1804-1806

Afsender

Maria Zoëga

Afsendersted

Rom

Afsenderinfo

Brevet har været lukket med et rødt laksegl, hvoraf kun meget svage rester er tilbage. Papiret bærer i vandmærke en stiliseret due, tre buer og initialerne “GB” (i monogramform) indenfor en oval. Under ovalen står bogstavet “F”.

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

[Udskrift:] Per / Il. Sigr. Aberto TorvazI / in Casa Buti.

Dateringsbegrundelse

Dateringen bygger på to kendte tidsafgrænsninger: brevet er adresseret til Thorvaldsen i Casa Buti, Rom, hvor Thorvaldsen flyttede ind foråret 1804, se Thorvaldsens bopæle. Maria Zoëga døde 5.1.1807 efter flere års sygdom af “brystsyge”, og eftersom brevindholdet ikke tyder på en snarlig død, må brevet være skrevet senest i løbet af 1806. Dog kan det tænkes, at referencen i brevet nedenfor til Maria Zoëgas “fiato tanto pestifero” skal opfattes helt konkret som en udløber af hendes brystsyge.
Der kan eventuelt være tale om, at brevet fulgte umiddelbart efter hendes brev af 20.4.1804 p.g.a. ligheder i brevindholdet og sætningen “Eccomi per La seconda volta”. Men eftersom det førstnævnte brev blev sendt til Thorvaldsen i Napoli og dette til hans adresse i Rom, behøver dette ikke at være tilfældet. Thorvaldsen vendte først tilbage til Rom i starten af oktober 1804, undtaget dog et ganske kort ophold på vejen fra Napoli til Firenze i slutningen af maj måned. Man kan derfor lige så vel antage, at dette brev er gået umiddelbart forud for brevet af 20.4.1804, og at Zoëga ved Thorvaldsens afrejse til Napoli harmedes over den manglende reaktion og dernæst sendte endnu et brev til ham i Napoli. Denne sidste antagelse forudsætter dog, at et tredie, men først afsendt, brev fra Zoëga til Thorvaldsen i Rom skulle været gået tabt. Endelig kan brevet være af senere dato – fra 1805 eller 1806 – og være uden direkte sammenhæng med det bevarede brev fra 20.4.1804. I dette tilfælde indikerer brevet blot en gentagelse af forløbet fra 1804. Redaktøren af den pågående udgivelse af Georg Zoëgas breve, Karen Ascani, ser ingen umiddelbar sammenhæng brevene imellem.
Thorvaldsen har, antagelig i perioden januar-november 1805, gengivet Maria Zoëgas mand, Georg Zoëga, i en profiltegning, C66r, med både hanrejhorn og æselører (symbol på uvidenhed), hvilket kunne underbygge en datering til 1805, se mere herom i den generelle kommentar.

Resumé

Maria Zoëga udbeder sig svar på, hvorfor Thorvaldsen lægger afstand til hende og end ikke vil lade sig se ved sine vinduer af frygt for at blive konfronteret med hende. Hun bedyrer, at hun aldrig har været andet end en sand veninde, og at selv hendes vredesudbrud overfor ham bunder i oprigtigt venskab. Hun håber, at han vil besøge hende for at redde ansigt overfor familien. Zoëga opfordrer Thorvaldsen til at erindre sig sine gamle veninder og til at more sig, hvad hun dog allerede kan se, at han gør.

Dokument

Sigr. Alberto gentilissimo stato a un tempo AmicoII

Eccomi per La seconda voltaIII ad ‘incomodarla con i miei caratteri La raggione nè è La criosità di sapere il perchè ella si porti così sostenuto con mè a segno tale che sembra per fino che abbia paura di parlarmi anche da Lontano io non posso fare ameno di pensare che qualcunoIV abbia colpa in questo giachè Lei non se portato mai così con mè[.] Non tema che io abbia il fiato tanto pestiferoV che possa giungere fino alla sua finestra poiche vedo che à timoro per fina d’affacciarsiVI. In conclusione gli dirò che io sono stata sempre vera Amica e mai finta e chè se qualche volta mi sono risentita e stato perche ne ò avuta raggione ed è stato ancora un effetto di vera amicizia. Spero che ella non mancherà di favorirmi per salvare anche L’apparenza in casaVII. Si divertaVIII che già vedo che Lo fà bastantemente si ricordì delle amiche anticheIX mentri io per non più seccarla mi confermo

