Denne referenceartikel omhandler den danske søofficer Jørgen Conrad de Falsens bestilling af et gravmæle over sin hustru Cecile Catharina Høyer (1784-1816), som var afgået ved døden 15.2.1816. Hun var datter af præsten Christian Frederik Høyer, som konfirmerede Thorvaldsen i Holmens Kirke. I artiklen redegøres for bestillingens afgivelse, færdiggørelse og levering, samt Falsens efterfølgende utilfredshed med Thorvaldsens levering og det endelige epitafium i Holmens Kirke i København.
Bestillingen kendes første gang fra et brev fra Falsen og Thorvaldsens fælles ven P.O. Brøndsted 18.2.1817. Imidlertid fremgår det af samme brev, at bestillingen allerede havde været afsendt 16. maj 1816. Brøndsted sendte dette første brev med en rejsende, der skulle til Wien. Imidlertid nåede brevet aldrig frem, så formentlig har den rejsende af en eller anden grund ikke overholdt sit løfte om at sende brevet fra Wien (eller brevet er bortkommet undervejs fra Wien til Rom), og brevet er antagelig gået tabtI.
Thorvaldsen antog bestillingen i et nu forsvundetII brev af 24.5.1817 til Brøndsted, hvilket fremgår af Brøndsteds næste brev dateret 2.1.1818.
Året efter mødte Thorvaldsen personligt Falsen i Milano 1.8.1819 under sin hjemrejse til Danmark, hvilket fremgår af Falsens indskrift i Thorvaldsens stambogIII, som lyder:
Glemsel og Erindring Dem ledsage
Hele Deres Bane hen.
Hiin forsøder Sorgens bittre Dage
Denne skienker Dem Deres Tabte Fryd igien.
Mayland d.1 August 1819 Falsen
Formentlig ved denne lejlighed har Thorvaldsen, som det fremgår af et senere brev fra Falsen dateret 16.12.1823 lovet Falsen, at han ville kunne modtage reliefferne til sit monument allerede i 1820.
Intet udleveredes imidlertid til Falsen i 1820, og i 1821 skrev Falsen således en kort påmindelse på en lap papir klæbet inden i en kuvert, som indeholdt kronprins Christian Frederiks (den senere Christian 8.), brev af 12.8.1821.
I Falsens næste brev af 16.12.1823 mærker man imidlertid straks Falsens nu tydelige utålmodighed. Han skrev som nævnt, at han havde forventet at modtage Thorvaldsens relieffer til gravmælet i 1820. Da de fleste af de familiemedlemmer, til hvis glæde han havde tænkt at få monumentet opført, var døde eller syge, så ønskede han at afbestille monumentet, såfremt det ikke var ankommet til København ved udgangen af 1824. For, som han skriver:
“dersom hele Familien er uddød inden jeg er saa Lykkelig at modtage Deres Arbeide, saa forringes min satisfaction meget over at besidde det.”
Hvis arbejdet ikke var afleveret 1824, ønskede Falsen med andre ord sin betaling tilbagebetalt via sin og Thorvaldsens fælles ven P.O. Brøndsted, der som nævnt også havde formidlet bestillingen.
I samme brev fra Falsen gives der tillige klarhed over, hvilke relieffer, Thorvaldsen og Falsen havde aftalt, skulle udsmykke monumentet. Falsen skriver nemlig direkte, hvilke relieffer der var tale om:
“NattenIV, paa den ene Side, og Engelen med den omvendte Fakkel, som er anbragt pa Reckmanns Monument paa en anden Side.”
Der kendes imidlertid intet monument til nogen Reckmann, og navnet nævnes ikke andre steder i Arkivet. Det synes mest sandsynligt, at Falsen enten har misforstået eller glemt det korrekte navn og hentyder til monumentet over Johann Philipp Bethmann-Hollweg, idet Reckmann med en vis rimelighed kan være forvekslet med Bethmann. I givet fald kan der være tale om sørgegenien fra centerrelieffet på Gravmæle over Johann Philipp Bethmann-Hollweg, A615,1. I hvert fald er det ikke usandsynligt, at omarbejdningen til Falsen har haft en vis lighed med den formentlig senere version af Dødens Genius, A627.
Der kendes ikke noget svar på Falsens brev, men Thorvaldsen og Falsen må være kommet overens med hensyn til hjemsendelsestidspunktet. Værkerne til Falsen blev, jf. et brev fra billedhuggeren Hermann Ernst Freund 2.7.1825 til Thorvaldsen, hjemsendt fra Livorno til Danmark i kasse 45 og 46 i juli 1825.
Først 15.12.1825 svarer Falsen på modtagelsen af de bestilte relieffer, men han er ikke tilfreds med de to leverede relieffer. Han skriver:
“Det smerter mig meget at maatte mælde Dem at ieg af disse 2de. Stk umuligt kan faae eet Heelt – da det ene som forestiller Natten er stort og rundt og det andet som forestiller Geniusen, er lille og fiirkantet. – Jeg har forgieves consulteret alle Architecter her om Muligheden til deraf at giøre et Monument, til den Plads det skal staae paa, og efter Tegning vi vare enige om, og som De havde lovet mig udført under mit Ophold i Rom.
