Bertel Thorvaldsen
Rom
Rødt laksegl: Thorvaldsens eget segl, buste på termefod, påskrift f.o.: [T]HORVALDSEN
Poststempler: ROMA og HAMBOURG B.G.D. 5 Mars 1807
C.F. Hansen
Altona
Udskrift: A Monsieur Monsieur Hansen architecte de la Cour et proffesseur / de l’academie des Beaux-arts a / Copenhague par Hambourg / à Altona / Franca TrentoI
Dateringen fremgår af brevet.
Thorvaldsen foreslår motiver fra græsk mytologi til reliefferne på facaden af Christiansborg. Han ærgrer sig over, at statuerne af Solon og Lykurgos til Råd- og Domhuset ikke skal udføres i marmor. Til medaljonerne og frontonen samme sted, forestiller han sig motiver, der har med lovgivning at gøre.
Han kan først begynde sit arbejde, når han har modtaget et forskud, men har dog bestilt marmor til medaljonerne til Christiansborg.
Rom d 16de Febrarj 1807
Jeg har modtaget Hr Professorens meget ærede Skrivelse af 31de DecembrII angaaende de Arbejder til det Kongelige SlotIII og RaadhuusIV som De med den Høye CommissionV behager at værdige mig –
Det er mig saare smigrende at Valget af Sysetterne overlades til mig selvVI – for at opfylde den Høye Commissions Forlangende med Allegoriske Sysetter i MedaillionerneVII til Slottes mener jeg at gjøre Brug af den Græske Mytologie, saa som samme er den mest cultiverde og følgelig den værdigste for KonstenVIII –
Jeg beklager blot at den smukke Idee med de tvende ærværdige LovgivereIX saa caracteristiske Figurer og smukke Custymer, dertil saa heldigen anbragte ikke skal udføres i MarmorX. I MedaillionerneXI over disse tænkker jeg at være passende at caracterisere en hvers Love. Og i FrontespitsenXII et Sysjet som giver Idee om den udøvende Lovgivning – Disse Ting til RaadhuusetXIII skal jeg efter Forlangende gjøre Modellerne til, og fremdeles med Fornøyelse begynde paa disse Arbejder saa snar den høye Commission sætter mig i Stand der til ved snarest mulig at forstrække mig med ForskudXIV – Thi der bøer strax forlanges Marmor da det er ofte meget vanskelig at bekomme; Til et hver basreljef Udførelse behøves en Mand daglig; Og skal jeg opfylde den høye Commissions Forlangende saa ufortøvetXV at begynde disse Ting nødsages jeg til at levne Tiid fra mine bestilte ArbejderXVI hvis fulde Betaling jeg ikke hæver før Samme ere fuldendte – De seer følgelig heraf: at det ikke er mig mulig paa andre Vilkaar at begynde paa de forlangte Arbejder: end at den høye Commission bestemmer her hos en Banquer omtrendt et tusende Piaster hvoraf jeg kan hæve lit efter lit for ikke ved tabet af Breve eller V[e]xelXVII at blive opholdet i Arbejdet.
Jeg anbefaler mig her ved Her Professorens Venskab og den høye Commissions Bevaagenhed; da jeg er fuldkommen overbevist om at De indseer at jeg med den beste VilligeXVIII til at giøre alt muligt for min Konge og mit Fædreneland ikke er i Stand til paa anden Maade at see dette mit kiæreste Ønske opfyldtXIX –
Til behagelig Efterretning lader jeg her med Hr Professoren viide at jeg allerede til de forlangte Ba[srelje]fer til Slottet haver bestilt Marmor paa det a[t ikke]XX Mangel af samme skulde forhindre mig at opfylde Der[es] Ønsker – Deres ærbødige beredvillige
Tiener
B. Thorvaldsen
Rome, February 16th 1807
I have received the professor’s favour of December 31st concerning the works for the royal palace and town hall which it pleases you with the high commission to vouchsafe me –
It is very flattering that the choice of subjects is left to me – to meet the demands of the high commission for allegoric subjects in the medallions for the palace I intend to make use of the Greek mythology, as this is the most cultured and consequently the most deserving for art – I only regret that the beautiful idea about the two venerable legislators so characteristic figures and beautiful dresses besides being very well placed are not to be carried out in marble. In the medallions above these I think it will be appropriate to characterize everyone’s laws. And in the pediment a subject which suggests the executive power – According to request I shall make the models for these items for the town hall, and still with pleasure I shall begin these works as soon as the high commission enables me to by advancing me some money – for marble should be demanded immediately as it is often rather difficult to get; for the carrying out of each bas-relief one man is needed daily; and if I must meet the demand of the high commission to begin these works without delay I am obliged to take time from my commissioned works the full payment of which I do not draw until they have been finished – so you see from this: that it is not possible for me on other conditions to start the works demanded: than the high commission decides here at a banker about one thousand piaster from which I can draw little by little in order not to be detained in my work by loss of letters or bills of exchange.
