Arkivet, Thorvaldsens Museum

Tilbage til S

Henrik Stampe

Stampe arvede 1827 baroniet Stampenborg på herregården Nysø på Sydsjælland. Han blev gift 1820 med Christine Dalgas.
På Nysø tilbragte Thorvaldsen fra 4.6.1839 – på initiativ af Stampes hustru – størstedelen af sine sidste år i Danmark efter hjemkomsten i 1838.

Stampe havde en aparte personlighed, hvilket gav sig udslag i en til tider underlig adfærd. Han var desuden nøgenbader, passioneret vandringsmand og næsten vegetarianer, og er af denne grund blevet kaldt rousseauist. Han var også begejstret for musik og poesi og komponerede og skrev selv.

Den danske forfatter N.C.L. Abrahams beskrev Stampe i sine erindringer, jf. Abrahams, op. cit. De mødte hinanden i Paris i 1819:

Den allersnurrigste Patron [i.e. karl / fyr] var dog Henrik Stampe. Han kom til Paris i October Maaned, havde gjort en Fodreise i Schweiz og havde sendt sin Kuffert med sine fine Klæder iforveien. Paa Grund heraf arriverede han i den forunderligste Sommerdragt, Nankins Buxer [i.e. gule bomuldsbukser] og en grøn Bombasins [i.e. silkestof] Trøie, der var afbleget til at blive guulagtig undtagen paa Ryggen, hvor den conserverede sin Farve. Han var og er fuld af Underligheder, hvortil kom, at han ikke kunde tale Fransk og derfor sagde de latterligste Ting med den største Freidighed. Saa gammel, som han nu er, seer han ungdommelig ud, og dengang saae han ud som en reen Dreng. …
For resten maa jeg indrømme Stampe, at jeg havde Glæde af ham, naar vi sammen hørte god Musik og Sang, thi for denne Kunst havde han en aaben Sands og en god Smag.

H.C. Andersen beskrev ægteparrets Stampes forhold i et brev fra 1838 med ordene (Stampe, op. cit., p. 283):

I øvrigt beundrer jeg denne Kone, uden hende sank vist Alt sammen. Manden er det haardt at leve med, skjøndt han er Godmodigheden selv; viser, hvad der jo dog er herligt, meget Hjerte: Hun var særdeles ung, da hun gjorde hans Bekiendtskab i Livorno, han botaniserede, componerede og var smuk, det, tilligemed et Baroni, gjorde Indtryk paa den livlige Pige, de bleve gifte og strax efter mistede han Forstanden; men Overgangen var ikke saa brat, hun antog det for Eiendommelighed, til efter et Par Aar, han pludselig en Nat foer op og gav de meest utvetydige Beviser paa Galskab, nu saae hun, at hun i længere Tid havde været gift med en Sindssvag uden at ane det og følte sig grændseløs ulykkelig; men, som en kraftig Charakteer samlede hun sig, blev Mand i Huset, for at dette ikke skulde reent forfalde; kun med Strænghed kan hun holde ham i Rolighed, og derfor kommer mange Scener, der støder Gjæsternes Øie. Det skal være mærkværdig, hvad hun stille bærer. Midt om Natten kommer han tidt afklædt styrtende ind, da Vildskabet kommer over ham og saa staaer hun op følger ham til Sengs og sidder der hele Timer og taler med ham. Ganske afklædt saae vi ham tidt i Vinduerne, hvor han trækker Luft og raaber god Morgen til Damerne, og dog har dette slet intet at betyde. Betænke vi alle disse Omstændigheder, da er det uqvindelige hos hende ganske begribeligt, og der er, synes mig, noget stort i, at hun som Fruentimmer kan holde sig saaledes.

Under et andet besøg i 1840 gav Andersen igen et eksempel på Stampes særheder (Stampe, op. cit., p. 284):

I denne Morgenstund havde jeg en suur Morgen, Baronen vilde nemlig læse et lille Digt for mig, han havde skrevet, men før vi kom til dette, var der saa mange Andre, der ogsaa “nok kunde taale at høres”, at den hele Forelæsning varede i 2 Timer, de flygtede Alle, og hvad der endnu var det værste, hvert Digt havde han sat i Musik og det for 5 Stemmer, og nu maatte jeg høre hver enkelt Stemme, som han slet ikke kunde. Baronessen sagde: “Gud, hvor jeg under Dem det! saadan skulde alle Digtere i Skole!” Og det sagde hun og lod ham høre. Han er ellers mageløs godmodig!

Vennen fra herregården Engelholm, Benjamin Wolff beskrev sin originale nabo på samme vis (Stampe, op. cit., p. 284):

At den gode, forunderlige Baron Stampe hver dag ved Middagsbordet først kom tilsyne, naar Suppen var spist og da kom farende i sin blaa kortskiødede Lærredskiole med hvid bred nedslaaet Krave, strax forsynede sig med en umaadelig Bunke Franskbrød, spiste hurtigt, og derefter forsvandt, efter at han grundigt ved Sidebordet havde holdt sin Storvadsk, — det var blot morsomt og betragtedes kun som et Bidrag til den Cachet, som var egen for Nysøe. Han var eiegod; men som følge af hans egne Tilbøieligheder og bizarre Væsen havde han ladet Tøilerne glide ganske ud af sine Hænder og over i sin Hustrus, og hun førte dem stramt.

Rigmor Stampe, op. cit., p. 283-284, beskriver sin farfars og farmors forhold med ordene: “På grund af sin mands totale mangel på evne til at styre og at udføre arbejde blev husfruen efterhånden nødt til at tage tøjlerne i hjemmet samt til at varetage godsets forretninger, hvad hun udførte gennem godsforvalteren”, dvs. August Beck.

Med Christine Stampe havde baronen børnene Henrik, Holger, Elise, Christian og Jeanina, foruden de to sønner Jean August Carl Louis Fritz og Christian Emil (1828-1830), der begge døde som små under familiens ophold i Livorno.

Familien Stampe havde også et københavnsk residens i Kronprinsessegade 36 (med de nuværende gadenumre), jf. folketællingen op. cit.

Han er afbildet i Thorvaldsens relief Henrik Stampe og to sønner, Nysø39, som billedhuggeren udførte på Nysø. Her ses Stampe nøgen efter sin svømmetur i Præstø fjord.


Værker på Thorvaldsens Museum

Se Stampe repræsenteret i Samlingerne.

Referencer

  • N.C.L. Abrahams: Meddelelser af mit Liv, København 1876, p. 111-112.
  • Dansk Demografisk Database, folketællingen over København 1845.
  • Rigmor Stampe (ed.): Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen, København 1912, p. 268, 272.

Sidst opdateret 18.12.2018

Henrik Stampe (detalje) #

Henrik Stampe

Hendrik Stampe 1794-1876 Dansk Baron af Stampenborg
Til Thorvaldsen6 dok.

Til og fra andre4 dok.
Omtalt i55 dok.