Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 308 af 9857
Afsender Dato Modtager
Maria Zoëga [+]

Afsendersted

Rom

Afsenderinfo

Brevet har været lukket med et rødt laksegl, hvoraf kun meget svage rester er tilbage. Papiret bærer i vandmærke en stiliseret due, tre buer og initialerne “GB” (i monogramform) indenfor en oval. Under ovalen står bogstavet “F”.

1804-1806 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen bygger på to kendte tidsafgrænsninger: brevet er adresseret til Thorvaldsen i Casa Buti, Rom, hvor Thorvaldsen flyttede ind foråret 1804, se Thorvaldsens bopæle. Maria Zoëga døde 5.1.1807 efter flere års sygdom af “brystsyge”, og eftersom brevindholdet ikke tyder på en snarlig død, må brevet være skrevet senest i løbet af 1806. Dog kan det tænkes, at referencen i brevet nedenfor til Maria Zoëgas “fiato tanto pestifero” skal opfattes helt konkret som en udløber af hendes brystsyge.
Der kan eventuelt være tale om, at brevet fulgte umiddelbart efter hendes brev af 20.4.1804 p.g.a. ligheder i brevindholdet og sætningen “Eccomi per La seconda volta”. Men eftersom det førstnævnte brev blev sendt til Thorvaldsen i Napoli og dette til hans adresse i Rom, behøver dette ikke at være tilfældet. Thorvaldsen vendte først tilbage til Rom i starten af oktober 1804, undtaget dog et ganske kort ophold på vejen fra Napoli til Firenze i slutningen af maj måned. Man kan derfor lige så vel antage, at dette brev er gået umiddelbart forud for brevet af 20.4.1804, og at Zoëga ved Thorvaldsens afrejse til Napoli harmedes over den manglende reaktion og dernæst sendte endnu et brev til ham i Napoli. Denne sidste antagelse forudsætter dog, at et tredie, men først afsendt, brev fra Zoëga til Thorvaldsen i Rom skulle været gået tabt. Endelig kan brevet være af senere dato – fra 1805 eller 1806 – og være uden direkte sammenhæng med det bevarede brev fra 20.4.1804. I dette tilfælde indikerer brevet blot en gentagelse af forløbet fra 1804. Redaktøren af den pågående udgivelse af Georg Zoëgas breve, Karen Ascani, ser ingen umiddelbar sammenhæng brevene imellem.
Thorvaldsen har, antagelig i perioden januar-november 1805, gengivet Maria Zoëgas mand, Georg Zoëga, i en profiltegning, C66r, med både hanrejhorn og æselører (symbol på uvidenhed), hvilket kunne underbygge en datering til 1805, se mere herom i den generelle kommentar.

Bertel Thorvaldsen [+]

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

[Udskrift:] Per / Il. Sigr. Aberto Torvaz / in Casa Buti.

Resumé

Maria Zoëga udbeder sig svar på, hvorfor Thorvaldsen lægger afstand til hende og end ikke vil lade sig se ved sine vinduer af frygt for at blive konfronteret med hende. Hun bedyrer, at hun aldrig har været andet end en sand veninde, og at selv hendes vredesudbrud overfor ham bunder i oprigtigt venskab. Hun håber, at han vil besøge hende for at redde ansigt overfor familien. Zoëga opfordrer Thorvaldsen til at erindre sig sine gamle veninder og til at more sig, hvad hun dog allerede kan se, at han gør.

Se original [Translation]

Sigr. Alberto gentilissimo stato a un tempo Amico

Eccomi per La seconda volta ad ‘incomodarla con i miei caratteri[.] La raggione nè è La coriosità di sapere il perchè ella si porti così sostenuto con mè a segno tale che sembra per fino che abbia paura di parlarmi anche da Lontano io non posso fare ameno di pensare che qualcuno abbia colpa in questo giachè Lei non se portato mai così con mè[.] Non tema che io abbia il fiato tanto pestifero che possa giungere fino alla sua finestra poiche vedo che à timoro per fina d’affacciarsi. In conclusione gli dirò che io sono stata sempre vera Amica e mai finta e chè se qualche volta mi sono risentita e stato perche ne ò avuta raggione ed è stato ancora un effetto di vera amicizia. Spero che ella non mancherà di favorirmi per salvare anche L’apparenza in casa. Si diverta che già vedo che Lo fà bastantemente si ricordì delle amiche antiche mentri io per non più seccarla mi confermo

