Bertel Thorvaldsen
Rom
Herman Schubart
Napoli
Tilskrift: A Sua Eccellenza / il Sigr Barone de Schubart / CavaliereI del’Ordine di Dannebrogue / Giambellano di S M il Re di Dan- / nimarca e Suo Menistro Plenipo- / tenziario alla Corta del Rè delle Due Sicilie / à Napoli
Brevudkastet er ikke dateret, men er svar på Schubarts brev af 21.1.1804. Det må antages, at Thorvaldsen sendte et færdigt brev umiddelbart efter modtagelsen af Schubarts brev fra Napoli, da Schubart udbeder sig et svar, og da Thorvaldsen ikke havde svaret på Schubarts første brev af 12.11.1803. Postekspeditionstiden mellem Napoli og Rom taget i betragtning – omkring en uges tid – kan en mulig datering af nærværende brevudkast altså foreslås til omkring 1.2.1804.
Thorvaldsen takker Schubart og hans søster, Charlotte Schimmelmann for de initiativer, de tager på hans vegne. Han spørger, hvilket motiv han skulle vælge til et værk til Schimmelmann. Siden november har Thorvaldsen modelleret portrætbusterne af Jevdokija Ivanovna Golitsyna, jf. A304,, Ivan Vorontsov, A302, og Adam Gottlob Detlef Moltke, A212. Billedhuggeren er i gang med busten af A.P. Bernstorff, sandsynligvis A209, og planlægger derefter at modellere en figur. Jason med det gyldne skind, A822, venter på billedhuggerens finhugning, men pga. fugt i værkstedet tør Thorvaldsen ikke arbejde dér.
Hoibaarne Herr Baron
Det er for mig umulig at udtrykke til Deres Eccellenza den Hengivenhed og Taknemmelighed ieg føler ved bestandig at see nye Frugter af Deres inderlige Godhed imod migII. Hvad min største Fornøielse skal være da ieg er saa Lykkelig at have Dem til min Velynder, er at søge saa vit som mulig at giøre mig Deres edle og fortreffelige Sindelag verdig. Den mig meddelte Oversættelse af de tvende BreveIII fra Deres Frue Søster Grevinde SchimelmannIV har inderlig rørt mig, ieg beder Deres Eccelenze at takke Grevinden i mit Navn. Det giør mig ont at de to BusterV som var i min forglemte KasseVI ikke har kundet komme hende tilVII, men nu venter jeg af Deres Godhed et Raad hvad Sujet jeg helst kunde udarbeide som maatte være til hendes Fornøielse. Med hiertelig Taknemmelighed imodtager jeg det tilbudne ForskudVIII, og naar jeg igien begynder at arbeyde noget for mig selv, saa skal ieg tage mig den Frihed at bede Deres Excelenza om sammes Udbetaling. Jeg er endnu ikke ret i gang men haaber at det snart skal gaaeIX. Siden Deres AfreiseX har ieg ei andet giort end modellere nogle Portræt Büster, nemlig Prin[c]esse de GalitzinXI Hendes Søster Søn, VorontzoXII og Grev MoltkeXIII[.] Deres BernstoffXIV har ieg under arbeide og naar den er færdig agter ieg modellere en FigurXV som ieg ennu ikke ret er eenig med mig selv hvad den skal blive. Min JasonXVI er saa vit at den venter paa migXVII men ieg tør ikke endnu vove at arbeyde i mit VerkstedXVIII formedels FugtighedenXIX. Deres Eccelenza maa forlade mig dette Smørerie da ieg af uvane i at skriveXX bebyrder Dem med et Brev som De mox[e]nXXI vil kunde lese. Jeg stoler paa Der[e]s Godhed som ieg har saa mange Beviser paa og saaledes henlever Dere[s]
AXXII
Sir, high-born Baron,
It is impossible for me to express to your Excellency the devotion and gratitude I feel when continually seeing new fruits of your sincere goodness toward me. As I am so fortunate to have you as my patron, my greatest pleasure should be to seek, as far as possible, to make myself worthy of your noble and excellent disposition. The translation sent to me of the two letters from your sister, Countess Schimmelmann, touched me sincerely; I beg your Excellency to thank the Countess in my name. I am sorry that the two busts that were in my forgotten crate were not able to be delivered to her, but now I await advice, from your kindness, on what subject I best could work with that might grant her pleasure. I accept with gratitude the advance payment offered, and once I again begin to work on something for myself, I will take the liberty of asking your Excellency for payment for the same. I am not truly underway yet, but hope that will happen soon. Since your departure, I have done nothing other than modeled some busts, namely, of Princesse de Galitzin; her sister’s son, Vorontzo; and Count Moltke[.] I am at work on your Bernstorff, and when it is finished, I intend to model a figure that I am not entirely in agreement with myself about what it will be. My Jason is so far along that it is waiting for me, but I do not yet dare to work in my workshop on account of the humidity. Your Excellency must forgive me this mere scribbling, as because I am unaccustomed to write, I burden you with a letter that you will almost be able to read. I trust in your kindness, of which I have so many proofs, and so remain your
[Translated by David Possen]
Brevudkastet er et svar på Schubarts brev af 21.1.1804. Det er det tidligst kendte brev fra Thorvaldsen til Schubart og sandsynligvis det første overhovedet.