Sua Vera Amica
Maria Zoega

Oversættelse af dokument

Elskværdige Sigr. Alberto, der eengang var min Ven

Her besværer jeg Dem nu for anden Gang med min Skrift; Grunden dertil er Nysgjerrighed efter at kende Årsagen til, at De optræder så tilbageholdende overfor mig, og det i en sådan Grad, at det synes som om De er bange for at tale med mig selv på lang Afstand; jeg kan ikke Andet end troe, at Nogen er Skyld deri, da De ellers aldrig har opført Dem således mod mig. De behøver ikke at frygte for at jeg har en så forpestet Ånde, at den kan nå over til Deres Vindue, eftersom jeg seer, at De endog er bange for at vise Dem der. Afsluttende vil jeg sige Dem, at jeg altid har været Deres sande og aldrig en forstilt Veninde, og at, om jeg engang imellem er bleven vred, så har det været fordi jeg havde Grund dertil, og selv dette var en Virkning af sandt Venskab. Jeg håber, De ikke vil undlade at besøge mig, også for at frelse Skinnet i mit Huus. Mor Dem godt, hvilket jeg nok seer, at De gjør tilskrækkeligt, og glem ikke Deres gamle Veninder, mens jeg, for ikke at plage Dem mere, underskriver mig

Deres sande Veninde
Maria Zoega

[Oversat af N.C.L. Abrahams, revideret]

Generel kommentar

Det vides ikke, hvad årsagen til denne strid imellem Maria Zoëga og Thorvaldsen byggede på. Af nærværende brev ses det, at striden, i hvert fald fra Zoëgas side, blev tolket som alvorlig. Afslutningen af brevet indikerer, at der har været tale om jalousi eller måske blot forurettelse fra Zoëgas side. Professor N.C.L. Abrahams renskrev og oversatte brevet for J.M. Thiele og forfattede tillige et forklarende følgebrev til sin oversættelse. Heri skriver han om brevets afslutning, at Zoëga ønskede “at give Thorvaldsen et Hib [dvs. en bemærkning med brod, et rap i overført betydning, jf. Ordbog over det danske Sprog], og lade ham vide, at hun nok ved, at han gaaer ekstra” (dvs. fører et udsvævende levned, har omgang med en anden end sin ægtefælle, jf. Ordbog over det danske Sprog). At Abrahams i samtiden skriver det så utvetydigt kunne pege på, at Thorvaldsens daværende kærlighedsaffære har været almindelig kendt.
Foråret 1804 lød rygtet i Rom, at Thorvaldsen havde en affære med en kammerpige, der tjente hos grev Adam Gottlob Moltkes hustru Marie Christiane Wibel von Wibelsheim (1774-1812), jf. Anna Maria Uhdens brev af 10.8.1804. Om Zoëgas brev henviste til dette, og om brevet stammer fra samme periode kan dog ikke afgøres, jf. dateringsdiskussionen.

Thorvaldsen har gengivet Maria Zoëgas mand, Georg Zoëga, i en profiltegning, C66r, antagelig mellem januar og november 1805, med både horn og æselører. Hornene er givetvis en karikatur på en hanrej (jf. udtrykket mettere/fare le corna al marito og Ordbog over det danske Sprog, pkt. 5,2), mens æselørerne enten symboliserer uvidenhed (i dette tilfælde givetvis om Zoëgas status som hanrej), jf. udtrykket un pezzo d’àsino = en ignorant, eller mindre sandsynligt bruges som udtryk for foragt for personen, jf. Ordbog over det danske Sprog, pkt. 1 og 2,3. Sammenholdt med Abrahams’ brug af udtrykket at gå ekstra (se også kommentar til Si diverta i brevteksten ovenfor), kunne Maria Zoëgas brev underbygge det romerske rygte (jf. Dyveke Helsteds tegningskatalog, C66, Thorvaldsens Museum) om, at hun og Thorvaldsen havde haft en affære. Denne skulle så have fundet sted op til dette brevs nedskrivning, og Thorvaldsen på undvigende vis have afsluttet affæren ved at undgå hende. Dette ville også forklare udtrykket “salvare anche L’apparenza in casa” bedre, end hvis der blot var tale om forurettelse på andres vegne over Thorvaldsens skørlevned.
Dog skal det afslutningsvis konkluderes, at der ikke er dukket kildemateriale op, der endeligt kan bekræfte en sådan affære, og at blot rygtet om en sådan i samtidens Rom kunne være nok til at berettige Maria Zoëgas krav til Thorvaldsen om at redde hendes ansigt i hjemmet.