Sua Vera Amica
Maria Zoega

Generel kommentar

Det vides ikke, hvad årsagen til denne strid parterne imellem byggede på. Af nærværende brev ses det, at striden, i hvert fald fra Zoëgas side, blev tolket som alvorlig. Afslutningen af brevet indikerer, at der har været tale om jalousi eller måske blot forurettelse fra Zoëgas side. Professor N.C.L. Abrahams renskrev og oversatte brevet for J.M. Thiele og forfattede tillige et forklarende følgebrev til sin oversættelse. Heri skriver han om brevets afslutning, at Zoëga ønskede “at give Thorvaldsen et Hib [dvs. en bemærkning med brod, et rap i overført betydning, jf. Ordbog over det danske Sprog], og lade ham vide, at hun nok ved, at han gaaer ekstra” (dvs. fører et udsvævende levned, har omgang med en anden end sin ægtefælle, jf. Ordbog over det danske Sprog). At Abrahams i samtiden skriver det så utvetydigt kunne pege på, at Thorvaldsens daværende kærlighedsaffære har været almindelig kendt.
Foråret 1804 lød rygtet i Rom, at Thorvaldsen havde en affære med en kammerpige, der tjente hos grev Adam Gottlob Moltkes hustru Marie Christiane Wibel von Wibelsheim (1774-1812), jf. Anna Maria Uhdens brev af 10.8.1804. Om Zoëgas brev henviste til dette, og om brevet stammer fra samme periode kan dog ikke afgøres, jf. dateringsdiskussionen.

Thorvaldsen har gengivet Maria Zoëgas mand, Georg Zoëga, i en profiltegning, C66r, antagelig mellem januar og november 1805, med både horn og æselører. Hornene er givetvis en karikatur på en hanrej (jf. udtrykket mettere/fare le corna al marito og Ordbog over det danske Sprog, pkt. 5,2), mens æselørerne enten symboliserer uvidenhed (i dette tilfælde givetvis om Zoëgas status som hanrej), jf. udtrykket un pezzo d’àsino = en ignorant, eller mindre sandsynligt bruges som udtryk for foragt for personen, jf. Ordbog over det danske Sprog, pkt. 1 og 2,3. Sammenholdt med Abrahams’ brug af udtrykket at gå ekstra (se også kommentar til Si diverta i brevteksten ovenfor), kunne Maria Zoëgas brev underbygge det romerske rygte (jf. Dyveke Helsteds tegningskatalog, C66, Thorvaldsens Museum) om, at hun og Thorvaldsen havde haft en affære. Denne skulle så have fundet sted op til dette brevs nedskrivning, og Thorvaldsen på undvigende vis have afsluttet affæren ved at undgå hende. Dette ville også forklare udtrykket “salvare anche L’apparenza in casa” bedre, end hvis der blot var tale om forurettelse på andres vegne over Thorvaldsens skørlevned.
Dog skal det afslutningsvis konkluderes, at der ikke er dukket kildemateriale op, der endeligt kan bekræfte en sådan affære, og at blot rygtet om en sådan i samtidens Rom kunne være nok til at berettige Maria Zoëgas krav til Thorvaldsen om at redde hendes ansigt i hjemmet.

Brevet har været kendt af Thiele, eftersom det findes blandt brevene til ham sammen med en renskrift, en oversættelse og et følgebrev af professor N.C.L. Abrahams. Følgebrevet er ikke dateret, hvorfor det er uvist, hvornår brevet er kommet i Thieles eje. Det optræder dog hverken i hans register over brevene (Thorvaldsens Archiv I-III), i suplementshæfterne eller blandt hans excerpter på Thorvaldsens Museum, hvilket tyder på, at det er indkommet sent. Proveniensen efter Thorvaldsen og før Thiele kendes ikke.

Se eventuelt Thorvaldsens brevudkast til Lund af juni-primo juli 1804 for en mulig omtale af et påtænkt svar til Maria Zoëga, samt Maria Zoëgas brev af 20.4.1804, der muligvis skal læses i sammenhæng med dette .

Arkivplacering
m31, nr. 84
Thiele
Ikke omtalt hos Thiele.
Andre referencer

  • Afskrift og oversættelse af N.C.L. Abrahams, Bertel Thorvaldsens arkiv, m31, nr. 85.
  • Følgebrev fra N.C.L. Abrahams til J.M. Thiele om Maria Zoëgas brev og oversættelsen deraf, Bertel Thorvaldsens arkiv.

Emneord
Stridigheder med Thorvaldsen · Svarbrev fra Thorvaldsen udbedes · Thorvaldsens kvinder
Sidst opdateret 25.09.2015 Print