Udkastet er skrevet med blyant af Thorvaldsen, mens Georg Zoëga må være ophavsmand til flere overstregninger, rettelser og tilføjelser med blæk. Rettelserne bærer umiskendelig præg af Zoëgas hånd som i fx breve af primo februar 1802 og 24.10.1797.
For at tydeliggøre forskellen mellem Zoëgas tilrettede version og Thorvaldsens oprindelige, er blyantsudkastet blevet skrevet af uden Zoëgas rettelser i referenceartiklen om Thorvaldsens brevskrivningsproces.
Selvom Thorvaldsen undskylder sit “Smørerie” med manglende skriverutine, og selvom der er en del fejl i det ikke-korrigerede blyantsudkast, så afkræfter det dog alligevel myten om, at billedhuggeren ikke havde nogle skriftlige formuleringsevner overhovedet.
Georg Zoëga
Georg Zoëga har ikke skrevet udkastet, men kun rettet i Thorvaldsens første udkast, se mere herom i den generelle kommentar.
|
|
Jason med det gyldne skind, Tidligst 19. marts 1803 - 1828, inv.nr. A822 |
|
|
A.P. Bernstorff, Primo 1804 - april 1804, inv.nr. A209 |
|
|
Jevdokija Ivanovna Golitsyna, november 1803 - januar 1804, inv.nr. A304 |
|
|
Ivan Vorontsov (?), november 1803 - januar 1804, inv.nr. A302 |
|
|
Adam Gottlob Detlef Moltke, november 1803 - januar 1804, inv.nr. A212 |
Sidst opdateret 12.10.2015
De af Schubarts titler, der nævnes i brevudskriften, var som følger: Hvid ridder af Dannebrog (udnævnt 1803), kammerherre (udnævnt 1786) og gesandt ved hoffet i Napoli (udnævnt 1801).
Thorvaldsen hentyder til, at Schubart omkring årsskiftet 1803-04 virkede stærkt for, at Thorvaldsen modtog opgaver fra det officielle Danmark, som han kunne udføre i Rom, se mere herom i referenceartiklen En fri mand. Thorvaldsens forbliven i Rom.
To breve af hhv. 10.12.1803 og 15.12.1803 fra Charlotte Schimmelmann til broderen Herman Schubart, som sidstnævnte havde citeret i brev af 21.1.1804 til Thorvaldsen.
Schimmelmanns to breve kendes kun fra Schubarts brev.
Den danske kulturpersonlighed Charlotte Schimmelmann.
Det er ikke klart præcis hvilke to buster, Thorvaldsen hentyder til. Men han forsøger at besvare brevet af 21.1.1804 fra Schubart, hvori Schimmelmanns breve blev citeret. Her nævner hun først busten af A.P. Bernstorff, (1797, Brahetrolleborg, jf. A208), dernæst busten af Rafael, A752. Herefter skriver hun: “Nu bliver 3 Romme[r]ske Kaysere tilbage…”, hvormed hun hentyder til Thorvaldsens marmorbuster af Agrippa,A759, og de to versioner af Cicero, A760 og A761. Disse tre buster kunne Thorvaldsen med rimelighed have opfattet som kun to, og det må derfor antages, at det er denne passage, som billedhuggeren forholder sig til her, når han omtaler de “to Buster”.
Han sendte i øvrigt i flere omgange buster til København. Se Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1798 og 1802.
Busterne var ikke nedpakkede i én, men to kasser, som fra december 1802 til senest medio december 1803 stod uafhentet på Toldboden i København, se Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1798 og 1802.
Thorvaldsen må hentyde til, at Schimmelmann i sit brev til broderen af 15.12.1803 fortalte, at hun “…uhældigviis intet [har] seet af dette Skiönne [dvs. busterne] da Du ved at jeg altid er indelukket i mit Huus.” Det vides ikke, hvorfor hun var bundet til sit hjem. Passagen gengives i brev af 21.1.1804 fra Schubart til Thorvaldsen.
Som det fremgår, ærgrer han sig over, at en så interesseret person, ikke havde set busterne, især da de var fremstillede med henblik på salg. Han skrev i sit brev af 25.2.1804 til Abildgaard: “Bysterne vare alle gjorde paa Spekulasion…”
Som følge af Thorvaldsens bønskrift af 7.11.1803 til Schimmelmann bad hun i sit brev Herman Schubart udbetale billedhuggeren “…et eller to hundrede Rixdaler… blot mag det saaledes at han bliver trukket af hans trykkende Omstændigheder, som vilde have en skadelig Indflydelse paa hans Helbred.” Beløbet skulle altså tilsyneladende opfattes som en gave.
Ikke desto mindre valgte Thorvaldsen galant at opfatte pengene som et forskud på en ikke nærmere bestemt opgave, og spørger derfor hvilket “Sujet”, der ville være passende.
