Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 8813 af 10186
Afsender Dato Modtager
Christine Stampe [+]

Afsendersted

Nysø

August 1841 [+]

Dateringsbegrundelse

Dette afsnit af Stampes erindringer beskriver begivenheder, der kan tidsfæstes til August 1841.
Men erindringerne blev først nedfældet i denne form i månederne efter Thorvaldsens død 24.3.1844, sandsynligvis på grundlag af dagbogsnotater fra dengang, begivenhederne fandt sted. Teksten kan altså i løbet af denne proces have undergået redaktionelle ændringer og/eller erindringsforskydninger, så dateringen skal tages med et gran salt.
Dateringen af erindringerne drøftes nærmere i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.

Omnes
Resumé

Christine Stampes manus til hendes erindringer om Thorvaldsen. Dette er 30. del af i alt 60.


[fortsat…]

Nu reiste vi til Livorno, og paa Veien hvor vi bedede i et slet Værtshuus maatte vi aabne Vores Nysøeske Spisekammer, og Broder Chr: forbausedes over den gode Spege Skinke som havde holdt sig saa længe, der blev taget godt til den, og jeg troer næsten den fik sin rest. ‒
I Livorno bleve vi meget kierlige modtagne af Chr’s Kone og anden Søn et meget smukt Ungt menneske paa 19 Aar, men som man her vilde have givet 25 saadanne deilige sorte Bakkenbarter og Mustascher havde han, det var et nydelig Huus, og deilig indrettet for at modtage os, skiønt Konen er en Florentinerinde kan hun godt tiene til Mønster for Orden, og properhed, Thorvaldsen og vi alle fandt os meget bequem og væl her, og vi tilbragte her 5 Uger roelig, og behagelig, giorde ofte Turer i Omegnen, og det morede Thor: at giensee Montenero hvor han havde opholdt sig oftere med Schubarts, i Livorno

Brugte Thorv: Søebade, hvær dag, og fandt dem deilige, ja han som først var lidt utaalmodig ved at vi vilde opholde os her saa længe, for min Broders skyld befandt sig saa væl at vi neppe kunde faae ham afsted, da vi endelig vilde reise videre, her gik alt saa roeligt og hans Gamle Mutter kunde pleie lidt for ham, efter den lange fatigante Reise, og hvor efter man da og skiønner dobelt paa Magelighed, og Roe, i Livorno vare dog ogsaa adskillige familler uden om som viste os Artighed og Opmærksomhed, saa som Dardanell, og Grabaus, ‒ men Stub, som før havde været saa galant, lod det blive ved en Visit, det meente Thor: kom fordie … ‒
Den rige Grant inviterede ogsaa til en Stor Fete han gav, men paa sin fornemme Maneer, saa vi kom der ikke, hvorover han ret skal have ergret sig ‒ Paa en Consert som man der gav, hørte vi adskillige gode Sangere[,] Diletantere blandt andet Mad: Hillert[,] Filipa, di George osv men især var man begierlig efter om Mme Grant vilde synge (: en Englænderinde, som var vant til at giøre sig kos[t]bar, og naar man var meest spændte, paa hendes som man sagde, usedvanlige deilige Sang, saa hed det paa engang: [“]je ne chante pas[”], enten for Hoved eller Halspine :) og man meente at hun ikke lod sig høre af dèpis fordi Thr: ikke havde været hos hende, dog jeg paastod jo, og vandt mit vædemaal, hvis hun virkelig Sang godt NB: saa ville hun dog vist man skulde regrettere ikke at have bivaanet hendes fete, der sang hun meget, men

vi ville jo ganske betvivle denne Dyd, naar vi ikke selv hørte den, og regretere den ville vi aldrig paa en Reise; hvor man hører saa meget godt, Een af dem der udmærkede sig især ved sin smukke Sagn var Prins Pognatoski der tillige har Componeret den Opera: Dondesterio som vi saae i Livorno; paa Conserten giorde jeg bekiendskab med en Lady Deogly eller -gla, og hendes smukke Niesse (de vare begge Smukke:) hun fortalte mig at hendes Mand Lord D: som ikke kunde tage deel i nogen Sælskab fordie han havde et daarlig Been hvorfor han brugte Badene i Livorno), vilde dobelt misunde dem i Aften, for at have seet Thorvaldsen, som han sværmede for, og saa uhyre havde beklaget, ikke at kunde giøre visit til, osv det eene Ord tog det andet og jeg lovede disse intusiarte Vakkre Damer, at føre Thorvaldsen til dem før vi forlod L: som skulde skee om 2 Dage, og jeg holdt Ord, og vi fandt en ung lige saa smuk og interesandt Mand, som hans Kone, og Niesse, men des værer ganske berøvet Brugen af sine Been, ved en rørelse, han sad bestandig i en Lænestoel! og beskieftigede sig med at male i Aquarell, Prospekter fra de forskiellige Lande og steder, som de besøgte paa deres Reise, Hans Talent frapeerte Thorvaldsen, ligesaa meget som at see en saa Ung og smuk Mand i den Stilling, de vare Meget glade ved den Lykke at see Thorv: og jeg fik lov at vælge et af hans prospekter hvoraf der laae, i det minste en Hundrede stykker, paa Bordet, og deriblandt nogle meget prægtige, jeg valgte en lille Udsigt, han havde taget fra Livorno ‒ de vilde Næste foraar at komme til Rom, og glædede sig

til at fornye Bekiendskabet, dog Gud veed hvorledes det er gaaet dem, thi vi saae dem aldrig meere. ‒

[fortsættes…]

Generel kommentar

Dette dokument er en del af det originale manuskript til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen. Afskriften af hele manuskriptet omfatter i alt 60 dele. Denne del er nr. 30.


Stampes erindringer blev udgivet i bogform i 1912 af Stampes barnebarn, Rigmor Stampe. Denne del af den ucensurerede originaltekst svarer til Stampe, op. cit., i den redigerede udgave.

Læs mere om nærværende online-udgivelse af teksten i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.

Teksten er publiceret med støtte fra Ny Carlsbergfondet i regi af digitaliseringsprojektet Kilder til Dansk Kunsthistorie.

Arkivplacering
Thorvaldsens Museums arkiv, inspektørens skrin, nr. 1
Thiele
Ikke omtalt hos Thiele.
Andre referencer

  • Rigmor Stampe (ed.): Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen, København 1912, p. 139-141.

Emneord
Christine Stampes manus · Fordomme om italienere · Karakteristikker af Thorvaldsens person · Montenero · Rejsebeskrivelser · Rejsen til Rom, maj-september 1841 · Selskabsliv i Italien · Thorvaldsen som Thor
Personer
Christian Dalgas · Alexander Grant · Alexander Hamilton Douglas · Herman Schubart · Gerhard Stub · Bertel Thorvaldsen
Sidst opdateret 09.09.2019 Print