Slutrapport af 8. december 2021 for forsknings- og formidlingsprojektet Bertel Thorvaldsens værk – kilder og kontekst, der blev realiseret i regi af Arkivet, Thorvaldsens Museum i perioden 1. april 2017 til 20. september 2021. Projektet affødte et nyt syn på Thorvaldsen som kunstner og menneske, samt udgivelsen af det digitale katalog “Bertel Thorvaldsens kunst og samlinger. Det komplette katalog”.
I 2017 modtog Thorvaldsens Museum (ThM) en række generøse bevillinger fra hhv. Augustinus Fonden, Beckett-Fonden, 15. Juni Fonden, Novo Nordisk Fonden, Ny Carlsbergfondet samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond som en del af finansieringen af forsknings- og formidlingsprojektet Bertel Thorvaldsens værk – kilder og kontekst.
Her ved vejs ende aflægger vi slutrapport for det samlede projekt.
Slutrapporten rummer det glædelige budskab, at vi har nået de resultater, vi satte os for, ganske vist ikke oprindeligt, men i de justerede projektmål fra april 2018. Det er vi utroligt glade for, og vi retter endnu engang en stor tak til fondene for den økonomiske støtte, som vi modtog.
Forsknings- og formidlingsprojektet Bertel Thorvaldsens værk – kilder og kontekst var et todelt projekt bestående af:
Hovedformålet med projektet var at styrke det nationale og internationale kendskab til Bertel Thorvaldsens kunst gennem kildebaseret forskning og digitale medier.
I det følgende vil vi redegøre i detaljer for resultaterne af det samlede projekt.
1. april 2017 til 20. september 2021
Forsknings- og formidlingsprojektet Bertel Thorvaldsens værk – kilder og kontekst har samlet set haft udgifter for kr. 13.258.180. Heraf er kr. 4.504.897 dækket af ThMs egenfinansiering, og kr. 8.753.283 er bevilget af følgende fonde:
Forsknings- og formidlingsprojektet har genereret arbejde til mange mennesker, både som lønnede medarbejdere og på frivillig basis.
Antallet af lønnede medarbejdere var i alt i hele projektperioden 12 personer, fordelt på:
Antallet af ulønnede medarbejdere var i alt i hele projektperioden 14 personer, fordelt på:
Antallet af medlemmer i vores advisory board var 4 personer.
Forsknings- og formidlingsprojektet havde Bertel Thorvaldsen og hans værk som omdrejningspunkt. Thorvaldsen var en af de mest betydningsfulde og internationalt anerkendte billedhuggere i sin tid. Han fødtes og døde i København, men levede og arbejdede størstedelen af sit liv i Rom.
Da Thorvaldsen i 1838 testamenterede sin kunst og sine righoldige samlinger til fødebyen København, mod at Thorvaldsens Museum blev oprettet, sikrede han samtidig eftertiden en uvurderlig arv og en autentisk adgang til fortiden. Det er denne arv, som vi med projektet har ønsket at åbne endnu mere op for ved at udforske og digitalisere den.
Forsknings- og formidlingsprojektet er processeret og udmøntet i tre databaser. Med “Kataloget”, som sidste skud på den digitale stamme, har ThM nu tre databaser, der tilsammen rummer museets digitaliserede og faktatjekkede viden om Bertel Thorvaldsen, hans breve, kunst og samlinger:
Både Arkivet, Kataloget og Fotoarkivet er udviklet i open source. De er dynamiske databaser, som kan tilrettes. De opbevarer digitaliseret viden, men de indgår også i et “økosystem”, der strukturer og leverer viden på kryds og tværs af hinanden.
Arkivet og Kataloget er offentligt tilgængelige, mens Fotoarkivet er et internt redskab, der dog leverer fotos til Arkivet og Kataloget.
Alle tre databaser kan, i det omfang man ønsker det, levere oplysninger til eksterne systemer som fx apps eller Slots- og Kulturstyrelsens registreringssystem SARA.
Forsknings- og formidlingsprojektet havde en målsætning om, at en bred gruppe af personer skulle kunne benytte sig af Arkivet og Kataloget. Det, mener vi, er lykkedes rigtig godt, når vi ser på, hvad folk i dag allerede gør eller planlægger at gøre med udgangspunkt i Arkivet og Kataloget.
