26.9.1842

Afsender

C.F. Holbech

Afsendersted

Rom

Modtager

Christine Stampe

Modtagersted

Nysø

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af dokumentet.

Resumé

Holbechs rapport om Thorvaldsens gøren og laden i juli og august 1842.

Dokument

Den 1. Juli. Om Aftenen hos KolbI for at ønske ham en lykkelig Reise han reiser i Morgen til SenegaliaII. I Seng Kl. 1.

Den 2. Juli. Tohrvaldsen befinder sig lit upasselig og har været hiemme hele Dagen. I Seng Kl. 10½.

Den 3, Søndag. Tohrvaldsen er igien fuldkommen væl. Restaurationen af de fra Kiøbenhavn ankomne GibssagerIII er fuldendt. Medag hos LepreIV. om Aftenen i et stort musikalsk Selskab hos DiesV. I Seng Kl. 1½.

Den 4 T. læser. Gibseren er i fær med at forme GratierneVI. I Aften have vi hele TombolaselskabetVII fra Kolb, hos os. I det tomme BibliotekVIII er giordt Anstalter til Selskabet[s] Modtagelse.

Den 5. Om Morgenen Kl. 6 gik T med BravaIX til MarmorataenX for at besee nogle Stykker Marmor. Det er meget varmt i Dag, T har faaet sig en god Middagslur. Om Aftenen hiemme og i Seng Kl. 10½.

Den 6. Giennemseet og ordned en stor Del Papirer. Om Aftenen spaseret med mig for at nyde den behagelige Køling, thi Dagene ere nu saa Varme at man ikke kan gaae ud. I Seng Kl. 10.

Den 7. Om Eftermiddagen i MausoleetXI for at see Comedien il ventalioXII, som morede T. meget. Om Aftenen KI. 10 i FilharmoniaXIII hvor vi kiedede os med at see paa en slet Udførelse af Romeo og JulieXIV, som først endte 2½.

Den 8. T. arbeidede i Studiet paa det store halvrunde Marmor Grav-basreliefXV. Aftenen paseret i Caffe GreccoXVI.

Den 9. Ligeledes i Studiet. T. har nu faaet det af Villiams bestilte MaleriXVII.

Søndag den 10. Juli. Om Aftenen i MausoleetXVIII for at see Fyrværkeriet.

Den 11. Begynt at pakke Malerierne indXIX for at sende dem til Kiøbenhavn. Visit om Aftenen hos CamuciniXX.

Den 12. T. har fuldent det før omtalte BasreliefXXI i Studiet. Om Aftenen tombola Selskab hiemmeXXII.

Den 13. Maleri Inpakningen fortsettes. Om Aftenen Selskab hos Direktøren for det franske AcademiXXIII.

14
15
16
17

Søndag den 18.XXIV Om Morgenen forskiellige Visitter, blant andre ogsaa MathieXXV og KyglerXXVI. Til Medag var T. paa Monte-MarioXXVII hvor der var stordt Selskab af Kunstnere og nogle Gesandter, derfra kom T. til MausoleetXXVIII hvor jeg væntede ham, han havde moret sig meget godt, og vilde nu ogsaa nyde Musikken og Fyrværkeriet, som blev til Ende Kl. 11.

Den 19. Om Aftenen TombolaselskabXXIX hiemme.

Den 20.
– 21. Inpakket Malerier.

Den 22. Den siste Kasse med Malerier er slaaet til i MedagsXXX. Det glæder mig, at det nu er endt, thi det har været et ubehageligt Arbeide og et Melankolisk Syn for T. saaledes at see disse kiere Gienstande en efter anden at forsvinde fra Vægen, og pakkes i Kassen, han har den hele Tid heller ikke været i Godt Homør. De nu saa tomme, hæslige Vægge ere heller ikke skikkede til at give ham sit Homør tilbage.

