September 1841

Afsender

Christine Stampe

Afsendersted

Nysø

Modtager

Omnes

Dateringsbegrundelse

Dette afsnit af Stampes erindringer beskriver begivenheder, der kan tidsfæstes til September 1841.
Men erindringerne blev først nedfældet i denne form i månederne efter Thorvaldsens død 24.3.1844, sandsynligvis på grundlag af dagbogsnotater fra dengang, begivenhederne fandt sted. Teksten kan altså i løbet af denne proces have undergået redaktionelle ændringer og/eller erindringsforskydninger, så dateringen skal tages med et gran salt.
Dateringen af erindringerne drøftes nærmere i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.

Resumé

Christine Stampes manus til hendes erindringer om Thorvaldsen. Dette er 31. del af i alt 60.

Dokument

[side 157]

[fortsat…]I

Nu forlode viII vores kiere Broder ChristianIII og toge over Pisa til FlorenzIV saa begge Steder hvad der var at see som jo især var i florenz, her giorde vi mange Vakkre Bekiendtskaber og især var der en Hr. von SnitzerV ved den Preusiske Legation som strax infandt sig, han havde skriftlig inhentet underetning om Thors kome, han tog sig af os, og inrettede Tiden for at see alt paa det beste, og førte os omkring[.] 2 vakkre FransmændsVI bekiendskab giorde vi hvoraf den Eene var en Avocat. De vare meget lykkelige ved at see Thorv deels i Galleriet, og deels ved Tabel d’hoteVII de fortalte mig at Thorv: var meget berømt i Paris og bad os umaadelig om at komme til ParisVIII paa tilbage Tuuren med Thorv. og de gav os anvisning paa et passende Loschie, og deres Adresse med Anmodning endelige at lade dem vide naar vi kom til Byen, for at de kunde inrette alt paa det beste for os, og saaledes kom alt hvad vi støde paa (ogsaa nogle Rusere[)] os forekommende imøde, ja de simpleste Værtshuus folk vare dobelt saa artige naar de hørte at det var Thorv: som de Loscherede, for[r]esten vare vi fra Mayland forsynede med LascipasareIX saa vi ogsaa fra den Side havde det godt og da jeg var den der besørgede alt paa Reisen erklærede jeg strax for StampeX og Thor:

[side]

som af og til vilde blande dem i tingene at saa fremt jeg skulde have med det at giøre maatte de holde dem der fra, thi det hendte sig et par gange naar jeg med en eller anden ikke var enig om Prisen, som jo især i Italien let kan hendes, saa kommer det blodt an paae at vise bestemt hed, og ikke bryde sig om deres Skrigen osv. dog saa infandt sig Thorva: og Stampe med deres ansigter som viste at de ville jeg skulle give efter og skiønt de talte dansk forstod værten CamerierenXI godt at de lod dem imponere og hvad han ikke havde været grov, og holdt huus saa begyndte han nu, saa ledes sagde jeg til mine Herrer engang for alle de skulde passe dem selv, og blodt aldrig blande dem inoget naar jeg ikke forlangte ders Hielp, og da en saadan Cameriere som havde smurt en uforskammet stor Regning og ikke vilde lade sig snakke til rette men blev Grov, forlangte jeg at tale med Værten, han var ikke hiemme svarede Tieneren, og andre af Huuset, [“]godt saa kan det bie til han kommer[”], meente jeg da vi skulde bede 2 Timer, dog den Vært kom aldrig, nu gik jeg selv ned og saa mig om, og fandt virkelig min Vært paa sit Contoir, jeg fortalte ham at hans Regning var det dobelte af hvad vi havde givet for det samme andre steder osv ‒ og hans Cameriere havde været Grov, dette siste ville jeg bede ham for skaane os for men sende os en anden

[side]