Forsknings- og formidlingsprojektet Bertel Thorvaldsens værk – kilder og kontekst er det foreløbigt sidste projekt i en række af fondsfinansierede projekter, der siden 2004 er udgået fra den specialenhed på ThM, der har varetaget den digitale udgivelse og udforskning af Thorvaldsens breve (i Arkivet) med særligt henblik på at fastsætte vidensgrundlaget for Thorvaldsens kunst og samlinger (nu også i Kataloget).
Det er værd at bemærke, at der før 2004, og helt tilbage til 1930’erne, var mange forgæves forsøg på at udgive Thorvaldsens breve.
Når det ikke lykkedes, skyldtes det, ifølge journalerne, primært to forhold: 1) at materialet var for omfangsrigt til bogform, og 2) at arbejdet skulle udføres inden for rammerne af ThMs almindelige drift.
Vi kan konkludere, at når udgivelsen af Thorvaldsens breve, men også af hans kunst og samlinger, nu er lykkedes snart 100 %, så skyldes det: 1) at vi har haft teknologien med os i form af databaser, og 2) at arbejdet har været udført af en specialenhed, hvis arbejde er muliggjort gennem massiv fondsstøtte, der kunne supplere museets egenfinansiering.
Den ene del af forsknings- og formidlingsprojektet Bertel Thorvaldsens værk – kilder og kontekst bestod i grundforskning i Arkivets skriftlige kilder til Thorvaldsens værk, liv og kontekst. Dette foregik på to måder: 1) Analyse på basisniveau og 2) Sammenfatning på overbygningsniveau.
I analyse på basisniveau blev dokumenter udvalgt, gennemlæst og forsynet med resuméer, kommentarer og tags. Dette skete med henblik på at udlede faktuelle oplysninger om Thorvaldsens liv, kunst og kontekst. Ved først at fastlægge vidensgrundlaget for Thorvaldsens liv og værk kunne vi bevæge os mere sikkert fremad i de efterfølgende tolkninger.
Af de 600 dokumenter, som vi satte os for at færdigbehandle, har vi nået 600, svarende til 100 % af projektmålet. De 600 dokumenter indgår i Arkivets samlede mængde af pt. 10.246 dokumenter, hvoraf i alt 2.618 nu er færdigbehandlede.
Af de 6.000 kommentarer, som vi satte os for at koble på dokumenterne, har vi nået 9.415, svarende til 157 % af projektmålet. De 9.415 nye kommentarer indgår i Arkivets samlede mængde af pt. 45.637 kommentarer.
I sammenfatningen på overbygningsniveau blev nogle af de mest interessante sagsforhold og emner, som de kommenterede dokumenter rummede, udfoldet i videnskabelige artikler. Dette skete med henblik på at formidle stoffet på en sammenhængende og lettilgængelig måde.
Af de 20 videnskabelige artikler om Thorvaldsens kunstværker, liv og kontekst, som vi satte os for, er 24 færdige, svarende til 110 % af projektmål. De 24 nye artikler indgår i Arkivets samlede mængde af pt. 459 artikler.
De 24 artikler har alle været underlagt internt peer review, og de er, eller vil blive, udgivet i Arkivet. Derudover har 11 af dem været underlagt eksternt peer review og er også, eller indtil videre kun, udgivet i andre fora.
To af vores målsætninger var at konsolidere Arkivet som et nationalt og internationalt referenceværk, henholdsvis at genindskrive Thorvaldsens værk i international kunsthistorie. Dette kan vi se er lykkedes;
Bilag 7: Arkivet som referenceværk
Bilag 8: Data fra Google Analytics
Vi havde en målsætning om at styrke det nationale og internationale kendskab til Thorvaldsen, og en måde, vi har bidraget positivt til det på, er ved de mange foredrag, taler og undervisningstimer, som vi har leveret på opfordring og i mange forskellige sammenhænge, både i Danmark og i udlandet.
Bilag 9: Foredrag, taler og undervisning
Et andet forhold ved Arkivet og Kataloget, der uomtvisteligt øger kendskabet til Thorvaldsen, er, at alt indhold ligger frit tilgængeligt og fuldt søgbart på internettet via diverse søgemaskiner. Dokumenter, videnskabelige artikler og katalogoplysninger kan læses frit og downloades. Fotografierne er, for størstepartens vedkommende, uden ophavsret. Navnlig de nyeste, copyright frie fotos i høj opløsning taget af fotograf Jakob Faurvig deles allerede nu i vidt omfang på de sociale medier.
