20.4.1829

Afsender

Conrad Rantzau

Afsendersted

København

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Rantzau takker for Thorvaldsens hjælp under sit og prins Frederiks (7.) besøg i Rom i 1828. Han beretter, at han som aftalt mundtligt har forelagt Frederik 6. Thorvaldsens idé om, at Thorvaldsens museum oprettes i København. Rantzau råder Thorvaldsen til snarligt at nedfælde sin plan på skrift og tilbyder ligeledes at forelægge kongen det skriftlige dokument. Ydermere råder Rantzau Thorvaldsen til selv at udnævne de sagkyndige, som skal sidde i komitéen til museets stiftelse.
Rantzau beder Thorvaldsen om hjælp med betalingen for de nu færdiggjorte værker, som prins Frederik bestilte hos en række unge kunstnere under opholdet i Rom i 1828: Thorvaldsen skal gennem konsul Luigi Chiaveri betale for værkerne og derefter opbevare dem. Sluttelig beder han Thorvaldsen om at bestille et maleri på vegne af prins Frederik hos maleren Blunck, som er i pengenød. Brevet afsluttes med hilsner fra hoffet, og Rantzau beder Thorvaldsen hilse diplomatiet i Rom på hans vegne.

Dokument

Kopenhagen d 20 April 1829

Theuerster Freund

Schon längst hätte ich Ihnen schreiben sollen, schon längst Ihnen meinen herzlichen Dank wiederholen für alle Güte u Freundschaft welche Sie auch dießmal wieder in RomI für mich gehabt haben u die mir die Überzeugung gab, welche mir über alles theuer ist, daß Sie mir noch mit alter Liebe zugethan sind. Aber die Zeit, den ganzen Winter ist hier in solchem TummelII hingegangen, daß man gar nicht zu sich selbst gekommen ist. Man behauptet es sey hier niemals so gewesen. Dabei war ich oft unwohl. Solches Leben ist nicht mehr für meine Gesundheit, eben so wenig wie das hiesige Clima. Nun muß ich durchaus Ihnen schreiben. Ich habe Ihnen vielerlei zu sagen u zu bitten. Zuerst will ich Ihnen Rechenschaft ablegen wie ich meinen Auftrag ausgerichtetIII den Sie mir in Rom gegeben haben. Unser lieber, guter KönigIV war von der Idee entzückt, daß Kopenhagen ein Thorwaldsches Museum haben würde. Mit Freuden wird er Ihrer Tochter ein Jahrgeld zusichernV u alles, alles pünktlich ausführen was Sie in Hinsicht Ihrer herrlichen patriotischen IdeeVI vorschreiben werden. Die Wahl des PlatzesVII soll ganz von Ihnen abhängen. Ich wohne jetzt dem Rosenburger Garten gegenüberVIII, da denke ich mir oft Ihr Museum müßte mitten in diesem Garten stehen den einst der größteIX dem dänischen Könige anlegte. So steht diese Sache u nun müßen Sie mich nicht zu Schande werden laßen, mein theuerster hochverehrter Freund, u wirklich Ernst aus der Hoffnung machen. Am besten scheint es mir Sie brächten je eher je lieber Ihre ganze Bestimmung zu PapierX u wollen Sie mir die Ehre erzeigen u den Auftrag ertheilen, diese Schrift dem Könige vorzulegen, so will ich stolz auf diesen Auftrag seyn. Der König wird sogleich schriftlich seine Genehmigung ertheilenXI, Ihnen seinen Dank sagen u ganz Kopenhagen wird, wenn es bekannt wird, im lauten Jubel darüber seyn. Wünschen Sie vielleicht, daß gewiße Männer zu ConservatorenXII Ihrer Stiftung ernannt werden, so rathe ich Ihnen die ersten selbst zu nennen u dazu sachkundige Männer Ihrer Bekanntschaft zu wählenXIII, unter deren Leitung denn auch die erste EinrichtungXIV gemacht werden müßte. Nehmen Sie aber ja junge Leute, denn Sie, lieber Thorwaldsen, müßen u werden noch lange leben. Das Vaterland, die Welt u vorzüglich Ihre treuen Freunde bitten für Ihre lange Erhaltung. Der Gedanke, daß einstXV ein Museum Ihres Nahmens in Kopenhagen seynXVI wird, daß unsere späten Nachkommen sich hier an Ihren großen Werken leben, erbauen u stärken werden; dieser Gedanke beglückt mich wahrhaft, aber ich verlange es nicht zu erleben. Ich will viel lieber den Gründer in Rom wiedersehen u dort seine Werke u ihn selbst bewundern u lieben. Sobald ich Ihre schriftlichen Aufträge erhalte werde ich mit einem stolzen aber herrlichen Gefühl dem Könige Ihre Bestimmung vorlegen. Machen Sie mich recht bald so glücklich. Auch mir werden Sie dadurch ein Verdienst um mein Vaterland erwerben, wofür ich Ihnen nicht genug danken kann. Bin ich doch schon gewöhnt Ihnen für so vieles zu danken.