Det vides dog ikke, om Thorvaldsen nogensinde modtog pengene.
Om det økonomiske forhold mellem Schubart og Thorvaldsen se ...den eeneste Pris jeg setter derpaa.
Thorvaldsen hentyder muligvis til den sygdom, hæmorider, som han var meget alvorligt svækket af 1803-04, se referenceartiklen herom.
Schubart rejste fra Rom i november 1803 og ankom til Napoli 12.11.1803, som det fremgår af hans brev af denne dato. Han blev i Napoli indtil omkring 1.5.1804.
Dvs. Thorvaldsens portrætbuste af den russiske fyrstinde Jevdokija Ivanovna Golitsyna, (marmoreksemplar A304).
Brevstedet giver en sikker datering af busten.
Dvs. Thorvaldsens portrætbuste af Ivan Vorontsov, søn af den russiske grevinde Irina Vorontsova, der i øvrigt i vinteren 1803-04 bestilte fem statuer hos Thorvaldsen, se mere herom i referenceartiklen Vorontsovas bestilling.
Busten af Ivan Vorontsov er ikke sikkert identificeret, men Else Kai Sass har foreslået, at gipsbusten, A302, kunne forestille den dengang 13-14-årige dreng. Se Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, vol. I, København 1963, p. 90-96.
Brevstedet giver en sikker datering af busten, uanset om der er tale om A302 eller en anden portrætbuste.
Dvs. Thorvaldsens buste af den dansk-tyske greve Adam Gottlob Detlev Moltke, jf. A212. Brevstedet giver en sikker datering af busten.
Sandsynligvis den buste af A.P. Bernstorff, A209, som Herman Schubart bestilte i 1803, se brev af 12.11.1803 fra Schubart til Thorvaldsen. Busten stod færdig i marmor, A207, i en formindsket udgave i sommeren 1806, se brev af 8.8.1806 fra Thorvaldsen til Schubart. Den endte imidlertid, sandsynligvis af økonomiske årsager, aldrig hos Schubart, men er i dag på Thorvaldsens Museum.
Det vides ikke hvilken figur, Thorvaldsen hentyder til. Der kunne dog være tale om en af statuerne, som på dette tidspunkt var blevet bestilt af den russiske grevinde Vorontsova. Det vides, at Thorvaldsen begyndte på modelleringen af Ganymedes rækker skålen (jf. A41) senest i marts, se referenceartiklen om Vorontsovas bestilling.
Marmorversionen af Jason med det gyldne skind, A822.
Hermed må menes, at marmorblokken til Jason allerede på daværende tidspunkt var tilhugget af marmorhuggerne Finelli & Keller, og nu var klar til, at Thorvaldsen skulle foretage finhugningen, jf. Stig Miss: ‘Tilblivelsen af Jason med det gyldne skind – de samtidige kilder’, in: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum 2003, København 2004, p. 14.
At statuens udhugning skulle være nået så vidt, at den var udhugget i hovedtrækkene, dvs. “af punkterne”, stemmer meget godt overens med udtrykket, “at den venter på mig” – jf. C.F.F. Stanleys kommentar i brev af 7.9.1805 om skulpturerne i Thorvaldsens værksted, der er groft udhuggede: “…snart Venter disse paa Din Polise[ri]ng…”
Se mere om Jasons tilblivelse i referenceartiklen om Jason og Hopes bestilling.
Thorvaldsens værksted på hjørnet af Vicolo della Cantena ved Piazza Barberini, se referenceartiklen om Thorvaldsens værksteder.
Friederike Brun og den schweiziske forfatter Karl Victor von Bonstetten besøgte under deres fælles ophold i Rom fra efteråret 1802 til 12.6.1803 Thorvaldsens atelier “dans un coin obscur du palais Barberini”, hvor de så Jason med det gyldne skind, A52, under udarbejdelsen, se Aimé Steinlen: ‘Charles-Victor de Bonstetten, étude biographique et littéraire’, i C.-A. Sainte-Beuve (ed.): Causeries du lundi, vol. 14, Paris 1858, p. 462-463.
Det må antages, at Thorvaldsens sygdom, jf. ovenfor, gjorde ham forsigtig mht. at udsætte sit helbred for et fugtigt værksted.
Thorvaldsen var ikke kendt som den store brevskriver, selvom Arkivet dog rummer flere af hans breve, se evt. referenceartiklen Thorvaldsens tale- og skriftsprog eller emneordet Thorvaldsens ringe skrivelyst.
Dvs. moksen, hvilket betyder omtrent eller næsten, se Ordbog over det danske Sprog. Thiele I, p. 217 læser fejlagtigt ordet som næppe.
A’et må stå for Alberto, som Thorvaldsen brugte jævnsides med Bertel, se referenceartiklen herom. Thorvaldsen var dog ikke på fornavn med Herman Schubart, så A’et må blot markere, at han havde tænkt at underskrive sig Alberto Thorvaldsen i det færdige brev. Se evt. også referenceartiklen Dus med Thorvaldsen.