Søndag den 25 Juli.XXXI Løverdag Aften var der giordt Aftale med Professor VagnerXXXII og BravoXXXIII, angaaende en Tur til FrascatiXXXIV den neste Morgen. Man var derfor paa Benene Kl 4½, og alt Kl 5½ kiørte vi ud af Porta St Giovanni. T. var i et serdeles godt Lune, hvilket lenge ikke har været Tilfældet, dels formedelst den traurige inpakken, og dels fordi det varer saa lenge inden han hører noget fra Baronesse StampeXXXV. I Frascati ankom vi Kl 8½, derfra gik Veien til TuscolomXXXVI paa Esler. Hvor mon de nu ere med hvem vi sist var paa en lignende Tur vare i Selskab, sagde T. til mig, netop som jeg red hen ved Siden af ham. – og nu blev Reisen fra Albano til NemiXXXVII, (som Deres Naade vil erindre Dem, som den sidste Udflugt De giorde fra Rom,) atter giennemgaaet i Erindringen. Fra Tuscolom gik Veien til det saa skiønt beliggende Kloster St SylvesterXXXVIII, hvor der blev holdt Frokost i Selskab med Monkene, der vare serdeles tilfredse med det lystige Selskab, det vil sige Selskabet blev først ret lystig efterat 5 Karafler Viin vare forterede af 5 Mand. thi fra Frascati giorde Dr. HartmannXXXIX os Selskab. Til Slutningen giorde T. Vagner til Pave, derpaa blev Munkenes og deres Helgens Skaal drukken, og taget Afsked. Jeg maa dog ennu fortelle at Vagner red paa en Damesaddel, det gav T. Leilighed til at drille ham med, at han fik vistnok ikke Tilladelse at komme ind i Klosteret, hvis Munkene saa ham ride saaledes, thi de vilde da sikkert antage ham for en forklædt Pige.
Da man kom tilbage til Frascati, blev der spiist, drukket, sungen og sovet, og derpaa kiørt tilbage til Rom, hvor man ankom Kl. 9 i det bedste Lune.

Den 26 – – –

Den 27. Paa vore Spasereture i de sidste Aftener har T. immer talt med mig om, at han frygtede, der maatte sikker være tilstødt Familien Stampe noget ubehageligt, siden det varede saa lenge inden han fik Brev. Det glæder mig derfor meget at vi i Dag fik BrevXL, det har beroliget ham, han er i godt Lune.

Den 28

Den 29. Hele Sommeren har T. klaget over at han ikke sov godt om Natten, det er endelig faldet ham ind, at Aarsagen maatte være den, at han spiste saa sildig til Medag, han har derfor de sidste 2 Dage spist til Medag med mig Kl 12, og om Aftenen besøgt (ligeledes ledsaget af mig) en Kneibe for at drikke et Glas Viin, det har bekommet ham godt, han har sovet meget godt derpaa og har besluttet at fortsætte denne Levemaade.

Søndag den 31.XLI Om Morgenen var T. i AkademietXLII for at stille Modellen for Eleverne. Om Eftermedagen spaserede han med mig i Villa Borgese, hvor vi mødte SavorelliXLIII og hans Moder, og bleve indbudne til at kiøre med dem, efter at have kiørt noget omkring fulgte vi dem hiem. Selskabet som fantes hos dem gav mig Leilighed til at fortælle Deres Naade den første TohrvaltioneXLIV. Talen var nemlig om at ride, og da en Herre spurgte T. Signor Cavaliere, siete voi pure cavaleriste? svarede han, non Signore, sono somaristo.

Fra d. 1. Aug. til idag den 5, er den ene Dag gaaet som den anden, og alle endte i en Kneipe paa Piazza Barberino, i Selskab med Prof. VagnerXLV, ReinhartXLVI og andre tydske Kunstnere, uden at der er forefaldet noget som jeg finder værd at fortælle.