Mehrere der jungen KünstlerXVII in Rom haben dem PrinzenXVIII geschrieben u angezeigt, daß ihre Arbeiten vollendet wären. Sie wünschen jetzt die letzte Hälfte ihrer Bezahlung. Die Kasse des Prinzen, mit der ich nun nichts mehr zu thun habe, scheint zu solchen Ausgaben kein Geld zu haben. Er hat mir den Brief u die Bezahlung übergeben. Ich bin jetzt krank u kann den König nicht sprechen, ich hoffe aber er wird es genehmigen, daß ich diese Summa noch als einen Nachtrag in die ReiserechnungXIX aufnehmen. In jedem Fall müßen die jungen Leute ihr Geld haben. Sie würden mich verbinden, lieber Freund, wenn Sie diese Summe u die noch übrigen, so wie die Arbeiten ihnen überliefert werden, durch ChiaveriXX bezahlen laßen wollten. Haben Sie die Güte mir anzuzeigen, wie die Zahlung von mir an Chiaveri zu leisten ist. Ob ich ihm die ganze Summa berichtigen soll, wenn alle Künstler bezahlt sind, oder wieviel ich ihm jetzt gleich etwa durch DonnerXXI in Altona zu entrichten habe. Die Quitungen der jungen Künstler haben Sie dann wohl die Güte zu seiner Zeit an Donner zu senden. Ich werde ehstens auch Chiaveri dieseshalb schreiben. Ist, wie ich vermuthe, der junge BlunckXXII jetzt in Rom, ein braver junger Mann, den ich Ihnen bestens empfehle, so laßen Sie ihn doch auch ein Bild für den PrinzenXXIII machen. Hundert Scudi kann ich aber nur versprechen, denn wenn der König dieß nicht genehmigen sollte, so muß ich es selbst bezahlen u mehr kann ich nicht daran wenden. Dieses Geld könnten Sie ihm aber ebenfalls gleich auszahlen laßen, da er, wie seine hiesigen Freunde mir sagen, wahrscheinlich in einiger Geldnoth sich befindet.

Unser junger Prinz hat hier ein wüstes LebenXXIV angefangen. Ich habe glücklicherweiseXXV nichts mehr damit zu thun. Er bewährt mir jedoch sehr freundliche Gesinnungen. Auf Befehl unseres edlen Königs habe ich demselben in einem ausführlichen Bericht alle Personen genannt die dem Prinzen auf der Reise Dienste geleistet, bis jetzt ist aber noch nichts darauf erfolgt. Der KönigXXVI alle Prinzen u Prinzessinnen ganz Kopenhagen grüßt Sie.

Mit herzlicher Hochachtung der Ihrige R.

Ewald u HolmerXXVII tragen mir auf sie Ihnen angelegentlichst zu empfehlen. Viele Grüße an ChiaveriXXVIII, KästnerXXIX u s w

Arkivplacering

m14 1829, nr. 58

Thiele

Delvist gengivet i Thiele III, p. 366-368.

Emneord

Personer

Kommentarer

  1. I 1828 besøgte Rantzau Rom for tredje gang; denne gang i selskab med prins Frederik (7.), for hvem Rantzau fungerede som ansvarshavende rejseledsager, se hertil brevet fra Rantzau til Thorvaldsen af 20.3.1828. Rantzau mødte Thorvaldsen første gang under sit ophold i Rom i sommeren 1805 (se hertil brevet fra Rantzau til Thorvaldsen af medio august 1805) og besøgte ham igen i foråret og sommeren 1819, hvor han bl.a. fulgte Thorvaldsen fra Rom den 14.7.1819 til Firenze den 16.7.1819 på dennes rejse til Danmark.

  2. Det er uklart, hvilke hændelser Rantzau hentyder til. En mulig årsag til tumult (Tummel) kunne være prins Frederiks (7.) bryllup med Frederik 6.s datter Vilhelmine Marie den 1.11.1828. Brylluppet fandt sted en uge efter rejseselskabets hjemkomst til København den 24.10.1828.

