocki, jf. A155. Desuden besøgte han det nyanlagte, polsk-nationale mindesmærke, Kościuszko-højen uden for Kraków.
Han var til stede under kongressen i Troppau (nuv. Opava i Tjekkiet), der fandt sted 20.10.-20.12.1820. Her mødtes de europæiske stormagter repræsenteret af bl.a. den russiske kejser Alexander 1., den østrigske kejser Frans 1., den preussiske kronprins Friedrich Wilhelm (4.), talrige statsmænd og diplomater, også fra Frankrig og England. Kongressen var forårsaget af opstanden i Napoli i 1820, og formålet var at drøfte mulige indgreb i de lande, hvor en enevældig, monarkisk styreform var truet af konstitutionelt monarki og andre liberale, eller ligefrem republikanske samfundsreformer.
I Troppau drøftede Thorvaldsen blandt andet organisatoriske forhold vedr. kunstakademierne i Venedig og Milano med Clemens Metternich. Han modtog også en bestilling af Frans 1. på et gravmonument for Karl Philipp von Schwarzenberg, jf. skitse A120. Monumentet blev aldrig udført.
Hvad der foranledigede Thorvaldsens besøg i Troppau, er p.t. uvist, men han kan have modtaget en invitation i Warszawa fra den russiske zar. Og billedhuggeren kan have tænkt, at mulighederne for at modtage store opgaver var til stede, når så mange fyrster var samlede dér.
I Wien besøgte Thorvaldsen venner og sin tidligere kæreste Franziska Caspers. Han så også flere museer. Det var også i Wien, at han modtog nyheden om gulvkollapset i sit romerske værksted 8.11.1820. Uheldet fik ham til at afkorte opholdet i Wien.
Selvom resten af rejsen foregik i højt tempo, tog han sig dog tiden til at gøre korte ophold i Venedig, Verona og Mantova for at se på museer og kirker.
Det var planlagt, at Thorvaldsen skulle passere München, men han ændrede planer undervejs, se Høyers brev af 19.8.1820. Hvad der foranledigede denne rejseændring, vides p.t. ikke. Han havde muligvis planlagt at tage fra Wien til München, men gulvkollapset fik ham til at vælge den mest direkte vej til Rom.
Thorvaldsen kørte i egen vogn fra København til Rom. Han fulgtes med den danske arkitekt Simon Christian Pontoppidan. Og fra Warszawa stødte den polske billedhugger Paweł Maliński til de to danskere.
Pontoppidan havde vundet Kunstakademiets rejsestipendium, og det var derfor oplagt, at han kunne følges med Thorvaldsen og assistere ham undervejs. Bl.a. fungerede han som brevskriver og en slags sekretær for billedhuggeren.
Maliński havde også modtaget et rejsestipendium til Rom. Han endte med at arbejde i Thorvaldsens værksted. Under rejsen førte han et udførligt regnskab over de tre rejsendes udgifter.
Nedenstående kort giver et fuldstændigt overblik over Thorvaldsens rejserute.
Der er to hovedkilder til Thorvaldsens rejserute: Maliński førte fra Warszawa til Rom ovennævnte nøjagtige og detaljerede rejsedagbog /-regnskab. Her oplyses det, hvornår rejseselskabet befandt sig hvor. Malińskis dagbog er bevaret i dag og publiceret her.
Pontoppidan førte også en rejsejournal, som Thiele III, p. 87 oplyser, at han har læst. Dagbogen kendes ikke i dag. Men Thiele har udfærdiget et notat over rejsen, der tydeligvis er afskrift af en anden kilde – højst sandsynlig den dagbog, som Pontoppidan efterlod.
Thieles notat må være skrevet som forberedelse til tredje bind af Thieles anden biografi om Thorvaldsen, Thiele III, der udkom 1854, og hvor rejsen til Rom i 1820 omtales med brug af de informationer, der optræder i notatet.
I sin første firbinds-biografi – i bindet fra 1832 – omtaler Thiele også Thorvaldsens rejse i 1820, men her har han ikke samme detaljerede oplysningsgrad om rejsen, som det er tilfældet i notatet. Forklaringen på dette må være, at han i mellemtiden skaffede sig adgang til Pontoppidans dagbog.
På grundlag af disse to kilder er det muligt at fastlægge rejsen meget nøjagtigt, dag for dag. Der er kun enkelte steder på ruten, som ikke er præcist dokumenteret.
De to hovedkilder suppleres naturligvis af andre kilder, der giver oplysninger om enkelte steder på vejen.
Herunder ses Thorvaldsens rejserute. For bedre overblik over rejsen, klik på fuldskærmsvisning øverst til højre på kortet.
Hver pin angiver tid og sted, og linker til de entries i Kronologien, der kildebelægger billedhuggerens whereabouts på bestemte datoer.
Røde pins: København-Warszawa
Gule pins: Warszawa-Wien
Grønne pins: Wien-Rom
Sidst opdateret 17.08.2024
At dette var tilfældet fremgår af fx 7.8.1820 fra Jens Løye til Thorvaldsen.
Se også udgifter til vognreperation i Malińskis rejseregnskab.