Arkivet, Thorvaldsens Museum

Tale om Kataloget 1. juni 2021

  • Nanna Kronberg Frederiksen, arkivet.thorvaldsensmuseum.dk, 2021
  • En af i alt fem taler, der blev afholdt på Thorvaldsens Museum den 1. juni 2021. Denne dag blev der afholdt reception i anledning af afslutningen på forsknings- og formidlingsprojektet, Thorvaldsens værk, kilder og kontekst. Projektet forløb over en fireårig periode – fra 1. april 2017 til 31. maj 2021 – og det indbefattede forskning i arkivet.thorvaldsensmuseum.dk og skabelsen af kataloget.thorvaldsensmuseum.dk.


Skærmprint af Kataloget


Det er med stor glæde, at vi nu præsenterer Kataloget. Kataloget har været længe undervejs: Fire år. Og vi har bygget det hele fra bunden af. Dets fulde navn er: Bertel Thorvaldsens kunst og samlinger. Det komplette katalog.

Oeuvrekatalog over Bertel Thorvaldsens skulpturer og tegninger

Kataloget er et digitalt værktøj. Det er en database, der rummer faktuelle oplysninger om Thorvaldsens kunst og samlinger. Og dét har vi manglet. For første gang nogensinde kan alle med Internet få et fuldt overblik over Thorvaldsens samlede værk, hans oeuvre.

Det kan præciseres på denne måde: Thorvaldsens oeuvre er de skulpturer og tegninger, der er produceret i hans levetid (1770-1844), og som befinder sig her på Thorvaldsens Museum, men også rundt om i hele verden, på andre museer, i kirker, paladser, akademier, på offentlige pladser og i private rum. Nu har vi altså for første gang et samlet overblik over det hele, og dét er helt igennem fantastisk.

Lad mig vise det: Vi starter her i Forhallen med helten Poniatowski, Gutenberg og Copernicus, der netop i dette øjeblik opdager, at jorden drejer om solen. Så tar’ vi hen til Vor Frue Kirke, hvor Kristus tar’ imod. Rejser videre til Italien, hvor vi blandt andet finder Pius 7. i Peterskirken. Og slutter af med det samlede værk, dvs. Thorvaldsens kunst i hele verden. Her må I selv scrolle op og ned i de ca. 3000 kunstværker, som det drejer sig om.

Som I kan se kan man:
  • Frit zoome ind og ud.
  • Benytte alle skærmstørrelser; sin stationære computer, sin iPad eller sin smartphone.
  • Søge i hele Kataloget; frit og kontrolleret.
  • Smukke fotografier gør oplevelsen visuel.
  • Programmeringen er suveræn og driftsikker.
  • Det hele kan læses på dansk og engelsk.


Bestandskatalog over Bertel Thorvaldsens samlinger

Kataloget er altså et oeuvrekatalog for Thorvaldsens kunst. Det er samtidigt et bestandskatalog over de kunstskatte, som Thorvaldsen samlede på, og som han testamenterede til os alle sammen. Samlingerne omfatter: Malerier (B) – Tegninger (D) – Grafik (E) – Medaljer (F) – Skulpturer (G) – Antikke genstande (H) – Gemmer (I) – Mønter (K) – Afstøbninger (L) – Bøger (M) – Personlige ejendele (N).

Hovedparten af disse samlinger havde en funktion for Thorvaldsen. Han mente, at vi kunne lære af fortiden. Thorvaldsen ønskede at tilegne sig “mange folkeslags hemmelige verdensklogskab”. Derfor samlede han på: “hele mytologien, de bedste digtere i gammel og nyere tid, oldtidens mindesmærker på sten, mønter og redskaber”. Citatet stammer fra den tyske kunsthistoriker og arkæolog Johann Joachim Winckelmann, der formulerede den metode, som nyklassicistiske kunstnere arbejdede efter, heriblandt Thorvaldsen.

Den “verdensklogskab”, som Thorvaldsen fandt i fortiden i form af visuelle og skriftlige kilder – eller forbilleder, om man vil – gjorde det muligt for ham at udforme sin egen kunst på en måde, så den rummede budskaber til samtiden. Det var budskaber om Fred – Frihed – Håb – Mod – Styrke – Ligeværdighed – Retfærdighed – Kærlighed.


Relaterede kunstværker

Ved at koble Thorvaldsens egen kunst med hans samlinger – her i Kataloget – har vi fået mulighed for at vise hans forbilleder, men også andre typer af relationer mellem kunstværkerne. Lad mig give et eksempel.