I sincerely commend myself at the professor’s friendship and the good graces of the high commission; as I am completely convinced that you realize that with the best will to do everything possible for my King and my native land I am not able to see this my dearest wish fulfilled in any other way –
As a favourable piece of news I hereby inform the professor that for the commissioned bas-reliefs for the palace I have already ordered marble so that want of this should [not] prevent me from fulfilling your wishes – your humble and willing
servant,
B. Thorvaldsen
[Translated by Karen Husum]
Dette er Thorvaldsens svar på den første bestilling af værker fra den danske stat, som C.F. Hansen havde fremsendt med sit brev af 31.12.1806.
Der findes et udkast til dette brev. Der er kun små forskelle mellem udkastet og brevet – kun dér hvor Thorvaldsen beder om 1000 piastre i forskud stiller han højere krav og formulerer sig en smule mere kontant i udkastet. Her beder han om “et tusinde [piastre] aarlig, til de løbende Udgifter, og at en Banquer har ordre til at betale Marmor naar ieg fordrer det”. Som det ses ovenfor, kræver han ikke 1000 piastre hvert år og lander på en blødere formulering mht. udbetalingen af pengene.
Men brevet bærer dog stadig overordnet præg af Thorvaldsens kunstneriske selvbevidsthed. Han siger ikke tak med ét ord for de ellers ærefulde opgaver, C.F. Hansen har bedt ham løse, og med henvisning til sine andre opgaver, behandler han den danske stat som en hvilken som helst af sine andre bestillere. Han er dog er villig til at rykke Danmark frem forrest i opgavekøen, hvis – og kun under dén betingelse – han modtager et anseeligt forskud.
Thiele II, p. 73 mener, at forklaringen på Thorvaldsens reaktion var, at bestillingerne ikke blev, som han “havde haft Grund til at vente”, se mere om dette i Bestillingen til Christiansborg.
Brevet er ikke en del af Thieles oprindelige brevfund (se Arkivets historie). Det blev først erhvervet til Thorvaldsens Museum 1876, jf. jour.nr. 6a 797/1876 og 807/1876.
Brevet er f.n.t.v. forsynet med Slotsbygningskommissionens journalnummer Litr A nr 461.
|
|
Hebe skænker Herkules udødelighedens drik, Antagelig november 1808, inv.nr. A317 |
|
|
Hygieia giver næring til Æskulaps slange, Antagelig november 1808, inv.nr. A318 |
|
|
Minerva giver sjæl til menneske skabt af Prometheus, 1807 - 1808, inv.nr. A319 |
|
|
Nemesis læser menneskenes gerninger højt for Jupiter, 1810, inv.nr. A320 |
Sidst opdateret 04.03.2016
Dvs. Franco Trento, hvilket ville sige, at portoen var betalt indtil grænsebyen Trento beliggende i provinsen Trentino i det nuværende Norditalien syd for Brennerpasset.
Se Hansens brev af 31.12.1806.
Dvs. C.F. Hansens Christiansborg slot, som var under genopførelse. Slottet stod færdigt i 1828.
Se mere om de værker, Hansen bestilte hos Thorvaldsen, i Bestillingen til Christiansborg.
Dvs. C.F. Hansens Råd- og Domhus på Nytorv i København, i dag kun Domhus. Bygningen stod færdig i 1817.
De værker, som Hansen bestilte i sit brev, blev ikke til noget til Domhuset, se mere om projektet i Bestillingen til Råd- og Domhuset.
Dvs. Slotsbygningskommissionen, som varetog opførelsen af begge de nævnte byggerier.
Hansen havde givet Thorvaldsen forholdsvis frie tøjler mht. valget af motiver – dog inden for de overordnede rammer, som opgaven satte:
Til Christiansborg skulle de fire bestilte relieffer fx være allegorier på Styrke, Sandhed (som Thorvaldsen læste som Sundhed), Retfærdighed og Visdom. Men præcis hvordan, måtte Thorvaldsen selv bestemme.