Søndagen den 7.
XLVII Om Eftermedagen gik T. i Selskab med mig til Piazza Navona for at see Romerne kiøre omkring i Vandet, som man to Gange om Ugen lader oversvømme hele PlassenXLVIII for at give Kiøling. Om Aftenen gik vi til Famiglien SavarelliXLIX, contessen forærede T. et par meget smukke PampusserL af hendes eget Arbeide, den unge conte gav ham en Skrivertøy, og en meget smuk ung HundLI, over hvilken jeg har maattet paatage mig Opdragelsen. Da T. forundrede sig over alle disse Presanter sagde man ham, at det var i Dag St. Alberto, altsaa hans NavnedagLII, noget som hverken T. eller jeg havde tengt paa. T. blev ligeledes nød til at sige Datoen paa begge sine GebursdageLIII. Paa Veien hiem sagde T. jeg er baade sulten og tørst, noget som aldrig var Tilfældet, naar jeg gik fra Baronesse Stampe, og nu gik Værdens største Kunstner ind i Roms simpleste Kneipe for at spise Æg, og drikke en FoglietteLIV.

Den 9. begynd[t]e T. at modellere Basriliefet Christi DaabLV.

Den 23. August. I Dag begynder man at transportere alle de inpakkede Sager til rippa-GrandeLVI. T. har faaet en meget betydelig Oreden fra PreysenLVII.

Den 27. Alle Sagerne ere lykkelig ombord paa SkibetLVIII for at gaae til Livorno. Baronessens Flasker er ikke blevne fylte med OrvietoLIX og eiheller sent paa Skibet, men det er ei min Skyld.

Her er Ordenen i min Dagbog bleven afbrudt, og jeg maae bede Deres Naade at tage til takke med Resten i Brevform, i hvilken jeg aldeles ikke er nogen Mester.
Siden at alle Kasserne vare ombord paa det lille Skib som skulde føre dem til Livorno, haver jeg bestandig bemærket en vis Uroe hos T. hvis Aarsag sikkert er Uvisheden om alle sine uskatterligeLX Kunstsagers Skiæbne, som han nu haver overgivet til Havet, han svævede derfor imellem, at reise med Fregaten og ikke reise med, intil endelig Lysten til at ledsage sine saa kiære Gienstande endelig seirede. Men det syntes Thor. stedse at Hr. BravaLXI ikke gierne ville have ham med, og T. forklarer sig det saaledes, at Hr. Brava ønsker sig frit Spillerum til at prale af sine store Fortienester ved inpakningen af Sagerne, og han frygter formodentlig at dersom T. var med saa kunde Sanheden let komme for en Dag, og den vilde da lyde saaledes, at Brava egentlig kun haver udretted det Mindste derved, thi over alt hvad der er bleven inpakket i Studiet, haver jeg førdt Listen, og over alt hvad der er inpakket i Huset haver T. selv dirigeret, hvilket profane Arbeide haver borttaget ham saa megen Tid at han i den væl kunde have skienket Værden Glæden af et udødeligt Kunstværk, Dog Bravos tilsyneladende Ulyst til at have T. medLXII, vilde naturligvis ikke have holdt ham derfra, dersom ennu ikke en anden Omstendighed ennu var kommen dertil, og det var nemlig en Smerte i den høire HofteLXIII, der saa pludselig, og heftig angreb T. at det bragte mig i den største Angst. Aarsagen dertil var formodentlig ikke andet end en Forkiølelse som han havde hentet sig ved at si[d]de om Aftenen for den aabne Dør i Kaffe GreccoLXIV. imidlertid var Smerten saa stor, at den giorde ham ganske svag; jeg hentede en Læge, og behandlede T. efter dennes Anordning, det havde gode Følger, og Sygdommen er nu ganske forbi. Men dog raader Lægen saavæl som alle hans Venner ham fra at begive sig paa Reisen i denne sildige Aarstid, thi Fregatten kommer neppe til at forlade Livorno før den 4. eller 5. OgtoberLXV. T. inseer selv det Fornuftige i dette Raad, og trods sin store Lyst til at følge med sine Sager til Danmark, haver han dog nu endelig besluttet at følge dette Raad og forblive i Rom indtil ForaaretLXVI. Han kommer da nogle Maaneder senere hiem end hvis han var gaaet med Fregatten, men han udsætter ogsaa sin Sundhed for langt mindre Fare. Saaledes haver jeg nu fortalt Deres Naade hvorledes vor kiære, og ag[t]værdige, Thorvaldsen handler og vandler intil denne Dag, den 26. September. væl sandt kun meget ufuldkomment, men De vil godhedsfuldt tage til takke dermed som det er thi jeg formaaer ikke at giøre det bedre. Jeg ønsker Deres Naade at leve væl og beder at hilse Deres høiagtede og kiære Familie fra Deres Naades lydige