Det skal for en god ordens skyld siges, at Arkivet ikke udelukkende rummer oplysninger om Thorvaldsen. De mange forskellige typer breve og dokumenter, der er skrevet og modtaget af mange forskellige mennesker i hans omgangskreds over en lang tidsperiode, giver et autentisk indblik i mange historiske forhold. På den måde øges kendskabet, ikke blot til Thorvaldsen, men til en hel periodes persongalleri, historie, kunst, kultur, religion, politik, filosofi og praktik.
Netop det forhold, at Arkivet og Kataloget tilbyder frie, faktuelle oplysninger om vores fælles historie, mener vi, er et aktiv, som kan og bør markedsføres af ThM. Det kan danne en sund modvægt til noget af det postulerende, anekdotiske eller blot kopierede indhold, som internettet også er så fuldt af.
Forsknings- og formidlingsprojektets internationaliserings-bestræbelse var ikke lykkedes uden, at både Arkivet og Kataloget var læsbare på engelsk. Vi har derfor prioriteret den professionelle oversættelse af systemernes rammeværk, men også af dokumenters resuméer og kommentarer, flere væsentlige brevkorrespondancer, udvalgte artikler, samt alle katalogoplysninger. Dette har bevirket en god og bred tilgængelighed til stoffet.
Endelig var en målsætning med projektet at foretage en kritisk sammenligning mellem den etablerede viden om manden og værket og de skriftlige primærkilders udsagn.
Den systematiske grundforskning i det originale kildemateriale har vist sig særdeles velegnet til at trænge ned under den pænhedens fernis, som Thorvaldsens umiddelbare eftertid strøg hen over hans kunst, værdisæt og omgangskreds. Ny og glemt viden er væltet frem af kilderne, og Thorvaldsen har vist sig som en anden kunstner end ham, vi troede, vi kendte.
Det gængse billede af Thorvaldsen som et enfoldigt, men beåndet geni med et primært fokus på det skønne stemmer ikke overens med, hvad vi læser i primærkilderne. Her udfolder Thorvaldsen sig som:
Læs mere om den “nye” Thorvaldsen i bl.a.:
Tale om Arkivets resultater 1. juni 2021 (Busk-Jepsen)
Frihedshelten Thorvaldsen (Oliver Stilling)
Den anden del af forsknings- og formidlingsprojektet Bertel Thorvaldsens værk – kilder og kontekst bestod i udviklingen af et nyt digitalt oeuvrekatalog over Thorvaldsens samlede værk, herunder at foretage en nøjere registrering af Thorvaldsens tegninger.
Med realiseringen af Bertel Thorvaldsens kunst og samlinger. Det komplette katalog (dvs. Kataloget) har vi fået skabt et digitalt redskab, der rummer oeuvrekataloget for Thorvaldsens samlede værk, men som også omfatter to bestandskataloger for hhv. Thorvaldsens Museum og Thorvaldsen-samlingen på Nysø.
Dermed har vi opnået mere, end vi oprindeligt satte os for.
Kataloget rummer:
Kataloget er det første af sin art, der rummer alle de ovennævnte genstandsgrupper i ét, og som fremviser kunstværkerne digitalt, dynamisk og visuelt på dansk og engelsk. Vi forventer, at det bliver et nationalt og internationalt referenceværk på linje med Arkivet.
Fordi Kataloget skulle rumme mange forskellige typer af kunstværker og genstande fra mange forskellige kunst- og kulturhistoriske perioder, var det altafgørende, at det blev en fleksibel database, der kunne indoptage alle relevante former for katalogoplysninger og fagterminologi.
Løsningen blev at udvikle en egen standard for digital registrering, der både var skræddersyet til opgaven, men som også levede op til de internationale standarder på området.
Vi har således selv defineret og beskrevet de 19 kategorier med tilhørende felter og kontrollerede ordlister, der danner rammen for Katalogets indhold. Det har vi gjort med afsæt i forskellige eksisterende og velafprøvede praksisser:
Thorvaldsens nye standard for digital registrering har fået titlen: Thorvaldsens Museums kategorier til beskrivelse af kunstværker og genstande, og den ligger til fri orientering og afbenyttelse i Arkivet.
Vores oprindelige plan var at lade en programmør overføre ThMs allerede digitaliserede værkoplysninger fra Slots- og Kulturstyrelsens registreringssystem Regin direkte til Kataloget. Det stod hurtigt klart, at det ikke kunne lade sig gøre:
Dertil kom, at ThM også lå inde med værkoplysninger mange andre steder end i Regin; først og fremmest i Arkivet, men også i diverse analoge systemer såsom arkkataloger, protokoller, kartotekskort, ringbind, journalsager, hængemapper og trykte kataloger.