  3. Under Rantzaus ophold i Rom må Thorvaldsen have pålagt Rantzau at tale med Frederik 6. om idéen om at grundlægge Thorvaldsens museum i København, førend han indgav en skriftlig erklæring på sin donation. I et brev af 14.5.1828 opfordrede Jørgen Knudtzon Thorvaldsen til at få Rantzau til at hjælpe sig med at bringe testamentet i orden, inden Rantzau forlod Rom.

  4. Frederik 6.

  5. I Thorvaldsens første testamente, som det benævnes af Thiele (III, p. 417), betænktes Thorvaldsens datter Elisa Paulsen med renteindtægterne af en større sum, deponeret i den danske Nationalbank. Pengene skulle komme fra indtægterne af Thorvaldsens danske arbejder (f.eks. arbejderne til Frue Kirke) samt hans ved døden efterladte formue. Som det fremgår af nærværende brev, må Rantzau have forelagt Frederik 6. et forslag om en lignende foranstaltning mundtligt.

  6. Det patriotiske i Thorvaldsens donation skal læses på baggrund af, at Thorvaldsen tidligere havde overvejet at etablere et museum for sine værker i Palazzo Giraud i Rom (Jf. Thiele III, p. 328). Ydermere fortolker Thiele Ludwig 1.s brev til Thorvaldsen af 21.11.1830 som et tilbud om at købe Thorvaldsens originalmodeller og samlinger til München (jf. Thiele III, p. 419).

  7. Valget af beliggenhed blev dog ikke overladt Thorvaldsen selv. Mange forskellige lokaliteter var på tale, deriblandt den ufuldendte Marmorkirke, Esplanaden og Gammelholm, se hertil brevet fra Collin til Thorvaldsen af 16.9.1837. Sagen blev afgjort, idet Frederik 6., efter forslag fra Jørgen Koch, den 30.12.1838 donerede komiteen en vognskursbygning, som blev ombygget til det nuværende museum (jf. Chr. Bruun og L.P. Fenger: Thorvaldsens Musæums Historie, København 1892, p. 20). I et brev af 5.1.1839 bekræftede Thorvaldsen sin accept af donationen over for Comitteen for Oprettelsen af Thorvaldsens Museum.

  8. Med “Rosenburger Garten” menes Kongens Have, København. Af folketællingen i 1834 fremgår det, at Rantzau boede i Dronningens Tværgade, matrikel 276, 1. sal, der lå på gadens første stykke mellem Bredgade og St. Kongensgade (Dansk Demografisk Database, folketællingen over København 1834 Andreas Conrad Peter Greve Til Rantzau Af Breitenburg). Muligvis beboede Rantzau fem år tidligere samme adresse.
    Rantzaus idé om at placere Thorvaldsens Museum i Kongens Have overdroges til Comitteen for Oprettelsen af Thorvaldsens Museum. Så sent som i 1837 omtales forslaget i et memorandum fra G.F. Hetsch til Jonas Collin – dog kun for at blive afvist (jf. Chr. Bruun og L.P. Fenger (ed.): Thorvaldsens Musæums Historie, København 1892, p. 11).

  9. Rantzau hentyder til Christian 4. (1577-1648).

  10. Ud fra Thieles signalement af det såkaldt første testamente lader det til, at testamentet, hvis opholdssted nu er ukendt, var skrevet ned, længe før det blev signeret den 8.8.1830 (jf. Thiele III, p. 419). Muligvis havde skrivelsen henligget siden Rantzaus besøg i Rom i foråret 1828.

  11. Det varede fem år, før en skriftlig bekræftelse på accepten af testamenteringen og dens betingelser blev givet af Frederik 6. (se hertil erklæringen af 11.2.1834). I 1834 var det dog ikke Rantzau, der formidlede, men derimod Jonas Collin. Erklæringen blev tilsendt Thorvaldsen vedlagt Collins brev af 15.2.1834.

  12. Ordet “Conservator” benyttes ikke i sin moderne betydning (en person, der vedligeholder bevaringsværdige genstande), men derimod i en ældre betydning om en person, der er pålagt at opretholde en stiftelse, i dette tilfælde Comitteen for Oprettelsen af Thorvaldsens Museum (“Person, welche über die Erhaltung u. Verwaltung eines Stifts u. dgl. zu wachen hat;” Pierer’s Universallexicon, Altenburg 1857).

