Arkivet, Thorvaldsens Museum

Tilbage til W

Johann Joachim Winckelmann

Denne biografi er under udarbejdelse.

I Tanker om efterligning af de græske værker i maleri og billedhuggerkunst fra 1755 opfordrede den tyske kunsthistoriker og arkæolog Johann Joachim Winckelmann samtidens kunstnere til at opbygge et katalog af forbilleder, der skulle trække på:

“hele mytologien, de bedste digtere i gammel og nyere tid, mange folkeslags hemmelige verdensklogskab, oldtidens mindesmærker på sten, mønter og redskaber” (op. cit. 2012, p. 163).

Dette katalog af forbilleder skulle gøre det muligt for kunstnerne at indoptage fortidens “verdensklogskab” og dermed kunne jonglere med et avanceret, allegorisk begrebs- og billedvokabular i deres egne kunstværker.

Netop allegorien var en af de “store almene love”, de grundlæggende væsenstræk, som Winckelmann havde identificeret i grækernes kunst, og som han opfordrede samtidens kunstnere til at følge. De “almene love” var ifølge Winckelmann:

  • Efterligning af “den skønne natur” i kobling med “den ideelle skønhed”.
  • Brugen af “det græske omrids”, dvs. den lineære konturlinje, der definerer formen som hverken “svulstig” eller “udhungret”, og som giver figuren enhedspræg.
  • Draperi udformet som “tynde og våde gevandter”, der lader kroppens “ædle” kontur stå tydeligt frem.
  • En “ædel enkelhed og stille storhed” i positur som i udtryk. Figuren skal bevare “åndens styrke” og ikke forfalde til overdreven patos, til den såkaldte “parenthyrsis”.
  • Et allegorisk billedsprog: “en kunstner som har en sjæl, der har lært at tænke, han viser sig som digter og [laver] figurer ved hjælp af billeder, det vil sige allegorisk”.

Det er med Winckelmann in mente, at man kan forstå Thorvaldsens kunstteoretiske mindset, hans “forbilledlige” kunstsamlingers raison d’être, såvel som hans figurers “græske” udformning og komplekse allegoriske udsagn.

Winckelmann i Thorvaldsens bogsamling:

  • Johann Joachim Winckelmann: Geschichte der Kunst des Alterthums og Anmerkungen über die Geschichte der Kunst des Alterthums, Leipzig, 1764, M54.
  • Johann Joachim Winckelmann: Monumenti antichi inediti spiegati ed illustrate, Rom 1767, M61.
  • Johann Joachim Winckelmann: Storia delle arti del disegno presso gli antichi, Rom 1783-84, M55.
  • Johann Joachim Winckelmann og Stefano Raffei: Monumenti Antichi Inediti Spiegati ed Illustrati da Giovanni Winckelmann, Rom 1821, M63.
  • Johann Joachim Winckelmann: Opere di G. G. Winckelmann, Prato 1830-34, M56.

Referencer

  • Johann Joachim Winckelmann: Gedanken über die Nachahmung der griechischen Werke in der Malerei und Bildhauerkunst, 1755.
  • Johann Joachim Winckelmann: ‘Tanker om efterligning af de græske værker i maleri og billedhuggerkunst’, oversat af Karsten Sand Iversen, in: Jørn Erslev Andersen (red.): Sansning og erkendelse, Æstetikhistoriske grundtekster fra Baumgarten til Kant, Aarhus 2012.

Sidst opdateret 03.10.2017

Angelika Kauffmann, Johann Joachim Winckelmann, 1764, udsnit

Johann Joachim Winckelmann

1717-1768 Tysk Kunsthistoriker, arkæolog
Omtalt i21 dok.