Derudover opdagede vi en stor mængde fejl, mangler og uoverensstemmelser i de tilgængelige data, når vi gennemgik og sammenholdt de forskellige digitale og analoge registranter. Indholdet krævede m.a.o. en gennemgang med tættekam.
En hurtig beregning viste, at Katalogets 235 beskrivende felter ganget med ThMs over 20.000 kunstværker og genstande gav et uoverskueligt stort antal felter, som vi skulle forholde os til.
Hvis vi skulle gøre os forhåbninger om at redigere og overføre indholdet i en form, der var mulig, og som gav mening i forhold til Katalogets målsætninger, kunne vi derfor ikke gå frem værk for værk. Vi måtte tage en ny metode i brug i form af masseredigering.
Masseredigeringen af indholdet fra Regin, og visse andre udvalgte, digitale og analoge registranter, foregik i Googles regnearkI, hvor samtlige katalogoplysninger for p.t. 18.081 inventarnumre blev underlagt en omfattende og samlet redigeringsproces bestående af:
Kataloget rummer nu mange kontrollerede ordlister med fagterminologi på dansk og engelsk. Disse sikrer, at de mange forskellige katalogoplysninger forbliver konsistente og ensartede i hele systemet. Det være sig oplysninger om fx:
Eftersom størsteparten af Katalogets oplysninger nu er tilknyttet kunstværkerne som kontrollerede nøgleord – og ikke som fritekst – har det været muligt at gøre dem til klikbare tags på Katalogets forside. Dette betyder, at man fra det enkelte kunstværks katalogoplysninger kan skabe præcise søgninger, der omfatter andre kunstværker i Kataloget med samme nøgleord.
De præcise søgninger ind i stoffet kan tælles i tusinder, og de visualiserer på en dynamisk måde de mange typer af relationer, som kunstværkerne har til hinanden.
Vi havde netop en målsætning om at danne relationer mellem kunstværker, og her navnlig mellem kunstværker og 1) kildebelæg, 2) personer, 3) andre kunstværker, 4) motiver og temaer. Disse fire typer af relationer giver Kataloget nu rig mulighed for at arbejde med, og vi er meget tilfredse med resultatet:
Det skal måske nævnes, at vi p.t. har valgt ikke at benytte os af crowdsourcing, dvs. udlicitering til eksterne partnere af den store opgave med at tilkoble de mange tags. Dette er et bevidst valg i erkendelse af, at området (Thorvaldsens kunst og samlinger) er et komplekst felt af specialområder, der kræver stor forudgående viden og høj akribi.
Katalogets forside har fået et enkelt design i såkaldt dark mode. Her ses skrift og fotos på en mørk baggrund. Dette er valgt af æstetiske, men også energimæssige grunde. Sort – i modsætning til hvid – er den mindst energikrævende farve at vise på computerskærme, og designet bidrager dermed til batteriets forlængede levetid og et lavere strømforbrug.
Kataloget kan vises på de fleste typer og størrelser af skærme, fra computere til smartboards, tablets og smartphones. Dette er gjort muligt ved simpel ombrydning og enkelt-kolonne-visning af katalogoplysninger, dvs. indholdet tilpasser sig skærmformatet.
Klik- og trykbare tags og fotos skaber nye dynamiske søgninger og visninger.
Katalogets bagside har fået et enkelt design i såkaldt light mode. Her ses skrift og fotos på en hvid baggrund. Bagsiden kan kun tilgås af ThMs personale, der på daglig basis ajourfører forskellige oplysninger om samlingerne. Heldigvis har Kataloget allerede nu vist sit værd som et nemt og intuitivt forståeligt arbejdsredskab. I Kataloget samles nu alle de registreringsmæssige aspekter, der førhen blev processeret i forskellige analoge og digitale systemer, hvilket gør arbejdet med samlingerne en hel del lettere.
Bilag 12: Katalogets forside og bagside
I 2019 valgte vi at tilknytte ThMs fotograf Jakob Faurvig til forsknings- og formidlingsprojektet Bertel Thorvaldsens værk – kilder og kontekst. Vi blev opmærksomme på, at der manglede en del optagelser af Thorvaldsens skulpturer på ThM (A).
