C.F. Hansen
København
Bertel Thorvaldsen
Antagelig Montenero
Ingen udskrift.
Dateringen fremgår af brevet.
Hansen vil bestille værker til udsmykning af Christiansborg hos Thorvaldsen, men da genopbygningen af slottet endnu ikke er så langt fremme, kan han ikke specificere bestillingen. Han beder i stedet Thorvaldsen meddele, hvad han tænker om sagen.
Kiøbenhavn den 18de Juni 1804.
Kiere Herr Thorvaldsen Entskiøndt vie eÿ Personlig kiender hinandenII, saa troer ieg dog at fra Konstens side ere vie ver i sit Fag eÿ ganske ubekiendt for verandre. De vil formodentlig af vores værdige Menister Hr Kammerherre SchubartIII have hørt at det afbrente Christiansborg Slots Opbygelse er Overdraget migIV. Man er ved denne Leÿlighed her faldet paa den meget rigtige Idé, at Opfÿlde Deres Ønske, at lade Dem endnu blive nogen tid i ItalienV for der at Forfærdige nogle Konst Arbeÿder til Prÿdelse i tiden af det nye Slot. Grev RewentlovVI og Grevinde SchimmelmannVII haver i den Anledning talt med mig om, skriftlig at afgiøre med Dem hvilke Konst ArbeÿderVIII hertil kunde være Passende. saa angenem den Tanke er for mig naar vie lever i sin tid, at see de Sale som af mig maatte blive Projecterede i det nye Slot Prydede med saa verdig en Konstners Arbeÿde, saa vil De selv dog letteligen Indsee, at saa længe de bestemte Tegninger eÿ ere fertig er det eÿ giørligt, at bestemme hvor mange, og hvilke Statuer heller Grupper, samt deres Størelse, der kunde Passe i en heller anden betydelig Sal – saa snart det er mig muelig, skal ieg meddele Dem en Grund Plan, af de Værelser, hvor i ieg troer sligt Konst Arbeyde burde Anbringes Mens da her til endnu vil behøves nogen tid, saa tvivler ieg eÿ paa, at en Mand med Deres Talent i midlertid vil finde leylighed, at udføre et heller andet smukt Stykke, være det en Statue, Gruppe, heller Barilief som af Mester Haand forfærdiget, Architecten i saa betydelig en bygning, aldrig kan være Forlægen med at Plassere. Og vil De herover nærmere tilkiænde give mig Deres TankerIX skal det være mig en sand Fornøÿelse. Saa gierne som jeg havde ønsket at have Dem her, saa Gratulerer ieg Dem dog til endnu nogen tid at blive i det ÿpperlige Rom. Gid ieg kunde være nogle Maaneder hos Dem der. Det vilde udgiøre en af mine første Glæder, igien i en Modnere Alder at see de ting efter hvilke ieg for 19 Aar siden, dannede mit Kunst SÿstemX. Mens det bliver nu vel blodt ved et Ønske.
Min gamle Ven ZoegaXI beder ieg meget at hilse ligeledes Architecten StanlyXII, som ieg formoder nu er i Rom. Bed ham fra mig i fald der i vores Fag er noget nydt udkommet som kan Intresere, at han sender mig det. I øvrigt haver ieg den ære med sand Agtelse at forblive
Deres beredvillige Tiener
C F Hansen
Copenhagen, June 18th 1804
Sir.
Dear Mr. Thorvaldsen. Although we do not know each other personally, I think that within the fields of art either of us within his sphere is not completely unknown to the other. You will probably have heard from our worthy minister Lord Schubart that the building up of the burnt down Christiansborg Palace has been assigned to me. On this occasion the right idea has been conceived to fulfil your wish and let you stay for still some time in Italy in order to make some works of art there in time to decorate the new palace. Count Rewentlow and Countess Schimmelmann have in this regard talked with me about in writing to decide with you what works of art could be suitable for this purpose. Although the thought is pleasant to me, if we are alive at that time to see the halls, which might be projected by me in the new palace decorated with the works of such a worthy artist, then you yourself will easily realize that as long as the specific drawings are not ready, it will not be possible to decide how many and which statues or groups as well as their size might be suitable in some considerable hall. – As soon, as it is possible for me I shall give you a ground plan of the rooms in which I think such works of art are to be placed. But as some time will be needed for this I do not doubt that a person with your talent in the meantime will find an opportunity to execute some beautiful piece of work, may it be a statue, a group or a bas-relief made by a master hand, and the architect of such a considerable building shall never be embarrassed to place it. If you will further let me know about your thoughts about this I shall be rather pleased. Even though I should much have liked to have you here, I however congratulate you with yet some time’s stay in the splendid Rome. I wish I could stay with you there for some months. It would be one of my first joys again at a more mature age to see the sights according to which 19 years ago I formed my architectural views. However, that will now remain merely a wish.