Der bliver mig saaledes indtet tilovers uden at Lade et Monument her forfærdige med en af Deres Bareliefs, og at bedække de øvrige 3 Sider med glatte Steene – Dette agter ieg da ogsaa til Foraaret at lade giøre, og vælger hertil Deres Genius – Den anden Bareliefs, som ieg ikke kan bruge, venter ieg Deres nærmere Bestemmelse om.”
Det vides ikke, hvilke arkitekter Falsen har konsulteret, men kassationen af relieffet Natten har tydeligvis været uforståelig for Thorvaldsen. Dette ses i to egenhændige brevudkast fra Thorvaldsen til Falsen 20.3.1826, formentlig skrevet straks efter modtagelsen af Falsens brev, hvori Thorvaldsen forsøger at besvare Falsens utilfredshed. For, som Thorvaldsen påpeger, så omhandlede aftalen med Falsen jo netop de to afsendte relieffer. Det må med andre ord have forundret Thorvaldsen særdeles meget, at Falsen ikke kunne finde en arkitekt, der kunne integrere et stort rundt og et lille firkantet relief i samme monument.
Thorvaldsen skriver:
“Jeg [har] med Fornøe[l]se imod[t]aget Deres Brev af 15 Dec[e]mbre forige aar Hvoraf jeg seer at de er i forlæenhed med de to Bassorilievi som jeg har skikket til Deres salig Kones Minde. Jeg har ikke giordt mer eller mindre a hvad De har beedet mig om, De erendre maaske ikke at have sagt mig at de ønskede Basserelievet af Natten da Deres Kone vis er Dødt tillige med to Børen”
På bagsiden af ovenstående brevukast findes et næsten enslydende udkast, dog med tilføjelse af den abrupt afbrudte sætning: “at den ene rundt og det andet firkantet er følge[lig]”
Thorvaldsens afbrudte sætning antyder, at han ikke har vidst, hvad han skulle svare på problematikken, idet han jo tydeligt havde overholdt bestillingens forpligtelser. Det vides ikke, om et færdigt brev blev afsendt, eller om Thorvaldsen undlod at svare, for derved at lade Falsen forstå, at bestillingen nu var leveret og dermed afsluttet.
Med hensyn til den tegning, som Falsen omtaler i det ovenfor citerede brev 15.12.1825 (“et Monument, [...som vi] efter Tegning vi vare enige om”), så kendes den ikke (se evt. referenceartiklen omhandlende forsvundne værker af Thorvaldsen). Hertil giver de ovennævnte brevudkast imidlertid også en oplysning, idet Thorvaldsen skriver:
“De irendre ma[a]ske ikke at De badt mig om at udføre Natten [...] og paa den anden Side Genius med den omvende falkel”.
Det synes således at have været aftalen, at de to relieffer skulle fordeles på hver side af gravmonumentet. Hvilket formentlig fremgik af Thorvaldsens tegning. Yderligere synes netop dette faktum at usandsynliggøre Falsens påstand om, at han ikke i hele København kunne finde en arkitekt, der kunne få de to relieffer til at hænge sammen til et monument.
Monumentet blev aldrig, som planlagt ved bestillingen, opstillet på Assistents Kirkegård. Muligvis pga. Falsens ovenfor beskrevne problemer med at finde en arkitekt, som kunne udføre et passende monument med de to tilsendte relieffer. Derimod blev et epitafium opsat i Holmens Kirke. Det blev dog med en version af Natten og ikke med det ellers i Falsens brev 15.12.1825 foretrunke relief af en genie. EpitafietV udført blot med Natten kan i dag ses i Holmens Kirke på korgangens sydvæg. Om Falsen returnerede det lille relief med en sørgende genie vides ikke, ej heller kendes nogen anvisning fra Thorvaldsen på, hvad Falsen skulle gøre med det overskydende relief. Hvilket Falsen ellers, som det fremgår af det ovenfor citerede brevstykke, bad om.
Værket var jf. brevet 18.2.1817 oprindelig tænkt til at indeholde en 35 linjer lang tekst forfattet af Falsen. Den lange indskrift kendes ikke, idet brevet med indskriften gik tabt, jf. afsnittet Bestillingen afgives og accepteres. Det endelige værk, det ovenfor nævnte epitafium, hvori en udgave af Thorvaldsens relief Natten, originalmodel A369 og marmoreksemplar A901 på Thorvaldsens Museum, er integreret, bærer blot indskriften:
CECILIA CATHARINA FALSEN
FØDT HØYER
DØD DEN XV FEBRUAR MDCCCXVI
Last updated 11.05.2017
Se evt. listen over forsvundne breve.
Se hertil den også i foregående kommentar nævnte liste over forsvundne breve.
Se evt. Falsens indskrift samt øvrige indskrifter i Thorvaldsens stambog i referenceartiklen omhandlende samme emne.
Marmoreksemplar, A901, på Thorvaldsens Museum.
Se evt. dette fotografi af værket.