Tilvæksten af Faurvigs fotografier af Thorvaldsens skulpturer i perioden 2019-2021 er ca. 1600. De er af særdeles høj teknisk og kunstnerisk kvalitet og kan alle ses i Kataloget. Alle fotos er taget efter samme model: Frontalt og med en kontrastfyldt lyssætning, der skaber en høj grad af stoflighed og et smukt farvespil. Dertil kommer, at Faurvig har dedikeret sine fotografier til offentligt eje under licensen Creative Commons Zero (CC0). Det betyder, at publikum frit kan downloade, dele og ændre fotografierne. Det betyder også, at ThM nu råder over et opdateret og meget appellerende visuelt formidlingsmateriale, der kan bruges i alle sammenhænge.
Ved forsknings- og formidlingsprojektets start forelå en ufuldstændig registrant over Thorvaldsens tegninger (C, CX). Denne registrant er nu færdiggjort ved Stig Miss, der har tilvejebragt et totaloverblik over materialet og foretaget en grundregistrering af tegningernes datering, mål, teknik, papir, motiv, proveniens, samt deres funktion som forbilleder for Thorvaldsens skulpturer.
Registranten over tegningerne, der blev påbegyndt og er færdiggjort i Word-dokumenter, er desværre endnu ikke fuldt integreret i Kataloget. Det håber vi kan ske ad åre. Til gengæld har Stig Miss i et samarbejde mellem Gads Forlag og museet netop udgivet en bog med titlen Thorvaldsens tegninger i tilknytning til en udstilling på ThM med udgangspunkt i samme genstandsområde. Udstillingen er kurateret af Kira Kofoed og har titlen Kærlighed – Thorvaldsens tegninger.
Der er enkelte af projektets målsætninger for Kataloget, som vi endnu ikke er fuldt og helt i hus med. Vi har nævnt den manglende overførsel af den opdaterede registrant over Thorvaldsens tegninger til Kataloget. Derudover drejer det sig om forbillede- og motiv-tagging’en af Thorvaldsens samlede værk, som vi havde håbet på, var kommet endnu videre og endelig kommer forbindelsen til Slots- og Kulturstyrelsens nye registreringssystem, SARA, som vi har valgt at udskyde etableringen af, indtil de sidste af Thorvaldsens samlinger, Bogsamlingen (M) og Møntsamlingen (K), også er integreret i Kataloget.
Derudover skal det for en god ordens skyld nævnes, at ThM stadigvæk rummer store mængder af relevant viden om Thorvaldsens kunst og samlinger i diverse analoge systemer, som på sigt skal og bør digitaliseres i Kataloget.
Mange kunstværker og genstande mangler desuden fortsat at blive fotograferet. Jakob Faurvig fortsætter også efter projektets udløb med at fotografere Thorvaldsens skulpturer, og han påbegynder herefter en om- og nyfotografering af Thorvaldsens tegninger.
Forsknings- og formidlingsprojektet Bertel Thorvaldsens værk – kilder og kontekst var et ambitiøst anlagt fireårigt projekt med flere deltagere, der skulle øge det nationale og internationale kendskab til billedhuggeren Bertel Thorvaldsen gennem skriftlige kilder og digitale medier.
Forsknings- og formidlingsprojektet er det foreløbigt sidste i en række af fondsfinansierede projekter, der siden 2004 er blevet gennemført af den specialenhed på ThM, der havde til opgave at udgive Thorvaldsens breve, kunst og samlinger digitalt.
Projektets forhistorie er den, at megen Thorvaldsen-forskning fra før 2008 bar præg af, at man ikke havde nem adgang til de primærkilder, der kunne be- eller afkræfte de mange myter, der florerede omkring Thorvaldsen. Thorvaldsens egne håndskrevne breve og dokumenter lå godt gemt i arkivskabe på ThM, hvor kun få havde adgang til dem, og kun en brøkdel af dem var transskriberet og publiceret.
ThM udtrykte allerede i 1930’erne ønske om at udgive et større udvalg af Thorvaldsens breve i bogform, så flere kunne tale kvalificeret med om Thorvaldsen. Flere analoge publiceringsforsøg blev gjort, men først fra 2008 og frem blev brevudgivelsen altså gradvist en realitet takket være den teknologiske udvikling og brugen af databaser.
Altafgørende var også den organisationsændring, der betød, at en specialenhed med Ernst Jonas Bencard i spidsen kunne varetage opgaven uafhængigt af ThMs øvrige drift.
Resultatet af de mange års udgivelsesarbejde ses nu i tre indholdstunge databaser, der tilsammen præsenterer ThMs digitaliserede og faktatjekkede viden om Thorvaldsen, hans breve, kunst og samlinger:
Arkivet og Kataloget er fyldt med tusindvis af offentligt tilgængelige data, der alle har været igennem en møjsommelig verificeringsproces, hvor fakta er skilt fra fejl og fiktion. Frem af fiktionens askesky træder nu, som en anden fugl Føniks, en ny og, for os at se, langt mere interessant Thorvaldsen.