Til Domhusets facade skulle relieffet i trekantgavlen blot være “passende”, mens de to øvrige relieffer ikke var specificerede fra Hansens side.
Denne grad af frihed i forbindelse med kunstnerisk udsmykning til offentlige bygninger var sikkert ganske usædvanlig i det enevældige Danmark.
Se også emneordet Kunstnerisk frihed.
Dvs. de fire allegoriske relieffer, som Thorvaldsen udførte til Christiansborgs Slots facade:
Retfærdighed: Nemesis og Jupiter, jf. A320,
Sundhed: Hygieia og Æskulap, jf. A318,
Klogskab: Minerva og Prometheus, jf. A319,
Styrke: Herkules og Hebe, jf. A317.
Dette udsagn står nærmest som en kunstnerisk trosbekendelse for Thorvaldsen. Ideen om den græsk-antikke kunst og den græske mytologi som kunstens højeste ideal og dens nødvendige indpakning var Thorvaldsen jo ikke alene om. Erklæringen er basalt nyklassicistisk tankegods, som det blev formuleret fra Johann Joachim Winckelmann og frem.
At de græsk mytologiske motiver havde forrang, vidner Thorvaldsens manglede brug af motiver fra nordisk mytologi om. Se mere herom i Nordisk mytologi.
Dvs. statuerne af Solon og Lykurgos, som Hansen bestilte til Domhusets facade, se hans brev af 31.12.1806.
Den atheniensiske statsmand Solon (ca. 638 – ca. 560 f. Kr.) blev kaldt en af oldtidens syv vise og er kendt for citatet: Intet i overflod.
Lykurgos var vistnok en historisk person fra 700-tallet f. Kr. og kendt for sin lovgivning i Sparta.
Se mere om statuerne i Bestillingen til Råd- og Domhuset.
Ingen af de to statuer blev til noget, højst sandsynlig pga. den indvending, Thorvaldsen fremfører her: Han ønskede at udføre dem i marmor, Hansen i et andet materiale for at gøre statuerne billigere.
De tomme nicher, der var tiltænkt statuerne, ses stadig i dag på Domhusets facade.
Dvs. to runde relieffer, der også var tiltænkt Domhusets facade. Disse medaljoner blev heller aldrig fremstillet. Forklaringen er igen antagelig Hansens skrabede budget, se Bestillingen til Råd- og Domhuset.
De runde felter, hvor medaljonerne skulle have siddet, kan stadig ses i dag – tomme – på Domhusets facade.
Dvs. frontispicen / gavlfeltet på Domhusets facade. Thorvaldsen fik aldrig færdiggjort et relief hertil. Feltet står i dag tomt, men han fremstillede dog udkastet Jupiter, Minerva og Nemesis, som i 1822 antagelig blev til A316. Dette udkast blev i stedet anvendt til trekantsgavlen på facaden af Christiansborg. Se mere om dette i Bestillingen til Christiansborg og Bestillingen til Råd- og Domhuset.
Dvs. Råd- og Domhuset på Nytorv i København, i dag kun Domhus.
Dette forskud blev udbetalt til Thorvaldsen, se meddelelse af 16.5.1807 fra Slotsbygningskommissionen og Hansens brev af 15.5.1807.
Hansen havde i sit bestillingsbrev af 31.12.1806 bedt om, at relieffet til Domhusets trekantsgavl blev udført først, så det kunne nå at komme op på plads, før stilladset blev nedtaget.
Thorvaldsen var på dette tidspunkt i gang med flere bestillinger, bl.a. Døbefonten til Brahetrolleborg Kirke, Otto Reedtz-Thotts bestilling 1806 af Hebe, muligvis lagde også Ropps bestilling 1804-05 stadig beslag på Thorvaldsens tid, foruden det stadige arbejde med Hopes bestilling af Jason.
Om brugen af veksler til internationale pengeoverførsler, se Veksler.
Dvs. vilje. Stavefejlen er højst sandsynlig udslag af Thorvaldsens ordblindhed, se mere herom i Thorvaldsens tale- og skriftsprog
Disse fædrelandskærlige bemærkninger fra Thorvaldsen er mere end de obligatoriske floskler, som ellers var oplagte i sammenhængen.
På dette tidspunkt af Thorvaldsens karriere havde han nemlig opnået tilladelse til at blive i Rom fra den danske stat mod, at han dér udførte opgaver for Danmark.
Se mere om dette forhold mellem billedhuggerens personlige frihed og hans forpligtelser over for sit fædreland i En fri mand. Thorvaldsens forbliven i Rom.
Papiret mangler.