9.1.1807

Afsender

Herman Schubart

Afsendersted

Pisa

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Schubart gennemgår sit og Thorvaldsens økonomiske mellemværende og beder ham henvende sig, hvis han har brug for penge. Han har bedt Friedrich Matthäi om at arrangere en fest for danske i Rom på hans fødselsdag 14. januar. Han inviterer Thorvaldsen til at komme til Montenero til sommer og takker for fødselsdagsgaven til sin kone, Caritas, C820.

Dokument

PisaI d: 9de Januari 1807

Min bedste Thorwaldsen! Idet jeg ved Nyt Aar igennemsaae mine Regnskaber, finder jeg at De har været saa beskeedenII, at ikke afgive det Brev jeg havde givet Dem til Hr PappianiIII angaaende de 260 Scudi 7 Paol:IV som jeg var pligtig at betale Dem, og det i et Øyeblik hvor jeg har Aarsag til at formode at De vel kunne behøve PengeV. De har maaskee troet at de 100 Scudi jeg sidstVI loed Dem udbetale vare paa Afslag, ligesom de 50 Scudi som MatthæiVII paa mine Vegne har givet Dem. Det var slet ikke min Mening, og for at overbeviise Dem derom min gode Ven og Landsmand, tilføyer jeg herved en Vexel a vistaVIII paa H Dco Pappiani for 260 Scudi 7 Paol: som De er saa god at indcassere, thi disse Penge hører Dem jo til med Rette, og er vort øvrige Imellemværende aldeles uvedkommendeIX.
Da vi nu netop tale om Penge Sager, vil jeg med faae Ord herfra hvad De i Afslag paa de Arbejder som De for mig har under Hænde, har modtaget:

  I Førstningen af vort Bekjendtskab –
Herr StubX den gode som desvære blev
for tilig henkaldet, har paa min Regning
betalt for Dem undervejs i følge hans
til mig givne Original Afregning –
Jeg har ladet Dem udbetale –
Matthæi har givet Dem paa mine Vegne
60 ScudiXI
 
 
 
19 ScudiXII
100 ScudiXIII
50 ScudiXIV
tilsammen 229 Scudi

Derimod har De forfærdiget Bernstorff BysteXV, min og min Kones BysterXVI; De arbejder paa DaabenXVII til Grevinde SchimelmanXVIII, paa det bas relief af Musernes HøytidXIX etc etc
Følgelig seer De at jeg endnu bliver Dem en haabenXX skyldig, og naar De behøver Penge, saa haaber jeg at De frimodig henvender Dem til mig som til Deres DebitorXXI.
Nok om disse kolde Penge Sager! Nu vil jeg tale noget om Dem og Deres gode oprigtige Venner i Toscana. Jeg ønsker af Hjertet at vide hvorledes det gaaer Dem min kjære Thorwaldsen? hvad Arbejder De beskjæftiger Dem med? hvorledes det staaer til med Deres HelbredXXII? kort sagt jeg ville vide alt hvad der angaar Dem, og jeg haaber at De vil sige mig detXXIII. Jeg har paalagt MatthæiXXIV at give den 14de Januari et godt Glas Punsch til alle mine Landsmænd i Rom som jeg ønsker at vide forsamlede denne Dag, og i Venne, og Fædrelands-Kreds at drikke min Sundhed da det netop er min FødselsdagXXV. At jeg overdrager det til Matthæi skjøndt han er en Tydsker, er fordi han overhovedet er min Comissionair i Rom, at jeg følgelig har kunnet skikke ham en liden Skjærv til denne Venne og Landsmands Foreening, og at mit Forhold med Matthæi er noget nær faderlig da jeg nu i fiire Aar sørger for hans Underholdning i Rom. Dette maae De være saa god at sige vore andre Landsmænd, paa det at de ikke maatte tage det fortrydeligtXXVI op. Den gode ZoegaXXVII haaber jeg ogsaa vil være blandt de foreenede Aftenene af den 14de Januari. Min KoneXXVIII er temmelig vel denne Vinter, og forige Sommer paa MonteneroXXIX var hun som en Fugl i Luften. Gud give at vi snart kunne atter drage til Montenero thi paa dette yndige Sted Venskabs og den huuslige lykkes Boelig befinder min Kone sig altid vel. Forige Sommer vare vi meget glade, og Brødrene Mathhæi har kunnet sagt det, ifald De har talt med dem om vor lille Hytte. Vi savnede Vor Thorwaldsen, og meget ofte talte vi om dette Savn, som vi haabe ikke vil have Sted tilkomende SommerXXX; thi vi vente at see Dem i vor liden muntre Kreds. Min Kone modtog med største Glæde den ypperlige TegningXXXI som De skikkede hende den 10e September. Hun agter at takke Dem selv naar hun kan skrive godt ItalienskXXXII. Hun øver sig daglig i dette Sprog, efterdi jeg har en Italiensk SekretairXXXIII som er en fortreffellig ung Mand, og som besidder ualmindelige Kundskaber. Grev VargasXXXIV rejser paa Søndag til Rom for at gaae til Neapel. Jeg misunder ham den Fornøyelse at see Dem. Lev vel og mindes Deres