Opvarter, og hvad Regning Angik, saa var jeg nød til at betale den da jeg ikke havde akkorderet med ham forud, men saa maatte han ogsaa finde sig i at jeg disrecomanderte ham til andre Reisende, osv ‒ Værten var meget Artig forandrede Regningen og giorde mange Undskyldninger, og jeg viste Thorvaldsen triomferende mine 2 sp:XII som jeg havde sparet ved ikke at følge hans og Stampes Raad, som altid var at give strax hvad de forlangte, om det saa var aldrig saa groft dog skedte det vist ikke meere en[d] 2 à 3 gange paa heele Reisen og endte altid til min Tilfredshed. ‒
I florens Giorde vi bekiendskab med Consul HageXIII fra Kiøbenhavn, en Rask Mand med en Vakker, net lille KoneXIV, og en BroderXV til Ham, som lod meget interesant. ‒
De vare meget galante, og artige mod os, og vi vare inviterede der til en Diner ‒
BenvenutoXVI gav Thorvaldsen ogsaa en Dinee og han gav mig en af hans Tegning til min AlbumXVII NB fordi jeg maatte love ham een af Thorv. hos Bardi KaaberstikkerenXVIII som har Arvet alle Raphael MorgensXIX Plader Vare vi inviterede, og han gav Thorv. et deiligt Kaaber af TransfigurationenXX og lod os andre vælge, hver et stykke, hvoraf Pladerne laade der, som han saa trykkede i vores Nærværelse og gav os, des foruden sendte han mig En heel samling til Foræring, I florensXXI Besøgte vi en AmerikanerXXII, som havde Modeleret en VenusXXIII, som han meget ønskede Thor: skulde bedomme, og Thorva for bausedes, og sagde: [“]han begynder hvor vi andre ender.[”] ‒
Paa veien til PerugiaXXIV mødte vi en Arkitekt fra Hamborg, som jeg troer hed LyderXXV, og som blev meget glad ved at see Thorvaldsen, i St Maria dele Angoli saae vi OverbeckXXVI smukke MalerieXXVII, som dog kuns er blevet ubetydelig Beskadiget af Lynilden der er slaaet ned, ‒
Veien var mageløs deilig og her lærte jeg ret at erkiende hvor urigtig man al tider raaber paa at alt er forbrent og for tøret i Italien, tvert imod har jeg aldrig seet det saa frisk i hvort land, hvor en

[side]

en Blæst eller Natte frost, alt i Juni kan forvandle Skovene fra grønt til Gult og rødt, her saa vi fleere lange Strækning[er] paa fleere Miil af deilige friske grøne Skove, og især forbausedes vi over Grønsværet under samme, som var saa jeven, frodig og kraftig af farven, som de fortrefligste Engelske BoelingrinXXVIII, og da jeg erkundigte mig hvor det kom at de kunde være saaledes, som vi aldrig havde det uden ved stadig Vandning, og her var dog saa umaadelig, varm vi vare i Spt: sagde man mig at den stærke Dug som her i Syden faldt om Natten erstattede, den megen Regn, som man haver i Norden, og her gaaer fleere Maaneder hen uden Regn, og man hører aldrig at dette eller hiint Korn er mislykket. ‒

[fortsættes…]XXIX

Generel kommentar

Dette dokument er en del af det originale manuskript til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen. Afskriften af hele manuskriptet omfatter i alt 60 dele. Denne del er nr. 31.


Stampes erindringer blev udgivet i bogform i 1912 af Stampes barnebarn, Rigmor Stampe. Denne del af den ucensurerede originaltekst svarer til Stampe, op. cit., i den redigerede udgave.

Læs mere om nærværende online-udgivelse af teksten i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.

Teksten er publiceret med støtte fra Ny Carlsbergfondet i regi af digitaliseringsprojektet Kilder til Dansk Kunsthistorie.

Arkivplacering

Thorvaldsens Museums arkiv, inspektørens skrin, nr. 1

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Andre referencer

Emneord

Personer

Værker

E839 Transfigurationen, 1811, inv.nr. E839

Kommentarer

  1. Denne del af Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen er fortsættelsen af den foregående del, som kan ses her.