  13. Muligvis kan Thorvaldsen have lyttet til Rantzaus råd, idet Hans Puggaard dannede den første komite efter hjemkomsten fra sin italiensrejse i 1835-1836 (jf. Chr. Bruun og L.P. Fenger: Thorvaldsens Musæums Historie, København 1892, p. 7). Puggaard havde mødt Thorvaldsen i Rom og Sorrento, og det kunne derfor tænkes, at han havde sammensat komiteen efter samråd med Thorvaldsen. Den første komite bestod af J.F. Schouw, H.N. Clausen, N.L. Høyen, H.E. Freund og Jonas Collin.

  14. Den 13.8.1839 blev G. Bindesbølls projekt til ombygningen af den tidligere vognskursbygning valgt med flertal i Comitteen for Oprettelsen af Thorvaldsens Museum frem for G.F. Hetschs forslag (jf. Chr. Bruun og L.P. Fenger: Thorvaldsens Musæums Historie, København 1892, p. 52). Bindesbøll havde lært Thorvaldsen at kende i Rom i 1834 og begyndte allerede der at udarbejde sine planer til det kommende museum.

  15. Opførelsen af museet begyndte ti år efter omkring årsskiftet 1839-1840, og museet åbnede den 17.9.1848 – nitten år efter nærværende brev.

  16. Ordet “seyn” fungerer som en såkaldt kustode, der gentages for at markere, at brevet fortsætter fra første til andet ark, dvs. at der står “seyn” i det nederste højre hjørne på sidste side af første ark og i begyndelsen af den første sætning på andet ark.

  17. Som det fremgår af brevet af 7.3.1828 fra Christian (8.) Frederik til Thorvaldsen, bad Christian Frederik Thorvaldsen om at vejlede prins Frederik (7.) om, hvilke kunstneratelierer prinsen skulle besøge på sin rejse. De adskillige bestillinger, som omtales i Rantzaus brev, skulle muligvis tjene som et håndgribeligt vidnesbyrd om disse visitter. Af et regnskab forfærdiget af Thorvaldsen fra 1832-1836 fremgår det, at prins Frederik (7.) havde bestilt malerier hos en række danske malerere i Rom, bl.a. Blunck, Koop, Bravo og Krafft.

  18. Prins Frederik (7.)

  19. Rantzau ledsagede prins Frederik (7.) på dennes dannelsesrejse, der varede fra sommeren 1826 til efteråret 1828. En detaljeret fremstilling af rejsens forløb, der førte dem gennem Tyskland til Sydfrankrig, Italien og Schweiz, hvor de opholdt sig i længere tid i Genève, kan findes i C.F. Wegener: “Mindeskrift over Kong Frederik den Syvende, salig og höilovlig Ihukommelse”, in: Aarbøger for nordisk oldkyndighed og historie, København 1866, p. 17-23.

  20. Den danske generalkonsul Luigi Chiaveri var, som det også fremgår af Rantzaus brev af 20.3.1828, involveret i organiseringen af prins Frederiks ophold i Rom.

  21. Den dansk-tyske bankmand Conrad Hinrich Donner.

  22. Maleren Ditlev Blunck, der var Rantzaus protegé. Se hertil Hjördis Jahnecke: Breitenburg und ihre Gärten im Wandel der Jahrhunderte, Kiel 1999, p. 202-204.

  23. Den 29.5.1829 kvitterede Ditlev Blunck til Thorvaldsen for udbetalingen af 100 scudi på vegne af Rantzau. Det fremgår dog ikke af kvitteringen, at maleriet var tiltænkt prins Frederik (7.).

  24. Kort efter ægteskabet med Vilhelmine begyndte Prins Frederik – som det diskret formuleres i Dansk Biografisk Leksikon – at “søge mere og mere dårligt selskab”. Han både festede og drak til kongehusets store fortrydelse.

  25. Formuleringen understreger Rantzaus lettelse ved at være fritaget for den tunge pligt at ledsagde den besværlige unge prins. Rantzaus udmattelse ved posten fremgår også tydeligt af den opgivende tone i brevet af 20.3.1828.

  26. Frederik 6.

  27. Prins Frederiks rejseledsager officeren Carl Ewald (1789-1866). Holmer, der ikke omtales hos C.F. Wegener (se op. cit.), kan muligvis være identisk med hofkirurgen Carl Frederik Holmer, som i forbindelse med prins Frederik (7.) skilsmisse omtales i Rantzaus erindringer (jf. Louis Bobé (ed.): Statsminister Conrad Greve Rantzau Breitenburgs Erindringer fra Kong Frederik den Sjettes Tid, København 1900, p. 128).

  28. Den danske generalkonsul Luigi Chiaveri.

  29. Muligvis den tyske diplomat August Kestner.

Sidst opdateret 13.05.2016