oprigtige Ven og Landsmand Schubart

Arkivplacering

m2 1807, nr. 1

Thiele

Delvis gengivet hos Thiele II, p. 72.

Emneord

Personer

Værker

A207 A.P. Bernstorff, 1804, inv.nr. A207
A219 Herman Schubart, 1804, inv.nr. A219
A220 Jacqueline Schubart, 1804, inv.nr. A220
A555 Døbefont, Kristi dåb, 1805-1807, inv.nr. A555,1
A705 Musernes dans på Helikon, 1806, inv.nr. A705
C820 Caritas, 1805-1806, inv.nr. C820

Kommentarer

  1. Familien Schubart boede som regel i sommerhalvåret på Montenero, ca. 7 km syd for Livorno, og i vinterhalvåret i Pisa.

  2. Beskedenhed var et karaktertræk hos Thorvaldsen, som blev fremhævet af mange iagttagere, se emneordet Thorvaldsens beskedenhed.
    I dette tilfælde er der dog mindre tale om beskedenhed end hensynsfuldhed over for Schubarts økonomiske problemer, se mere herom i det følgende.

  3. Den romerske bankier Domenico Pappiani.

  4. Dette beløb er identisk med den “Gratification”, som Thorvaldsen modtog 6.3.1804 fra den danske stat i form af Fonden ad usus publicos.
    Thorvaldsen og Schubart havde aftalt, at Schubart hævede pengene på billedhuggerens vegne i Toscana antagelig pga. en mere fordelagtig kurs dér.
    Schubart havde dog holdt lidt længe på pengene, se mere om denne sag i ...den eeneste Pris jeg setter derpaa

  5. Thorvaldsen havde allerede i sit brev af 8.8.1806 høfligt bedt Schubart om at hjælpe sig økonomisk, hvor han bare mindre høfligt kunne have forlangt, at Schubart udbetalte de penge, han skulle have haft fra den danske stat allerede to år tidligere.
    Se mere om denne sag i ...den eeneste Pris jeg setter derpaa.

  6. Schubart hentyder til sit forrige brev af 15.8.1806, hvor han sendte en veksel på 100 scudi til Thorvaldsen.
    Se også artiklen om Veksler.

  7. Den af de to Matthäi-brødre – sandsynligvis den tyske maler Friedrich Matthäi.
    Schubart havde allerede i sit forrige brev af 15.8.1806 lovet at sende flere penge til Thorvaldsen.

  8. En avistaveksel er veksel, hvor beløbet blev udbetalt straks ved forevisning, som det italienske udtryk a vista lader ane.
    Se også artiklen om Veksler.

  9. Beløbet var ganske rigtigt Schubart uvedkommende. Som nævnt ovenfor var han kun mellemmand for overførslen af pengene fra Danmark til Italien.
    Men da legatet/gratifikationen blev bevilget allerede i 1804 havde Schubart siddet lidt længe på pengene, jf. kommentaren ovenfor, sandsynligvis for at afhjælpe sine egne økonomiske problemer, se mere herom i ...den eeneste Pris jeg setter derpaa.

