Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 8812 af 10186
Afsender Dato Modtager
Christine Stampe [+]

Afsendersted

Nysø

August 1841 [+]

Dateringsbegrundelse

Dette afsnit af Stampes erindringer beskriver begivenheder, der kan tidsfæstes til August 1841.
Men erindringerne blev først nedfældet i denne form i månederne efter Thorvaldsens død 24.3.1844, sandsynligvis på grundlag af dagbogsnotater fra dengang, begivenhederne fandt sted. Teksten kan altså i løbet af denne proces have undergået redaktionelle ændringer og/eller erindringsforskydninger, så dateringen skal tages med et gran salt.
Dateringen af erindringerne drøftes nærmere i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.

Omnes
Resumé

Christine Stampes manus til hendes erindringer om Thorvaldsen. Dette er 29. del af i alt 60.


[fortsat…]

[...] Over Luganer Søen seilede vi ogsaa langs med Como Søen til Como, derfra kiørte vi til Milano, hvor vi fandt Onkel Myliuses og alle bekiendtere væl, og Glade ved at see os og de giorde alt for at more os, vi giorde en mængde Kunstneres Bekiendskab, som vare uhyre lykkelige ved at see Thorv: som maatte

hiem med den Eene efter den anden for at give dem Raad, og sige sin Mening over dette og hiint Arbeide, vi saae nu Brera og alt hvad der var at see og jeg giorde bekiendskab med den Unge Soster Kaaberstikker som gav mig et nydelig stik af den smukke Madonna af Sassoferato, som findes i Mayland, Professor Servi var og en meget vakker Ung mand og dygtig Mahler, en Skitze af hans store Malerie, hvor Richelieu overrasker Catarina af Medisis, osv forærte han mig ‒ Myliuses gav en Diner i Byen og Een, ude paa derrs Landsted i Sesto, George M: gav en smuk Consert en Aften og vi nøde all mulig Artighed, Kunstneren vilde giort et Gilde men Thorvaldsen frabad sig det, ‒ vi vare gierne blevet noget længere, naar ikke Stampe havde været i det kiedelige Hiørne som næsten altid var i de store Byer hvor han længtes efter at komme ud at gaae paa Biergene osv saa jeg takkede Gud for at komme derfra ‒
d. 9de August kom vi til Genua, hvor vi nær vare spiste op af Myk om Natten især jeg, vi saa hvad vi troede det beste at see, dog kiendte vi alle Byen, besøgte en gammel Veninde Fr: Steinhauser, og forsynede os med store Vifter, som i Heden vare uundværlige; ‒ paa den deiligste Vei af værden gik vi til Carara, hvor den kiere Broder Christian mødte os med sin Søn Gustavo et vakkert ungt Menneske, Christian fandt vi uforandret, den samme elskværdige herlige Carakteer, efter at have Omfavnet den kiere Broder og glædet sig ved gien synet maatte vi i alfart klæde os paae, thi en Englænder en Ven af Christian, ventede os til

Midag, Samme Hr Wealkens samt en heel deel Tyskere og Italienere komme og giorde Visit, og nu fik vi en deilig Diner som smagte syperb, efter Dagens Besvær man havde taget Loschie til os lige ved siden af denne Hr: W: som ikke havde Plads nok til at in loschere os alle sammen i hans nydelige men lille Boelig.
Om Aftenen bleve vi holdt længere en[d] vi havde løst fordie man sagde der skulde være Fakkeltog og Musik. Nu stod Schampagnen paa Bordet, og der kom den Eene visit efter den anden, og alle skulle de drikke Thor’s vælkomst, og det gik længe ud paa Aftenen endelig kommer et Bud og der blev nu en visken, og en Latter der var nemlig blevet uenighed blandt Musik Corpset og der blev intet af Stadsen, nu kunde vi gudskelov komme til Roe, og Broder Chr: havde sørget for deilig Leilighed, som vi vare halv afklædte hører vi Musik uden for Døren og det var nogle af det heele som vare blevne enige om de vilde bringe en Serenade, som rigtig nok lød noget fatig ret et par Bierfiedler som bragte os til at lee, dog meere maatte vi lee da Thorvaldsen som deels maaskee, ved den længe sitten over Schampagnen, i forventning at den vigtigt omtalte Serenade, deels ved det naragtige i disse Bierfiedlers Musik, var kommet i en saa løstig Stemning at han halv afklædt kom dandsende ind til os andre, og fik Gamle Mutter