C. F. Holbeck.

Generel kommentar

Dette er anden del af den rapport om Thorvaldsens gøren og laden, som Christine Stampe havde bedt Holbech om at sende til sig, jf. Stampe , op. cit., p. 196. Stampe havde forladt Rom 6.6.1842.
Første del af Holbechs rapport blev fremsendt 1.7.1842.


Rapporten blev trykt i Stampe, op. cit. Teksten afviger på mindre punkter fra ovenstående tekst, der er skrevet af direkte fra Holbechs brev.
Rapporten blev sandsynligvis givet til Thorvaldsens Museum i 1917 af Rigmor Stampe.

Arkivplacering

Thorvaldsens Museums arkiv, inspektørens skrin, nr. 4a

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Andre referencer

Emneord

Personer

Værker

A616 Gravmæle over de to Poninski-søskende, 1835, inv.nr. A616
B101 En hyrdedreng og en hyrdepige i den romerske Campagne, i baggrunden Aqua Claudia, 1842, inv.nr. B101
A573 Kristi dåb, 1842, inv.nr. A573

Kommentarer

  1. Dvs. den tyske bankier og konsul Karl von Kolb.

  2. Holbech mener antagelig Senigallia ved Adriaterhavets kyst, ca. 30 km nordvest for Ancona.
    Kolb har formodentlig haft forretninger i Senigallia.

  3. Thorvaldsen modtog fem kasser fra København med nogle af sine værker i gips. Kasserne og gipserne var kommet til skade undervejs, som det fremgår af Holbechs rapport 1.7.1842.
    Kassernes indhold kendes p.t. ikke præcist, men der må have været tale om de værker, som Thorvaldsen havde produceret i Danmark fra sin ankomst dér 17.9.1838 og indtil sin afrejse til Rom 25.5.1841. Disse værker blev transporteret til Rom for at blive hugget i marmor i Thorvaldsens romerske værksted.
    Se evt. emneordet Transport af Thorvaldsens kunst fra København til Rom 1842.

  4. Et romersk værtshus, som Thorvaldsen ofte frekventerede.

  5. Dies er p.t. uidentificeret.

  6. Dvs. Thorvaldsens skulptur Gratierne med Amors pil og Amor med lyren, A32.

  7. Thorvaldsen plejede at gå til tombola hos Karl von Kolb – fx den 20.6.1842 – men da Kolb var bortrejst, jf. ovenfor, blev selskabet afholdt i Thorvaldsens lejlighed i Casa Buti.

  8. Thorvaldsens lejlighed var ved at blive tømt, fordi inventar m.m. skulle transporteres til Danmark sammen med Thorvaldsens kunstværker – derfor det tomme bibliotek.
    Se Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1842.

  9. Dvs. den dansk-tyske konsul i Rom, Johan Bravo.

  10. Marmorata var det sted i Rom, hvor både med marmor anløb og lossede marmorstykker.
    Marmorataen lå neden for Aventinerhøjen ved Tiberen lige over for Roms havn, Ripa Grande.