Fra en lidt bedaget opfattelse af Thorvaldsen som et enfoldigt, men beåndet geni i dansk guldalder, der primært var optaget af det skønne, kan vi nu se, at han har været langt mere end dét. Thorvaldsen kan placeres i dansk og international kunsthistorie som en billedhugger, men også et menneske, der i sin kunst, men også i dagligdags situationer forsøgte at udleve de franske idealer om frihed, lighed og broderskab.
Thorvaldsen foretog en næsten ubegribelig rejse fra samfundspyramidens bund til dens top. Fra opvæksten i en fattig håndværkerfamilie til en position som en af Europas mest efterspurgte billedhuggere, der afsatte sine værker i samfundets øverste lag og portrætterede tidens mægtigste mænd, paven, Napoleon og zaren, men også tidens store kunstnere og intellektuelle som Friedrich Schiller og Lord Byron. Ikke desto mindre forblev han i kontakt med det samfundslag, han selv kom af, og distancerede sig ikke. Det er der mange eksempler på i Arkivet.
Det radikalt demokratiske ideal som Thorvaldsen efterlevede i hverdagssituationer, skal ses sammen med hans dybe engagement i den græske antik, og demokratiets vugge. På den måde har vi fået en tydeligere fortolkningsnøgle til hans værker, der ikke udelukkende skal forstås æstetisk, men også har en tydelig etisk og politisk dimension.
Arkivet og Kataloget tilbyder en mangfoldig, fri, faktuel og veldokumenteret viden om Thorvaldsens liv og værk, men også om dansk og europæisk historie som sådan. Vi glæder os over, at materialet er fuldt tilgængeligt, og at det til stadighed kaster berigende og bevægende oplevelser af sig. I årene, der kommer, vil museet bestræbe sig på at udfolde den akkumulerede viden og indsigt i sin formidling, så den kommer flest mulige til gode.
Vi takker en sidste gang Augustinus Fonden, Beckett-Fonden, 15. Juni Fonden, Novo Nordisk Fonden, Ny Carlsbergfondet samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond for den økonomiske støtte til forsknings- og formidlingsprojektet Bertel Thorvaldsens værk – kilder og kontekst.
Forskere
Fotografer
Programmør
Studentermedhjælpere
Oversættere
Virksomhedspraktikanter
Advisory Board
Eksempler på, hvad folk allerede gør eller planlægger at gøre i Arkivet og Kataloget:
Eksempler på færdigkommenterede dokumenter og brevvekslinger:
Eksempler på danske og udenlandske bogudgivelser, hvor Arkivets materiale benyttes:
Eksempler på udenlandske gæsteforskere i regi af Arkiv-enheden på ThM:
Vi har gennem hele projektperioden, fra 1. april 2017 til 20. september 2021, anvendt Google Analytics til at overvåge trafikken på sitet Arkivet.
I alt har der i hele projektperioden været 143.000 brugere af Arkivet, fordelt på 202.000 sessioner af i gennemsnit 3,5 minutters varighed.
Antallet er unikke brugere er støt stigende: I perioden september 2015 til september 2016 var antallet af unikke brugere 24.110. Fra september 2020 til september 2021 var antallet steget til 31.702.
Hovedparten af vores brugere er danske – over 60%. Herefter følger amerikanske, italienske, tyske og britiske brugere, men der er også folk fra Sverige, Norge, Finland, Filippinerne og Indonesien, der finder vej til Arkivet.
Tallene taler deres eget tydelige sprog ift., at Arkivet står stærkt som et robust og anvendeligt Thorvaldsen-leksikon, som mange mennesker fra mange lande benytter.
Kataloget er endnu ikke koblet på Google Analytics, men det vil naturligvis følge snarest, så vi også kan monitorere trafikken på dette site.
I Danmark
I udlandet
Desuden
Kataloget rummer p.t. følgende grupper af kunst og genstande. Bemærk venligst bogstaverne, de såkaldte litra, der indgår i inventarnumrene som en primær identifikationsmarkør.
Eksempler på katalogoplysninger, der også fungerer som søgeord:
Sidst opdateret 11.01.2022
Vi finder det værd at videregive og fremhæve den erfaring, at netop Googles regneark rummer nogle funktionaliteter, der gjorde det muligt for os at løse den enorme masseredigerings-opgave: