Vejledning

Arkivets indhold

Dette arkiv er et forsknings- og dokumentationscenter for Bertel Thorvaldsen og hans kunst. Her offentliggøres et meget omfattende skriftligt materiale om billedhuggeren og hans virksomhed.
Grundstammen er afskrifter af samtlige de skriftlige primærkilder, som Thorvaldsen efterlod sig, og som i dag befinder sig på Thorvaldsens Museum. Mere end halvdelen af materialet består af breve til, fra og om billedhuggeren. De blev fundet i Rom efter Thorvaldsens død, se mere herom i Arkivets historie.
Ud over brevfundet rummer Arkivet dog også mange andre dokumenter af anden proveniens, idet det skriftlige kildemateriale siden museets grundlæggelse løbende er blevet forøget dels gennem indkøb og donationer, dels via indhentning af kopier eller afskrifter af skriftlige kilder i danske og udenlandske arkiver.

Alle slags dokumenter

Arkivet rummer også mange andre dokumenttyper end breve. Ordet “dokument” forstås her som en samtidig, skriftlig kilde – enten håndskrevet eller trykt – der oplyser om, eller dokumenterer forhold i Thorvaldsens virksomhed. Betegnelsen dækker derfor mange forskellige typer af skriftlige primærkilder fra Thorvaldsens tid – foruden breve findes der også digte, artikler, værkstedsregnskaber, værklister, notater, rejsetilladelser, anbefalingsskrivelser, dedikationer i bøger, huskelister og mange andre typer af kildeskrifter.
Arkivet kan altså potentielt rumme alle former for samtidigt, skriftligt kildemateriale med forbindelse til billedhuggeren.
I kommentarerne til det enkelte dokument redegøres klart for, hvilken dokumenttype der er tale om.

Forskning i materialet

Kildematerialet fra Thorvaldsens tid danner samtidig udgangspunkt for en større forskningsindsats i perioden 2013-17, hvis mål er at øge forståelsen af Thorvaldsens værker i deres kontekst. Resultaterne offentliggøres løbende som åbne ressourcer her i Arkivet. Disse ressourcer består hovedsagelig i en kommentarside til Arkivets dokumenter og et stort fond af referenceartikler. Kommentarerne er knyttet til det enkelte dokument, så man med få klik kan få præciseret, hvilke værker, personer, steder, begivenheder m.m., der refereres til i det enkelte dokument. Referenceartiklerne er resultatet af en tværgående, syntetiserende forskning; de etablerer en forståelsesbaggrund for kilderne ved at uddybe genkommende emner og sætter perspektiver på Thorvaldsens produktion ved fx at udfolde særlige træk i hans værk, betragte det i lyset af tidens kunstneriske, filosofiske og politiske strømninger og synliggøre hans netværk.
Dele af Arkivets ressourcer vil indtil 2017 efterhånden blive gjort tilgængelige på engelsk til gavn for et bredere udenlandsk publikum og i håbet om at lægge grunden til et større anlagt internationalt forskningssamarbejde.

Ansvarshavende redaktører 2013-2017

Ernst Jonas Bencard, mag.art., kunsthistoriker, projektleder
Karen Benedicte Busk-Jepsen, mag.art., kunsthistoriker
Nanna Kronberg Frederiksen, mag.art., kunsthistoriker
Kira Kofoed, mag.art., kunsthistoriker
Lejla Mrgan, cand.mag., kunsthistoriker, barselsvikar 2015 og 2016-2017

Studentermedarbejdere

Sandra Tøttrup Jensen, stud.mag., religionssociologi (2013-2015)
Lejla Mrgan, stud.mag. kunsthistorie (2014-2015)
Thor Huus, stud.mag. kunsthistorie (2015-
Hans Erik Havsteen, stud. mag., historie (2015-

Copyright og citering

Om copyright for teksterne i Arkivet og vilkår for citering, se venligst Copyright.

Overordnet opbygning og navigation

Opbygningen af Arkivet er foretaget med henblik på at sikre en ubesværet adgang til materialet og skabe overblik over det ud fra forskellige parametre. Arkivet er derfor inddelt i seks hovedkategorier:
Om Arkivet, Dokumenter, Kronologi, Personer, Emner og Referenceartikler.
Om Arkivet indeholder formalia som fx denne Vejledning, Editionsfilologiske principper, en liste med Bidragydere til det mangeårige projekt m.m. De næste fire kategorier udgør de centrale, kildebaserede dele af Arkivet, mens Referenceartikler behandler kildematerialet på forskellig vis.
De seks kategorier vises altid i bjælken for oven, som ses øverst på alle Arkivets sider, så man hurtigt kan orientere sig og navigere derhen, hvor man vil. Ved klik på en hovedkategori kommer tilknyttede underkategorier til syne.
Okkerfarvet markering af en kategori eller underkategori angiver, at man befinder sig i denne kategori.

Arkivets hovedkategorier er forbundet på kryds og tværs af tusindvis af links, der kan føre hen til supplerende oplysninger i andre kategorier.

Ønsker man en nærmere redegørelse for de overvejelser, der ligger til grund for den første opbygning af Arkivet i 2006, kan man læse mere i artiklen Ny orden – samt nedenfor under Arkivets design.

Forsiden

Arkivets forside er tænkt som en tilbudsavis. Her serveres links til udvalgte sider i Arkivet, så man – uden at skulle søge først – får formidlet småbidder af indholdet på en direkte og visuelt indbydende facon. Forsiden er designet som et grid af kasser, hvis indhold hver repræsenterer en af Arkivets kategorier eller indhold, der går på tværs af kategorierne.

Forsidens indhold skifter, hver gang man opdaterer siden, så man hele tiden får tilbudt nye veje ind i Arkivet – tryk F5.

Søgning i Arkivet

Fra forsiden kan man frit søge i hele Arkivet. Den enkle fritekstsøgning finder hits i alle Arkivets hovedkategorier på én gang. Søgeresultatet bliver vist på siden for den avancerede søgning. Søgehits for kategorien Dokumenter ses med det samme her, mens der linkes til søgehits i Arkivets øvrige kategorier.

Avanceret søgning

den avancerede søgeside kan man til- og fravælge forskellige søgekriterier – søgningen kan fx begrænses i tid, eller til en bestemt dokumentskaber / afsender, eller man kan søge på bestemte Thorvaldsen-værker m.m. Den avancerede søgning giver kun søgehits i Arkivets hovedkategori, Dokumenter.

De avancerede søgefunktioner er lagt an på at være så selvforklarende og brugervenlige som muligt, men har man alligevel brug for hjælp, eller ønsker man at se eksempler demonstreret, kan man med fordel læse Søgetips nedenfor. Et direkte link til disse gode råd findes i øvrigt øverst til højre på alle søgesider.

Hvis man fravælger specifikke søgefiltre på den avancerede søgeside og kun søger i fritekstfeltet, giver søgningen samme resultat som en fritekstsøgning fra forsiden.

I hver af Arkivets øvrige hovedkategorier er der specifikke søgefelter. En søgning her giver kun søgehits i det materiale, der findes i den pågældende kategori.

Om Arkivet

Hovedkategorien Om Arkivet indeholder ud over nærværende Vejledning også Editionsfilologiske principper, en artikel om Arkivets historie, en liste over Bidragydere, en Takkeliste, en side vedrørende Copyright samt en Kontaktside, der oplyser, hvordan man kan sende kommentarer og evt. rettelser til Arkivet.

Dokumenter

I kategorien Dokumenter kan man vælge at søge på egen hånd i materialet, eller få serveret en kronologisk oversigt over kilderne et år ad gangen på siden Dokumenterne år for år.
Hvad enten man har foretaget en søgning eller ser på en oversigt over et enkelt år, vises der en række kvadratiske felter, der hver repræsenterer et dokument. Hvert kvadrat indeholder et datolink til det specifikke dokument samt de mest basale oplysninger – afsender, modtager og begyndelsen af et resumé af dokumentets indhold.

Det enkelte dokument – opsætning af data

Her følger en forklaring til de rubrikker, der knytter sig til præsentationen af hvert enkelt dokument i denne publikation.

Afskriften af kildeteksten

Selve afskriften af dokumentteksten står centralt på præsentationssiden på grå baggrund og med en anden typografi end i resten af Arkivet. På denne måde skelnes tydeligt mellem originalt kildedokument og det tekstlige rammeværk, som Arkivets redaktører har tilføjet.

Hvis dokumentteksten er oversat, vil man kunne få vist oversættelsen ved at klikke på Translation øverst til højre. For at vende tilbage til originalteksten klikkes igen på Translation.

Faksimiler

Alle kildedokumenter på Thorvaldsens Museum er blevet scannede. Disse faksimiler er blevet koblet til afskrifterne af dokumenterne. Faksimilen fremkommer ved tryk på knappen Se original f.o.t.v. over afskriften.
Faksimilen foreligger i en høj opløsning på 300 dpi, så det fx er muligt at foretage nærstudier af originaldokumentet, eller i detaljer at efterprøve afskriftens nøjagtighed. Arkivet tager med glæde imod korrektioner, se Kontakt.

Det er muligt at downloade faksimilen frit til egen computer til studiebrug. Hvis man ønsker at publicere en gengivelse af et originaldokument – på nettet eller i trykt form – bedes man venligst rette henvendelse til Arkivet. Se også Copyright.

Kommentarer

I afskriften af dokumentteksten er kommenterede steder markeret med blåt. Ved klik på de markerede ord vises kommentaren ud for tekststedet til højre på siden. Kommentaren kan skjules igen ved at klikke på det lille kryds i øverste højre hjørne.

Kommentarerne bestræber sig på at forholde sig sagligt forklarende til det tekststed, de kommenterer. Hvis der foreligger et mere analytisk-fortolkende syn på et emne, der berøres i et dokument, henvises der til en referenceartikel om sagen, se nedenfor.
I Arkivets behandling af dokumenterne skelnes der grundlæggende mellem kommentarernes nøgterne, forklarende karakter og referenceartiklernes mere fortolkende karakter.

Afsender, modtager og dato

Dokumentets afsender, dato og modtager vises over kildeteksten. Hvert af disse felter er efterfulgt af et lille blåt kryds [+]. Ved at klikke på dette fremkommer yderligere oplysninger om hhv. afsendersted, afsenderinformation (eksempelvis oplysninger om laksegl eller adresse), dateringsbegrundelse og oplysninger om modtagersted og modtagerinformation. Oplysningerne kan klikkes væk igen på samme måde, som de fremkom.
Modtagerinformationen er registreret med de filologiske termer tilskrift og udskrift. Udskrift er synonym med modtagerens navn og adresse på brevets forside, mens termen tilskrift betegner angivelsen af disse oplysninger i selve brevet.

Resumé

Umiddelbart neden for oplysningerne om dokumentets afsender, modtager og datering følger et kort resumé af indholdet, så brugeren hurtigt kan få et overblik over det.

Generel kommentar

Under selve dokumentteksten følger den generelle kommentar, hvor eksempelvis uklarheder i indholdet uddybes eller dokumentet indsættes i sin kontekst.

Arkivplacering

Arkivplacering angiver, hvor originaldokumentet befinder sig. Hvis arkivbetegnelsen ikke anfører navnet på et arkiv, findes dokumentet på Thorvaldsens Museum.

Dokumentsstatus

Dokumentstatus gælder udelukkende kildeskrifter fra Thorvaldsen. De er inddelt i fire kategorier:

Koncipist

En eventuel koncipist, dvs. en slags sekretær jf. Dokumentstatus ovenfor, vil optræde i rubrikken af samme navn. Er der tale om en koncipist, der kræver yderligere kommentarer, vil disse vises i feltet koncipistkommentar. Se desuden referenceartiklen om Thorvaldsens koncipister.

Thiele

I rubrikken Thiele vises referencer til Thorvaldsens første biograf Just Mathias Thieles Thorvaldsen-biografier. Der refereres separat til Thieles værker pga. deres status som primærkilde i Thorvaldsen-litteraturen. Thiele var den første, som systematisk gennemgik og strukturerede Thorvaldsens efterladte dokumenter.

Thieles firebindsbiografi består af:

Der refereres til disse fire bind på fx flg. måde:
Thiele I, p. 45; Thiele IV, p. 56-59.

Thieles tidligere firebindsværk, Den danske Billedhugger Bertel Thorvaldsen og hans Værker, 1831, 1832, 1848 og 1850 skrives eksempelvis:
Thiele 1831, p. 76; Thiele 1848, p. 11.

Se en oversigt over alle Thieles Thorvaldsen-publikationer her.

Andre referencer

Andre referencer viser en oversigt over referencer til dokumentet, der findes i andre kilder eller i anden litteratur end Thieles standardværker.

Emneord

Under Emneord vises de emner, der kan knyttes til det pågældende dokument. Hvert emneord linker til hovedkategorien Emner, hvor en oversigt over alle de dokumenter, der kan samles under samme emneord, vises.

Værker

Nederst på dokumentsiden vises – i form af små fotos – en oversigt over hvilke værker på Thorvaldsens Museum, der er omtalt i dokumentet.
Dette gælder både værker af Thorvaldsen og værker af andre kunstnere i museets eje. De små fotos linker til et større foto og de basale katalogoplysninger om det pågældende værk.

For Thorvaldsens værkers vedkommende vises ofte et referenceværk på museet og ikke det specifikke eksemplar af et værk, der omtales i kildeteksten. Hvis fx Thorvaldsens bronzestatue af Johann Gutenberg i Mainz omtales i dokumentet, viser det lille foto originalmodellen i gips på museet som værkreference.

Manglende rubrikker

Er ingen oplysninger tilknyttet de ovennævnte rubrikker, vises de ikke på siden.

Dokumenternes sortering

Dokumenterne er ordnet kronologisk, og man kan bladre frem og tilbage mellem dem ved at klikke på pilene øverst til højre på dokumentsiden. Nummereringen (fx No. 34 af 8031) angiver et dokuments placering i den samlede kronologisk ordnede dokumentmængde og skal ikke forstås som en arkivbetegnelse. Det enkelte dokuments plads i den kronologiske nummerrække kan nemlig forandres, når der uploades flere dokumenter i Arkivet.
Dokumentets arkivalske placering angives i rubrikken Arkivplacering, jf. ovenfor.

Kronologi

I hovedkategorien Kronologi vises en synkronologisk opstilling år for år med fire søjler: Dato, Begivenheder, Rejser/opholdsteder og Værkproduktion. Kronologien dokumenterer hhv. hvad der skete, hvor Thorvaldsen var henne, og hvad han arbejdede med i de enkelte år af billedhuggerens liv og eftertid.
Begivenheder, Rejser/opholdsteder og Værkproduktion kan studeres samtidigt – synkronologisk – eller man kan vælge dem til og fra, så to, tre eller fire søjler vises ad gangen.

Kronologien = Fakta

Kronologiens oplysninger stammer fra Dokumenterne i Arkivet og fra andre primærkilder, og der er dermed tale om en empirisk underbygget opstilling af fakta vedrørende alle mulige forhold i Thorvaldsens virksomhed.

Ved klik på de enkelte datoer yderst til venstre i den synkronologiske opstilling vises de kilder, der danner det faktuelle belæg for den enkelte kronologiske entry.
Kronologien viser altså i overskuelig form, hvorfra vores basale viden om forhold i Thorvaldsens liv og værk stammer – og dermed giver Kronologien samtidig også brugeren mulighed for at kontrollere, om en oplysning bygger på et sikkert kildegrundlag, eller om der er tale om mere eller mindre løst underbyggede kustodeskrøner.
Formålet med den kronologiske opstilling af fakta er altså ikke kun at fremstille det basale thorvaldsenske vidensgrundlag i overskuelig form, men også at gøre dette grundlag gennemsigtigt for brugeren.
I denne henseende afspejler Kronologien et af de vigtigste overordnede formål med Arkivet som dokumentationscenter for Thorvaldsens liv og værk.

Work in progress

OBS! Flere steder i de enkelte kronologiske entries finder man ingen kilder, eller så refereres der kun til en enkelt trykt kilde – som oftest J.M. Thieles værker om Thorvaldsen.
Disse mangler skyldes, at Arkivets dokumenter og andre kilder ikke er fuldt gennemarbejdede, men efterhånden vil der komme yderligere og bedre dokumentation til hver oplysning i Kronologien.

Oplysninger, der stammer fra Thiele, findes hovedsageligt i hans gennemgang af billedhuggerens liv og værk i hans firebindsværk om Thorvaldsen, 1851-56, se mere om Thieles værker ovenfor. Thieles skrifter rummer ofte information, som han har modtaget direkte fra Thorvaldsen, og derfor må hans skrifter betragtes som primærkilder. Men ofte har Thiele ikke kendt det samme kildemateriale, som i dag er tilgængeligt. Hans oplysninger vil derfor blive suppleret eller korrigeret, når nye kilder bliver bearbejdet og vidensgrundlaget bliver udbygget og præciseret.

Efter 1844

Kronologien er nært knyttet til Thorvaldsens liv og værk, men posthume år er alligevel medtaget af hensyn til de thorvaldsenske begivenheder eller værker, der har fundet sted eller er blevet udført efter billedkunstnerens død i 1844.

Navigation i Kronologien

Kronologien er forhåndsindstillet til at vise, hvad der skete ét år ad gangen. Man kan klikke på det ønskede år, eller bladre i årstalsrækken.
Det er dog også muligt at få vist en given årrække ved at trykke på periode og så vælge et start- og et slutår.

Hvis man ønsker at se illustrationer af de værker, Thorvaldsen fremstillede i fx et bestemt år, så trykker man blot på se værker, hvorved små fotos af billedhuggerens værker dukker op.
P.t. er alle Thorvaldsens skulpturelle værker inkluderet i Kronologien, mens hans tegninger kun er medtaget i begrænset omfang.

Personer

Personregistret omfatter størstedelen af de personer og institutioner, der er omtalt i Arkivets kildemateriale.
Biografierne fokuserer først og fremmest på personernes forhold til og betydning for Thorvaldsen som person og kunstner. Dette fokus indebærer, at personbeskrivelserne ikke skal forstås som egentlige biografier, som man ville finde dem i almindelige leksika.
Den biograferede persons bedrifter og livsforløb omtales sædvanligvis kun i det omfang, det har relevans i forhold til Thorvaldsen, eller hvis det skønnes vanskeligt at finde oplysningerne andetsteds.
For yderligere oplysninger om almenkendte personer henvises til biografiske leksika, for danske personers vedkommende til Dansk Biografisk Leksikon, i både 2. udgaven og 3. udgaven.

Faktaboks og navnestandard

Faktaboksen i højre side af biografien oplyser om personens navn, levetid, nationalitet og erhverv.
I de tilfælde, hvor personens navn varierer, skrives både det gængse og det fulde navn samt eventuelle varianter af stavemåden.
Som standard for stavning af billedkunstneres navne følges ULAN, The Union List of Artist Names bortset fra danske kunstnere, hvor Weilbachs Kunstnerleksikon følges.
For danskere, der ikke er billedkunstnere, følges navnestandarden i Dansk Biografisk Leksikon. For andre personer følges de navneformer, der optræder i de mest autoritative kilder.
Hvis Arkivets dokumenter giver anledning til at afvige fra disse normer, gøres der opmærksom herpå i biografien over den pågældende person.

For at gøre søgningen på de biograferedes erhverv så komplet som mulig anvendes i faktaboksen kun overordnede erhvervsbetegnelser – eksempelvis maler i stedet for miniaturemaler, arkitekt i stedet for stadsarkitekt. Den uddybende biografi kompenserer dog for denne generalisering ved at udspecificere personens erhverv, hvor det skønnes nødvendigt.

Emner

Hovedkategorien Emner er Arkivets emneregister. Her opregnes i alfabetisk orden alle mulige forskellige emner blandt Arkivets dokumenter.
Det anføres, hvor mange dokumenter i Arkivet, der er blevet registreret under et givet emne/emneord. Det fremgår også, om der til emneordet er knyttet en referenceartikel.

En mere detaljeret oversigt over de dokumenter, der knytter sig til emneordet, fremkommer ved klik på selve emneordet. Oversigten viser den kvadratiske repræsentation af hvert dokument med oplysninger om dato, afsender, modtager og resumé. Desuden vises evt. links til beslægtede emneord og referenceartikler.

Referenceartikler

Hovedkategorien Referenceartikler behandler emner eller sagsforhold, der optræder i flere dokumenter. Artiklerne har forskelligartet karakter: Nogle er oversigtsskabende, praktiske lister – som fx Thorvaldsens udnævnelser – andre sammenfatter kilderne til en særlig bestilling – fx Jason og Hopes bestilling – endnu andre præsenterer et skævt emne i det thorvaldsenske univers – som fx Thorvaldsens hår – mens andre vil kunne forholde sig helt frit fortolkende til et givet fænomen i stoffet.

Referenceartiklerne har altså ikke systematisk karakter. De behandler emner, der skønnes særligt interessante eller væsentlige. Deres formål er at sætte det enkelte dokument ind i en bredere kontekst; at føre dokumentets mikrohistorie op på et mere makrohistorisk plan. Referenceartiklerne forholder sig dermed i højere grad fortolkende til materialet i modsætning til kommentarerne til de enkelte dokumenter, der i højere grad forholder sig forklarende og nøgternt beskrivende til kilderne.

Print fra Arkivet

Ønsker man at udprinte et dokument med dets tilknyttede kommentarer, klikker man på Print nederst til højre på siden. Ønsker man derimod blot dokumentteksten og de mest basale oplysninger knyttede hertil, dvs. dokumentet som det fremstår umiddelbart på skærmen, trykkes blot på browserens printknap.

Samme skelnen kan foretages i den enkelte referenceartikel – trykker man på Print øverst til højre på siden, printes artiklen med alle tilhørende kommentarer. Trykker man på browserens printknap, printes artiklen uden kommentarer.

På sider uden skjulte kommentarer forefindes ingen særskilt printfunktion, og man bedes derfor benytte browserens printknap.

Anvendt litteratur

Der er ikke oprettet en samlet bibliografi over den anvendte litteratur i Arkivet. I stedet anføres den litteratur, der specifikt refereres til i forbindelse med kommenteringen af hver enkelt dokument eller referenceartikel.
Dette valg er foretaget ud fra det synspunkt, at listen ville blive uoverstigeligt lang og indholdsmæssigt meget blandet.
Biblioteket på Thorvaldsens Museum udgør hovedstammen i den anvendte litteratur, men herudover er der utallige henvisninger til anden litteratur, der ofte kun indirekte har forbindelse til Thorvaldsen; der er henvisninger til upubliceret materiale i andre arkiver og til andre hjemmesider på internettet. Tilsammen et uensartet virvar, der ikke ville give megen mening samlet på én liste.
Men da de relevante henvisninger er anført specifikt under de primære kilder, er referencerne altid tilgængelige i overskuelig og anvendelig form.

Links til ikke-færdigbearbejdet materiale

Arkivet er fyldt med links på kryds og tværs mellem dokumenter, referenceartikler, kronologiske entries og personbiografier.
I visse tilfælde kan disse links føre til et dokument, der endnu ikke er færdigkommenteret, eller til en ufærdig referenceartikel.
Disse ufuldstændigheder skyldes, at behandlingen af kildematerialet i Arkivet sker løbende. I løbet af arbejdet vil det af praktiske grunde være formålstjenligt at etablere disse work in progress-links til fx et dokument i “rå form” uden kommentarer frem for slet ikke at linke.
Thorvaldsens Museum beklager disse midlertidige ufuldstændigheder.

Links til værker på Thorvaldsens Museum

Overalt i Arkivet kan man støde på et nummer af typen A233. De efterfølger som regel titlen på et kunstværk og er Thorvaldsens Museums inventarnumre på de genstande, der findes i museets Samlinger. Inventarnumrene linker til et pop-op-vindue, hvor de basale katalogoplysninger om et værk vises.
Disse inventarnummerlinks giver dermed mulighed for at få oplysninger om fx et givet Thorvaldsen-værk, uanset hvor man befinder sig i Arkivet.

Arkivets design

Arkivet er af to grunde designet så enkelt som muligt: I stilistisk henseende lægger det sig i kølvandet af den lutrede nyklassicisme, som Thorvaldsen var eksponent for. I praktisk henseende er forstyrrende farver og elementer bevidst undgået for at gøre Arkivet, og navigationen i det, så overskuelig som mulig.
Læs mere om de bagvedliggende principper for opbygningen af Arkivet i 2006 i artiklen Ny orden.

Brug af billeder

På siden for det enkelte dokument vil der kun sjældent være vist billeder. Qua skriftlig primærkilde har vi valgt at præsentere dokumentet så sagligt og nøgternt som muligt både mht. fravalget af billedillustrationer og i kommentarernes forklarende, faktuelle karakter.
De af museets værker, der er omtalt i dokumentet, vil dog blive vist for neden på siden for det enkelte dokument.

I personbiografierne og referenceartiklerne er brugen af billeder derimod ikke underlagt den slags begrænsninger.

Forklaring af farvekoder

De tre primærfarver i Arkivets linkning – gul/okker, blå og rød – er i første omgang valgt ud fra Gottlieb Bindesbølls palet til Thorvaldsens Museum og i anden omgang ud fra de praktiske hensyn, som en digital, skærmbetinget gengivelse kræver.

Okker linker til overordnede sider

Museumsbygningens signaturfarve okker bruges til de links, der betegner den overordnede navigation. Inden for de seks hovedkategorier øverst på hver side angiver markeringen således, hvor præcis i Arkivet man befinder sig. Okkerfarven bruges også til at markere funktioner som udprint og nulstilling af søgefelter, samt til at angive links, der fører til andre overordnede sider af Arkivet: Eksempelvis til visningen af dokumenter fra året 1798, kronologien for hele 1803 eller til underkategorier indenfor kategorien Om Arkivet.

Blå linker til Dokumenter

Blå links henviser til specifikke dokumenter i Arkivets primære hovedkategori – ofte i form af et link på datoen for dokumentet som fx 19.11.1843. I de enkelte dokumenter henviser andre blå links til kommentarer – enten i form af markeret tekst eller et [+].

Rød linker til øvrige hovedkategorier

Røde links henviser til uddybende oplysninger inden for de andre fire hovedkategorier i Arkivet: Kronologi, Personer, Emner og Referenceartikler.

Grå linker ud af Arkivet

Grå links fører til materiale på hjemmesider uden for Arkivet.

Afhængigt af browserindstillinger vil allerede besøgte links enten blive grå eller beholde deres farve. I begge tilfælde vil de stadig være aktive links. Se mere herom under browserindstillinger nedenfor.

Anbefalede indstillinger

Indstilling af typografiens fremtræden på skærmen

Da Arkivet selvsagt er meget tekstrigt, er typografiens fremtræden på skærmen vigtig. Vi anbefaler, at skærmen indstilles til højeste skærmopløsning samt til at vise typografien med det, der i Windows’ terminologi kaldes clear type. Det er dog forskelligt, hvad man som bruger opfatter som mest læsevenligt.

Clear type

Clear type vælges under Egenskaber for skærm, Udseende og Effekter (gælder for fx Windows XP). Ved Windows 2000 kaldes det Udjævn kanterskærmskrifttyper og vælges under Egenskaber for skærm og Effekter. Skærmopløsningen generelt indstilles under Egenskaber for skærm og Indstillinger, der fremkommer ved højreklik på skrivebordet.
Mac-brugere vil sædvanligvis ikke have behov for at ændre skærmvisningen.

Anbefalet browser

Arkivet fungerer på alle gængse browsere, men er i første omgang designet til browseren Firefox, der er særdeles anbefalelsesværdig og kan hentes gratis her.
Det anbefales dog kraftigt, at have den nyeste version af browseren, da det giver den bedste visning af Arkivet.

Anbefalede browserindstillinger

Ønsker man farveskiftsmarkering af brugte links, skal man indstille sin browser til at huske besøgte sider i mindst én dag. Ønsker man ingen markering, indstilles browseren til nul dage. I de fleste browsere sker dette ved at gå ind under Funktioner og (Internet-)Indstillinger og her indstille tidshorisonten for hukommelsen.

Søgetips

Generelt

Arkivet giver overordnet set mulighed for at søge i materialet på to måder: Enkle fritekstsøgninger i hele Arkivet, eller avancerede søgninger, der kun giver søgehits i hovedkategorien Dokumenter.

Fritekstsøgninger

Den nemmeste måde at søge på er at skrive et søgeord i fritekstsøgefeltet på Arkivets forside. Det vil i langt de fleste tilfælde være fuldt tilstrækkeligt for at opnå det ønskede søgeresultat.
Denne type søgninger giver søgehits i alle Arkivets kategorier – Dokumenter, Kronologi, Personer, Emner og Referenceartikler. Søgeresultatet vises på den avancerede søgeside med links til søgehits i Arkivets hovedkategorier.

Der er også fritekstsøgefelter i Arkivets øvrige hovedkategorier. Søgningerne her giver kun søgeresultater i den pågældende kategori.

Fritekstsøgningerne kan i alle kategorier afgrænses med de såkaldte boolske operatorer – AND, OR og NOT - samt med wildcard-søgninger med brug af *.
Her følger eksempler på enkle søgninger i Arkivets fritekstsøgefelter i alle hovedkategorier.

Søgning Resultat og link til søgeeksempel
thetis Alle steder, hvor Thetis forekommer
thetis gotskalk Alle steder, hvor både Thetis og Gotskalk forekommer (svarer til en søgning med AND, dvs. thetis AND gotskalk)
thetis OR gotskalk Alle steder, hvor et eller begge ord forekommer
abildgaard NOT nicolai Alle steder, hvor Abildgaard, men ikke Nicolai forekommer
kunstakad* Alle steder, hvor ord, der begynder med kunstakad, forekommer
*akademi Alle steder, hvor ord, der ender på akademi, forekommer
*akad* Alle steder, hvor ord, der indeholder akad, forekommer
“abildgaard beder” Alle steder, hvor ordrækkefølgen Abildgaard beder forekommer
a822 Alle steder, hvor Thorvaldsens Museums inventarnummer A822 (= Jason med det gyldne skind) forekommer

Der skelnes ikke mellem store og små bogstaver.

Søgning med markering af søgeord

Enkle søgninger på hele ord som thetis, gotskalk eller bestilling i fritekstsøgefeltet vil, når man klikker videre til søgeresultatet, give lyseblå markeringer af søgeordet på de enkelte sider.
Findes søgeordet i kommentaren til et dokument, vil kommentarstedet i dokumentet være markeret, så man kan se, hvor søgeordet optræder. Findes søgeordet i de skjulte tekster om f.eks. afsendersted og dateringsbegrundelse, vil de små kryds ud for disse være markerede med lyseblåt.

Søgemarkering med lyseblåt vises udelukkende på hele ord og kan derfor ikke bruges i kombination med *.

Fjern søgemarkeringen

Ønsker man at fjerne den viste søgemarkering, kan man slette den sidste del af URL-adressen i browserens navigationslinje, dvs. fra og med: ?highlight=…, hvorefter man trykker ‘enter’. Nu opdateres siden og søgemarkeringen forsvinder.
Alternativt kan man klikke sig frem til det næste dokument – eller tilbage til det foregående – ved at benytte de runde piletaster øverst til højre på dokumentsiden. Derefter klikker man sig tilbage til det ønskede dokument, og søgemarkeringen er nu borte.

Avancerede søgninger i Dokumenter

Ud over fritekstsøgningen er der en række avancerede søgemuligheder på denne side.
De avancerede søgefunktionerne er gjort så selvforklarende som muligt, så det er nemt at prøve sig frem.

Man kan fx med afkrydsningsfelter og rullemenuer indsnævre søgningerne til at fokusere på værk, periode, afsender eller sprog, eller til hurtigt at finde noget helt specifikt ved at kombinere flere søgninger samtidigt. Denne type søgninger har kun relevans for de egentlige kildedokumenter, og giver derfor kun søgehits i Arkivets primære hovedkategori, Dokumenter.
Nedenfor følger eksempler på forskellige typer af søgemuligheder.

Søg kun på Værker

Hvis man sætter et flueben i afkrydsningsfeltet, Søg kun på Værker, viser søgeresultatet kun de dokumenter, der omtaler et af Thorvaldsens værker, eller et andet værk på Thorvaldsens Museum.
OBS! Denne søgning giver dog kun søgehits, hvis et værk er blevet knyttet til et dokument, og da ikke alle dokumenter er blevet bearbejdede, er det ikke sikkert, at denne type søgninger giver et dækkende resultat.

Søgeresultaterne viser et lille foto af de værker, der matcher søgeordet, så man straks kan se, om man har søgt efter de rigtige værker/det rigtige værk, eller om man evt. skal justere sin søgning.

Søgning Resultat og link til søgeeksempel
venus Alle dokumenter, hvortil der er knyttet værker, hvor ordet venus indgår i titlen.
venus mars Alle dokumenter, hvortil der er knyttet værker, hvor ordene venus og mars indgår i titlen.
lyre Alle dokumenter, hvortil der er knyttet værker, hvor ordet lyre indgår i titlen.
a212 Alle dokumenter, som Thorvaldsens Museum inventarnummer A212 er omtalt i.


Periode

Alle søgninger kan begrænses med periodesøgning, eller feltet kan bruges alene.
Datoer skrives: dag.måned.år adskilt af punktum og uden mellemrum eller overflødige nuller, eks.: 31.12.1799 eller 1.5.1805. Man kan også nøjes med bare måned.år eller år alene, eks.: 10.1824 eller 1835.