  11. Der er højst sandsynlig tale om Engelsborg, eller Castel San Angelo, der oprindelig blev bygget som kejser Hadrians mausoleum.
    Holbech omtaler nemlig “mausoleet” igen nedenfor, og fortæller, at der blev vist fyrværkeri. Pavestaten foranstaltede fyrværkeri – kaldet Girandolaen – fra Engelsborg på kirkelige festdage.
    Men da Thorvaldsen og Holbech her har set en teaterforestilling i mausoleet, kunne der også være tale om Augustus’ mausoleum, der blev brugt til teater indtil begyndelsen af 1900-tallet. Muligvis blev der dog også spillet teater på Engelsborg.

  12. Dvs. dramatikeren Carlo Goldonis (1707-1793) komedie Il Ventaglio.

  13. Dvs. Accademia Filarmonica Romana.

  14. Muligvis Shakespeares skuespil af samme navn, men da stykket blev spillet i Filharmonica’en, kan der have været tale om en opera, fx Niccoló Antonio Zingarelli (1752-1837) Giulietta e Romeo, 1796; Niccola Vaccai (1790-1848) Giulietta e Romeo, 1825; eller Vincenzo Bellini I Capuleti e i Montecchi, 1830.

  15. Dvs. Thorvaldsens relief Gravmæle over de to Poninski-søskende, jf. A616.

  16. Dvs. Caffè Greco.

  17. Dvs. den walisiske maler Penry Williams’ maleri En hyrdedreng og en hyrdepige i den romerske Campagne, i baggrunden Aqua Claudia, B101.
    Maleriet blev bestilt hos maleren i begyndelsen af 1842, jf. 31.1.1842.

  18. Dvs. Engelsborg, eller Castel San Angelo, der oprindelig blev bygget som kejser Hadrians mausoleum.
    Fra Engelsborg arrangerede pavestaten fyrværkeri – kaldet Girandolaen – på kirkelige festdage.

  19. Thorvaldsens lejlighed var ved at blive tømt, fordi inventar m.m. skulle transporteres til Danmark sammen med Thorvaldsens kunstværker – derfor indpakningen af Thorvaldsens malerisamling, som skulle indgå i Thorvaldsens Museum.
    Se Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1842.

  20. Dvs. den italienske maler Vincenzo Camuccini.

  21. Dvs. Thorvaldsens relief Gravmæle over de to Poninski-søskende, jf. A616.

  22. Som ovenfor blev tombola-selskabet afholdt i Thorvaldsens lejlighed i Casa Buti.

  23. Dvs. den franske maler Jean-Victor Schnetz, der siden 1841 havde været direktør på Académie de France à Rome.

  24. Den 18.7. i 1842 var en mandag. Holbech mener sandsynligvis søndag den 17.7.1842.

  25. Dvs. den tyske maler Wilhelm Matthiä.

  26. Dvs. den danske maler Albert Küchler.

  27. Roms højeste punkt beliggende nord for Vatikanet.

  28. Dvs. Engelsborg, eller Castel San Angelo, der oprindelig blev bygget som kejser Hadrians mausoleum.
    Fra Engelsborg arrangerede pavestaten fyrværkeri – kaldet Girandolaen – på kirkelige festdage.