Venus med æblet er ét af Thorvaldsens mest ikoniske værker. Her i en marmorversion fra 1828. Hvis vi scroller lidt ned i dette værks katalogopslag kan vi se en række relaterede kunstværker:

  • Først ses nogle antikke genstande og en Rafael-tegning, der skildrer Venus hhv. historien om Paris’ dom. Det er de forbilleder, som Thorvaldsen kan have tilegnet sig forud for dannelsen af sin egen skulptur.
  • Dernæst ses de tegninger og skitser, som Thorvaldsen selv har udført som led i at finde skulpturens rette form.
  • Så følger de versioner i gips og marmor, som Thorvaldsen selv eller hans assistenter udførte efter den færdige originalmodel.
  • Endeligt kan vi se nogle af de reproduktioner eller viderebearbejdninger, som andre har udført efter Thorvaldsen, i dette tilfælde noget grafik og nogle frimærker.

I og med Kataloget kan vi med andre ord tydeliggøre og synliggøre Thorvaldsens metode og kreative proces. Vi kan se, hvordan historien hænger sammen bagud og forud i tid.


Spændende, klikbare katalogoplysninger

Noget af dét, vi er allermest stolte af, er katalogoplysningerne. Katalogoplysninger er de ord, der beskriver et kunstværk eller en genstand på en faktuel måde. Det er fx oplysninger om: Kunstner – Titel – Datering – Værktype – Mål – Materiale – Teknik – Periode – Kunstretning – Motiv – Tema – Ejer – Udstillingshistorik – Kildebelæg – Litteraturhenvisninger.

Det kan være en ganske tør sag at læse sig igennem et kunstværks katalogoplysninger, men de er vigtige, ja faktisk uundværlige, fordi de fungerer som et objektivt fundament for kunsthistoriens subjektive tolkninger. Uden katalogoplysninger ingen plausibel historie. Uden en plausibel historie, der fortæller os, hvor vi kommer fra, er det sværere at vide, hvem vi er, og hvor vi skal hen.

Katalogets katalogoplysninger er ikke tørre. De er spændende – synes vi i hvert fald selv – fordi de er data-separeret og korrekturlæst på en måde, så vi har kunnet gøre dem til klikbare tags. Det betyder, at i stedet for blot tørt at konstatere, kan vi nu klikke på og fremsøge nye, fabelagtige grupperinger af kunst. Søgningerne er blevet til blomsterbuketter, der folder sig ud for vore øjne i uendelige variationer. Man studerer fx en genstand, der er lavet guld, klikker på ordet guld, og skaber derved en søgning på alt guld i hele Kataloget. På samme måde kan vi studere den græske sortfigursteknik. Eller vi kan søge på hunden som motiv. Søgemulighederne er uendeligt mange.


Mange menneskers ihærdige indsats

Jeg sagde indledningsvist, at det har taget fire år at bygge Kataloget. Det er faktisk ikke helt rigtigt. Det har taget fire år at: Definere kategorier og felter; programmere databasen; dataseparere, korrekturlæse og systematisere indholdet; danne de lange kontrollerede ordlister til tags på dansk og engelsk.

Selve indholdet – alle de mange fakta – har været meget længere tid undervejs. Vi kan fx gå tilbage til museets start i 1840’erne, hvor Ludvig Müller foretog den første, omfattende registrering. Eller vi kan gå tilbage til Just Mathias Thiele i 1830erne, der skrev den første monografi om Thorvaldsen. Lad os bare runde op og sige, at indholdet har været 200 år undervejs.

Forskere, museumsfolk, registratorer, studenter og helt almindelige mennesker, har op gennem tiden kontinuerligt og med stor omhu indsamlet, bevaret, verificeret, korrigeret, fotograferet, arkiveret og journaliseret. Dét, der har været små og besværlige skridt for den enkelte er blevet til lette syvmileskridt for den samlede Thorvaldsen-forskning. Hvis ikke, der havde været konsensus omkring arbejdet – hvis ikke man møjsommeligt havde fulgt Thorvaldsens værker år for år på deres vandring fra ejer til ejer, ude i verden – ja, så havde historien været tabt.

Derfor, tak til alle vores forgængere. Vi havde ikke kunne gøre det uden dem. MEN. Vi havde heller ikke kunnet gøre det uden Jer. TAK.

Tale ved Arkivafslutning_Nanna_1.6.2021

Nanna Kronberg Frederiksen taler om Kataloget. Foto: Merete Sanderhoff.

Referencer

Sidst opdateret 15.06.2021