Søgning Resultat og link til søgeeksempel
Fra: 1843 Alle dokumenter fra og med 1843 og frem
Til: 1801 Alle dokumenter til og med 1801
Fra: 1793
Til: 1800
Alle dokumenter fra perioden 1793-1800
Fra: 1.8.1833
Til: 5.1835
Alle dokumenter fra perioden 1. august 1833 til og med maj 1835


Vælg fra liste

Søgning Resultat og link til søgeeksempel
Afsender: Thorvaldsen, Gotskalk Alle dokumenter fra Gotskalk Thorvaldsen
Dokumentsprog: Engelsk Alle dokumenter på engelsk
Modtager: Kunstakademiet
Dokumentstatus: Færdigt egenhændigt dokument
Alle dokumenter skrevet egenhændigt af Thorvaldsen og sendt til Kunstakademiet
Afsender: Thorvaldsen, Bertel
Dokumentsprog: Italiensk
Alle dokumenter afsendt af Thorvaldsen og skrevet på italiensk
Modtager: Thorvaldsen, Bertel
Afsenders nationalitet: Britisk
Alle dokumenter sendt til Thorvaldsen fra briter


Begræns eller kombiner søgningen

OBS! Søgefeltet skal altid udfyldes ved anvendelse af afkrydsningsfelterne.

Søgning Resultat og link til søgeeksempel
præst og afkrydset Erhverv Alle dokumenter, hvor præster optræder som afsendere eller modtagere
præst og afkrydset Afsender og Erhverv Alle dokumenter, hvor præster optræder som afsendere
stuttgart og afkrydset Afsendersted Alle dokumenter afsendt fra Stuttgart
münchen og afkrydset Afsendersted og Modtagersted Alle dokumenter afsendt fra og modtaget i München
OBS!
Søger man som i de tre søgeeksempler herunder både med flere samtidigt afkrydsede felter og på flere ord ad gangen, skal ordene i søgefeltet som vist adskilles af “OR”.
malta OR m1 og afkrydset Afsendersted og Arkivplacering Alle dokumenter afsendt fra Malta og med arkivplaceringen m1
maler OR rom og afkrydset Erhverv og Modtagersted Alle dokumenter afsendt af eller til en maler og modtaget i Rom
rom OR abild* og afkrydset Afsendersted og Modtager Alle dokumenter afsendt fra Rom og modtaget af personer, hvori ordbegyndelsen abild indgår

Kombinerede søgninger

De forskellige typer af søgninger kan desuden kombineres indbyrdes for at indsnævre resultatet yderligere. Fritekstfeltet skal dog altid udfyldes ved anvendelse af afkrydsningsfelterne.

Søg på Resultat og link til søgeeksempel
Fritekst: kunstakad*
Periode: Fra: 1793 Til: 1820
Afsender: Thorvaldsen, Bertel på liste
Alle dokumenter fra Thorvaldsen i perioden 1793-1820, hvor ordbegyndelsen kunstakad optræder
Fritekst: arkæolog med afkrydset Erhverv
Afsenders nationalitet: Dansk
Modtager: Thorvaldsen, Bertel på liste
Alle dokumenter fra danske arkæologer til Thorvaldsen
Fritekst: københavn med afkrydset Afsendersted
Afsender: Thorvaldsen, Bertel på liste
Periode: Fra: 1838 Til: 1844
Alle dokumenter fra Thorvaldsen afsendt fra København i perioden 1838-1844

Manglende søgemarkering med lyseblåt

Ved fritekstsøgninger på Arkivets forside/hovedsøgeside markeres som nævnt ovenfor søgeordene for det meste med lyseblåt. Dette sker ikke altid ved avancerede søgninger. Fx kan det forekomme, at en søgning på et erhverv, en nationalitet, en levetid eller et navn (eksempelvis billedhugger, islandsk, 1743-1809 eller Abraham) ikke markerer noget søgeord på siden, selvom søgningen gav resultat.
Denne tilsyneladende forvirring skyldes, at netop disse fire egenskaber gennem personbiografien er knyttet til den person, der optræder som dokumentets afsender eller modtager. Søgeordet optræder derfor ikke direkte i dokumentet, men i de oplysninger, der er knyttet til personen i dennes biografi. Denne struktur muliggør mere avancerede søgninger på nationalitet og erhverv som eksemplificeret ovenfor.

At gemme søgeresultatet

Hvis man ønsker at gemme sit søgeresultat, anbefales det at kopiere og gemme URL-adressen i browserens navigationslinje og så indsætte den, når man ønsker at gense sine søgeresultater. Er der i mellemtiden indlagt nyt materiale i Arkivet, som også matcher søgekriterierne, vises disse automatisk ved genindlæsningen.

Sidst opdateret 11.09.2016