  2. Antagelig 1.9.1841 rejste Thorvaldsen og familien Stampe fra Livorno til Pisa.

  3. Dvs. Christine Stampes yngste bror Christian Dalgas.

  4. 2.9.1841 ankom Thorvaldsen og familien Stampe til Firenze.

  5. Denne von Snitzer er p.t. uidentificeret.

  6. Disse to franskmænd er p.t. uidentificeret.

  7. Dvs. fællesspisning.

  8. Thorvaldsen kom aldrig til Paris, hverken før eller siden.

  9. Efter italiensk lasciapassàre, dvs. passerseddel, pas.
    Dvs. passet af 30.7.1841, som Stampe havde sørget for blev sendt i forvejen til Milano.

  10. Dvs. Henrik Stampe.

  11. Dvs. kammertjener, kelner, jf. came­riere i Meyers Fremmedordbog.

  12. Måske specie, selvom det ikke var en italiensk møntenhed. For møntfødder på Thorvaldsens tid se referenceartikel herom.

  13. 2.9. – 4.9.1841 mødte Thorvaldsen og familien Stampe handelsmanden Alfred Hage (1803-1872) og familie i Firenze.

  14. Dvs. Frederikke Wilhelmine Hage (1810-1891), née Faber.

  15. Den danske konsul Alfred Hage havde flere brødre, én af dem var den danske politiker og jurist Hother Hage (1816-1873), der i årene 1840-42 var på en stor udenlandsrejse. Det er muligvis ham, der er tale om her.

  16. Dvs. den italienske maler, professor i billedkunst og akademidirektør Pietro Benvenuti. Han spiste middag med Thorvaldsen og familien Stampe 2.9. – 4.9.1841.

  17. Dvs. en stambog eller en vennebog.
    Thorvaldsen havde også en sådan, se artiklen herom.

  18. 2.9. – 4.9.1841 besøgte Thorvaldsen og familien Stampe trykker Luigi Bardi, der forærede Thorvaldsen et kobberstik af Rafaels Transfiguration, stukket af Raphael Morghen, E839.
    Bardi forsynede kobberstikket med en dedikation.

  19. Dvs. den italienske raderer og kobberstikker Raphael Morghen.

  20. Dvs. et kobberstik af Rafaels Transfiguration, stukket af Raphael Morghen, E839.

  21. Følgende er skrevet i venstre margen på den anden led: “I florens Besøgte vi en Amerikaner, som havde Modeleret en Venus, som han meget ønskede Thor: skulde bedomme, og Thorva for bausedes, og sagde: [“]han begynder hvor vi andre ender.[”]”

  22. Dvs. den amerikanske billedhugger Hiram Powers.

  23. Dvs. Powers’ skulptur Eve Tempted, modelleret 1839-1842, hugget 1873-1877,
    Smithsonian American Art Museum. Thorvaldsen så, som det fremgår, statuen under udførelse i ler. Se evt. også beretningen af september – december 1845, hvori Thorvaldsens møde med Powers beskrives.

  24. Thorvaldsen og familien Stampe forlod Firenze 4.9.1841. De nåede Perugia antagelig 8.9. – 9.9.1841.

  25. Antagelig den tyske arkitekt Jacob Heinrich Ludolff (1793-1873). Ludolff står som underskriver på brev af Maj 1834 fra Kunstverein Hamburg til Thorvaldsen.

  26. Dvs. den tyske maler Johann Friedrich Overbeck.

  27. Dvs. freskoen Frants’ Rosenunder,
    fra 1829, som kan ses i kirken Santa Maria degli Angeli ved Assisi.

  28. Efter fransk Boulingrin, dvs. græsplæne. Oversat fra engelsk Bowling green!

  29. Denne del af Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen fortsættes i den følgende del, som kan ses her.

Sidst opdateret 09.09.2019