  10. Den danske diplomat Christian Stub, som døde 1806, som det fremgår af det følgende.

  11. Schubart udbetalte i 1803 forskud på 60 scudi for en portrætbuste i marmor, sandsynligvis portrættet af A.P. Bernstorff, A207, se brev af 12.11.1803.

  12. De 19 scudi kendes p.t. ikke fra andre kilder.

  13. De ovennævnte 100 scudi, som Schubart sendte til Thorvaldsen i sit brev af 15.8.1806.

  14. De ovennævnte 50 scudi, som Matthäi overbragte til Thorvaldsen.

  15. Dvs. Thorvaldsens buste af A.P. Bernstorff, A207.

  16. Thorvaldsen havde under sit ophold på Montenero fra juli 1804 modelleret to kolossalbuster af Jacqueline, A719, og Herman Schubart, A718.
    De blev hugget i marmor 1805-1806, jf. A219 og A220.

  17. Dvs. Thorvaldsens Døbefont, jf. A555,1.
    Se mere herom i Døbefonten til Brahetrolleborg Kirke.

  18. Den danske kulturpersonlighed og Schubarts søster Charlotte Schimmelmann, der havde bestilt Døbefonten hos Thorvaldsen.

  19. Dvs. Thorvaldsens relief Musernes dans på Helikon, som han modellerede i september 1804Montenero.
    Originalmodellen af relieffet er gået tabt, men et marmoreksemplar findes på Thorvaldsens Museum, A705.

  20. Dvs. en hob, mange. Staveformen haaben er ældre, se Ordbog over det danske Sprog.

  21. Det er karakteristisk for Schubarts luftige forhold til sine egne pengesager, at han ikke opstiller regnskab for, hvad han skyldte Thorvaldsen for udarbejdelsen af de ovennævnte værker.
    Beløbet har ligget i størrelsesordnen 15-1600 scudi, altså meget mere end, Thorvaldsen havde lånt af Schubart.
    Se mere om det økonomiske forhold mellem de to i ...den eeneste Pris jeg setter derpaa

  22. Thorvaldsen fejlede så vidt vides ikke noget på dette tidspunkt, men han havde i 1803-04, hvor de to venner lærte hinanden at kende været alvorligt syg, se mere Thorvaldsens sygdom 1803-04.

  23. Thorvaldsen svarede på Schubarts brev i sit af 30.1.1807.

  24. Der er her tale om den tyske maler Friedrich Matthäi, eftersom Schubart nedenfor tilføjer, at han har understøttet ham i fire år – og ikke broderen, billedhuggeren Ernst Gottlob Matthäi, som først kom til Italien i 1805.
    Begge brødre blev protegerede af familien Schubart.

  25. Schubart havde for vane at sende penge til Rom, for at hans venner dér skulle afholde et punchegilde på hans fødselsdag 14. januar.
    Se mere herom i Schubarts biografi.

  26. Festen skulle åbenbart ikke kun opfattes som en fest til Schubarts ære, men også som en dansk-national markering, arrangeret af den danske stats officielle repræsentant i Italien, dvs. Schubart.

  27. Den danske arkæolog Georg Zoëga.

  28. Dvs. Jacqueline Schubart.

  29. Familien Schubarts landsted Montenero, ca. 7 km syd for Livorno

  30. Thorvaldsen dukkede ikke op på Montenero i 1808, jf. oversigten over hans ophold på stedet.

  31. Dvs. Thorvaldsens tegning Caritas, C820, sendt fra Rom til Montenero som fødselsdagsgave til Jacqueline Schubart 10.9.1806.
    Se mere om denne type gaver i Tegninger foræret til familien Schubart.

  32. Hvis Jacqueline Schubart skrev et brev, så kendes det ikke i dag.

  33. Dvs. den italienske forfatter og diplomat Olinto dal Borgo, som familien Schubart havde taget til sig fra 1806.

  34. Den tysk mineralog, forfatter, fantast m.m. Edouard Romeo Vargas-Bedemar.

Sidst opdateret 29.01.2015