I beg you to give my sincere regards to my old friend Zoëga as well as to the architect Stanley whom I presume is now in Rome. Please ask him from me that if in our field anything new of interest has been published, will he send it to me. Besides, I feel honoured and I stay respectfully
Your benevolent servant
C.F. Hansen
Dette er det første brev mellem Hansen og Thorvaldsen og første gang, der fra officielt hold i Danmark blev stillet Thorvaldsen opgaver i udsigt i forbindelse med genopbygningen af Christiansborg Slot, se mere herom i Bestillingen til Christiansborg.
Sidst opdateret 20.05.2019
Dvs. præter plura, latin for med mere, som oftest bruges / blev brugt efter titler.
Hansen må her bruge forkortelsen som en art uformel tiltaleform, måske fordi han ikke vidste, hvordan han skulle titulere Thorvaldsen, der på dette tidspunkt ikke havde nogle titler.
Se mere i Thorvaldsens udnævnelser.
Hansen havde gået på Kunstakademiet i København, men var fra 1782 landbygmester i Holsten med bopæl i Altona fra 1785, jf. Lund og Thygesen, op. cit., p. 43. Han blev først kaldt tilbage til København i år 1800.
Hansen var altså ikke i København i den periode, Thorvaldsen gik på akademiet, og billedhuggeren forlod København 1796, før arkitekten vendte tilbage.
Derfor havde de to billedkunstnere ikke lært hinanden at kende.
Dvs. den danske diplomat og Thorvaldsens gode ven, Herman Schubart.
C.F. Hansen fik i år 1800 opgaven at tegne planer til genopførelse af Christiansborg, der var brændt i 1794.
Planerne lå klar i 1803, se Lund & Thygesen, vol. I, p. 275-277.
Thorvaldsen havde 6.3.1804 fået et statsligt stipendium og en formel godkendelse af sit forlængede ophold i Italien, se mere herom i En fri mand. Thorvaldsens forbliven i Rom.
Tanken var, at han derfra kunne løse opgaver for den danske konge/stat som fx værker til udsmykning af Christiansborg, som det nævnes i det følgende.
Dvs. den danske statsminister Christian Ditlev Reventlow.
Den danske kulturpersonlighed Charlotte Schimmelmann.
Både Reventlow og Schimmelmann havde spillet en rolle for at Thorvaldsen fik tilladelse til at forblive i Italien, se mere herom i En fri mand. Thorvaldsens forbliven i Rom.
Som det fremgår af det følgende, kunne Hansen på dette tidspunkt ikke udtale sig om det præcise behov for skulpturel udsmykning af slottet.
Hans endelige bestilling dukkede først op 2½ år senere med brev af 31.12.1806.
Se mere herom i Bestillingen til Christiansborg.
Thorvaldsen besvarede Hansens brev i sit af primo august 1804.
Rom og romersk arkitektur spillede en afgørende rolle for C.F. Hansens arkitektursyn. Hans vigtigste inspirationskilder var romersk kejsertidsarkitektur og arbejder af de manieristiske arkitekter Giacomo Barozzi da Vignola (1507-1573), Sebastiano Serlio (1475-1554) og især Andrea Palladio (1508-1580) i Norditalien.
Dvs. den danske arkæolog Georg Zoëga.
Dvs. Thorvaldsens gode ven, den danske arkitekt C.F.F. Stanley, som på brevskrivningstidspunktet dog endnu ikke var ankommet til Rom, som Hansen her formoder.
Sygdom holdt Stanley tilbage i Napoli, og han ankom først til Rom 9.1.1805.