til at dandse med, nu maatte han ud i døren for at takke dem, men han vrøvlede noget frempaa dansk han kunde ikke besinde sig saa jeg maatte hielpe ham og sige dem lidt artigt, dog bleve vi enige om Melle W: og jeg vi vilde lade vores Dør staa oben inne til Thorv, som vi endelig fik til Roe, hans sedvanlige Sovekamerat Chr: var alt til Roe, i en Stor Bred og især Høi Seng, og efter omtrent alle sammen at have sovet et par Timer, hører vi paa engang et græsselig Bump paa Gulvet som jeg havde troet var Thor: saa Svær faldt det, dersom jeg ikke havde hørt vrøle oven paae nu sprang jeg angest ind og det var Chr: som var faldet i søvne ned fra den Høie Seng paa de horde Steengulve, nu fik jeg ham ind i Sængen til mig, og troede alt var godt, dog nu men saa begyndte en Kazenjammer[.] den store dreng blevet Vaagen, og begyndte nu at brække saa det stod efter, da det var ferdig saa fik jeg ham givet Vand, og minne herlige Serre’ske draaber, og han faldt i Søvn, og næste dag gik det løs til Esels, og Hest fra een Grube til den anden, et heelt stort Sælskab og Thorv: var rask og der var ikke meere tale om Natte begivenhederne, undtagen for at drille ham, og lade ham høre sine Drengestreger. ‒ fra gruberne gik det fra den Eene Atelie til den anden og der var en gruelig hoven Kunstnere og fuskere at besøge, saa jeg var nær ved at styrte af trethed og Hede, men Thorv: holdt det altid mageløst ud, og var Taalmodig som et Lam. ‒

Det morede Thorv: meget at see dem Bøfflerne kiøre med de umaadelig store Marmor Blokke, som Thorv: og har et smukt Malerie af, det er utroelig det liv der er her ved disse Grubber, og ligeledes, i Seravezza hvor til vi efter en god frokost kiørte med Broder Chr:, her eier denne et net lille Landsted, og en Marmor Grube, her var og Hiernværker og en utroelig virksomhed, hvor man leerer kuns altfor ofte, at erkiende hvor usandt det er: at Italienerne ere dovne, i en Hede hvor vore Bønder ikke vilde røre dem af stedet, seer man dem drivende af Sved, bære store Byrder, og vores Danske Kuske forbausedes x over hvilke Blocke 2 a 3 Mand fløttede, hvor man hos os først vilde kalde 10 Mand sammen. ‒ i Carara var det Smukkeste Arbeide: Borde, og Caminer, thi Statyer vare kuns med Undtagelser noget godt af; i Serravezza saae vi en Macaroni Fabrikker meget betydelige og smukke Hiern Arbeider, som bleve drevne med Vand, lige som Marmor slibning til Borde, steen til Gulvlegning osv osv vi saae os godt omkring og vare her 3 Dage, men den deiligste Tuur var herop til Chr:’s Grube dog den var saa besværlig at jeg atter led af angst for Thorv: Gudved hvordan han kom saa høit, thi mig havde det været umuligt uden hielp, saa steil og slibrig som Veien var men her vilde han helst hielpe sig selv og han skrev sit Navn oppe paa

det høieste sted hvor fleere mærkværdige Personer havde skrevet deres Navne men glade vare vi da vi kom ned igien og vi sov godt, her i Serravezza havde Englænderen sendt os en heel deel gode sager, og sin Huusholderske med for at tillave det, saa vi levede godt, og Kielderen havde han heller ikke glemt, her spiste vi de deiligste Figner med Skinke, og Druer og mageløs frugt[.]

[fortsættes…]

Generel kommentar

Dette dokument er en del af det originale manuskript til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen. Afskriften af hele manuskriptet omfatter i alt 60 dele. Denne del er nr. 29.


Stampes erindringer blev udgivet i bogform i 1912 af Stampes barnebarn, Rigmor Stampe. Denne del af den ucensurerede originaltekst svarer til Stampe, op. cit., i den redigerede udgave.

Læs mere om nærværende online-udgivelse af teksten i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.

Teksten er publiceret med støtte fra Ny Carlsbergfondet i regi af digitaliseringsprojektet Kilder til Dansk Kunsthistorie.

Arkivplacering
Thorvaldsens Museums arkiv, inspektørens skrin, nr. 1
Thiele
Ikke omtalt hos Thiele.
Andre referencer

  • Rigmor Stampe (ed.): Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen, København 1912, p. 137-139.

Emneord
Christine Stampes manus · Fakkeltog · Fordomme om italienere · Karakteristikker af Thorvaldsens person · Rejsebeskrivelser · Rejsen til Rom, maj-september 1841 · Selskabsliv i Italien · Thorvaldsen som mentor for andre kunstnere · Thorvaldsen som Thor
Personer
Christian Dalgas · Heinrich Mylius · Niels Rasmussen · Johann Friedrich Anton Serre · Giovanni Servi · Christian Stampe · Christine Stampe · Henrik Stampe · Carl Steinhäuser · Bertel Thorvaldsen · A. Winckler
Sidst opdateret 09.09.2019 Print