  29. Som ovenfor blev tombola-selskabet afholdt i Thorvaldsens lejlighed i Casa Buti.

  30. Dvs. middags.

  31. Den 25.7. i 1842 var en mandag. Holbech mener sandsynligvis søndag den 24.7.1842.

  32. Dvs. den tyske billedhugger Johann Martin von Wagner.

  33. Dvs. den dansk-tyske konsul i Rom, Johan Bravo.

  34. Frascati ligger ca. 20 km sydøst for Rom.

  35. Der er ikke bevaret nogle breve fra Stampe til Thorvaldsen efter 14.6.1842.

  36. Tusculum ligger ca. 5 km sydøst for Frascati.

  37. Thorvaldsen, familien Stampe og Holbech var på en udflugt ved Albano- og Nemi-søerne 2.6.1842.

  38. Dvs. klostret San Silvestro yderligere ca. 5 km østpå i forhold til Tusculum.

  39. Dvs. den danske læge Jens Arenholt Gottfred Hartmann.

  40. Dette brev kendes ikke. Se evt. Forsvundne breve.

  41. Den 31.7. i 1842 var en søndag, så her har Holbech dateret korrekt.

  42. Dvs. det pavelige kunstakademi Accademia di S. Luca.

  43. Dvs. den italienske greve og billedhugger Antonio Savorelli.
    I Stampe, op. cit., staves han fejlagtigt Savarelli, hvilket også sker en enkelt gang for Holbech nedenfor.

  44. I Stampe, op. cit., er dette ændret til Thorvaldsiana.
    Thorvaldsen var så kendt for lapidariske bonmot’er som det følgende, at de havde fået et særligt navn.

  45. Dvs. den tyske billedhugger Johann Martin von Wagner.

  46. Dvs. den tyske maler Johann Christian Reinhart.

  47. Den 7. august var en søndag i 1842, så her daterer Holbech korrekt.

  48. Dvs. den såkaldte Lago di Piazza di Navona, hvor pladsen blev oversvømmet lørdag og søndag i august måned fra 1700-tallet til ca. 1860’ernes slutning.

  49. Sic! Holbech mener Savorelli, som han også skriver ovenfor.

  50. Dvs tøfler.

  51. Thorvaldsen var glad for hunde, se evt. emneordet herom.

  52. Den 7. august var navnedagen for den hellige Alberto degli Abati.

  53. Thorvaldsen fejrede både sin egentlige fødselsdag 19.11.1770 og sin såkaldte romerske fødselsdag 8.3.1797, dagen for hans ankomst til Rom.

  54. Dvs. en vinflaske, se Ordbog over det danske Sprog.

  55. Dvs. Thorvaldsens relief Kristi dåb, A573.
    Dette brevsted dokumenterer, at værket blev påbegyndt 9.8.1842.

  56. Ripa Grande var Roms ind- og udskibningshavn ved Tiberen i Trastevere. Det var herfra, Thorvaldsens kunstværker, malerisamling, indbo m.m. skulle sendes til Livorno, for dér at blive omlastet til fregatten Thetis. Se mere herom i Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1842

  57. Dvs. den prøjsiske orden Pour le Merité, som Thorvaldsen fik tildelt 16.6.1842.

  58. Dvs. det “lille Skib”, som Holbech kalder det nedenfor, og som skulle transportere Thorvaldsens gods til Livorno.

  59. Dvs. sige vin fra Orvieto, sandsynligvis hvidvin. Stampe havde øjensynlig bedt Holbech om at sørge for dette.

  60. Dvs. uvurderlige – at skattere betyder at vurdere, jf. Ordbog over det danske Sprog.

  61. Dvs. den dansk-tyske konsul i Rom, Johan Bravo.

  62. Se også Stampe, op. cit., 179-180, der lufter Thorvaldsens mistanke om, at Bravo var ansvarlig for, at fregatten Thetis forlod Livorno 2.10.1842 én dag før, Thorvaldsen ankom dertil i den tro, at fregatten ventede på ham, så han kunne rejse med til København.
    Se evt. Rejsen til Danmark, oktober 1842.

  63. Der er antagelig tale om de gigtsmerter, som Thorvaldsen led af på dette tidspunkt, se fx brev af 3.10.1842 eller oktober 1842, hvor gigten omtales.

  64. Dvs. Caffè Greco.

  65. Fregatten Thetis forlod faktisk Livorno 2.10.1842, mens Thorvaldsen først ankom dertil 3.10.1842. Han fortsatte da rejsen til Danmark på egen hånd, se evt. Rejsen til Danmark, oktober 1842.

  66. Som nævnt ombestemte Thorvaldsen sig alligevel og forlod Rom 1.10.1842.

Sidst opdateret 15.02.2016