Brevet har været kendt af Thiele, eftersom det findes blandt brevene til ham sammen med en renskrift, en oversættelse og et følgebrev af professor N.C.L. Abrahams. Følgebrevet er ikke dateret, hvorfor det er uvist, hvornår brevet er kommet i Thieles eje. Det optræder dog hverken i hans register over brevene (Thorvaldsens Archiv I-III), i supplementshæfterne eller blandt hans excerpter på Thorvaldsens Museum, hvilket tyder på, at det er indkommet sent. Proveniensen efter Thorvaldsen og før Thiele kendes ikke.

Se eventuelt Thorvaldsens brevudkast til Lund af juni-primo juli 1804 for en mulig omtale af et påtænkt svar til Maria Zoëga, samt Maria Zoëgas brev af 20.4.1804, der muligvis skal læses i sammenhæng med dette.

Hverken dette brev eller nogle af disse sidstnævnte breve blev gengivet af Thiele, der formodentlig har fundet dem upassende. Om Thieles udeladelser i hans biografi, se fx artiklen om Maria Szymanowska.

Arkivplacering

m31, nr. 84

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Andre referencer

Emneord

Kommentarer

  1. Stavningen af Bertel Thorvaldsens navn som Aberto Torvaz vidner i dette tilfælde om vanskelighederne ved at udtale, endsige skrive, det fremmedklingende danske efternavn og antagelig en lidt doven udtale af det ellers italieniserede Alberto. Se evt. referenceartikel om brugen af hhv. Bertel og Alberto.

  2. Om den dramatiske indledning skriver N.C.L. Abrahams i sit brev til Thiele, at venskaber spillede en vigtig rolle i det romerske samliv, hvilket han underbygger med ordsproget: Nel carnevale gli amici si perdono e si acquistano (under karnevalet tabes og vindes venskaber).
    Om der i Zoëgas og Thorvaldsens tilfælde har været tale om mere end blot og bart venskab vides ikke, se den generelle kommentar.

  3. Om dette, se dateringsdiskussionen.

  4. Det er ikke muligt at afgøre, om der står qualcuna eller qualcuno. Her er valgt den bredest mulige læsning, dvs. sidstnævnte form.
    Det har heller ikke været muligt at fastslå, hvorvidt der med dette qualcuno sigtes til en bestemt person eller mere bredt.
    Abrahams oversatte qualcuno med det mere entydige Èen i sin danske oversættelse af brevet. Dette er dog her blevet revideret til nogen, men dette er et fortolkningsspørgsmål.
    Tryk på knappen Translation øverst til højre.

  5. Det vides ikke, om dette skal læses som sarkasme eller helt konkret som en hentydning til hendes “brystsyge”.

  6. Thorvaldsen og familien Zoëga boede tæt på hinanden i hhv. Via Sistina 46 og Via Gregoriana 44. Thorvaldsens bopæl, Casa Buti, var et baghus til Palazzo Tomati på Via Gregoriana 42, dvs. Zoëgas naboejendom, og Zoëgas formulering indikerer, at hun fra sin lejlighed har kunnet se direkte over på Thorvaldsens lejlighed.
    Maria Zoëga har derfor let kunnet holde sig orienteret om Thorvaldsens gøren og laden. Ifølge N.C.L. Abrahams’ brev til Thiele, op. cit., var denne type vindueskorrespondance meget yndet i datidens Rom.
    Se eventuelt oversigten over Thorvaldsens bopæle og Georg Zoëgas biografi.

  7. Om der hentydes til Thorvaldsens eller Maria Zoëgas ære fremgår ikke klart af sammenhængen. Zoëgas vrede taget i betragtning kunne det tyde på, at hun mente, at det var Thorvaldsen, der havde noget at redde – i venskabet, om ikke med hende, så med hendes mand, Georg Zoëga. Alternativt var det hendes egen ære i fht. familien, der skulle reddes, antagelig fordi Georg Zoëga måtte undre sig over Thorvaldsens fravær og måske troede, at hans hustru bar skylden for miseren.
    Maria Zoëga havde ifølge Friedrich Noack: Deutsches Leben in Rom, Stuttgart & Berlin 1907, p. 424, en affære med Francesco Piranesi og ægteparret Zoëgas ægteskabelige genvordigheder var kendte i samtiden. En strid mellem Thorvaldsen og Maria Zoëga kunne måske derfor hurtigt, berettiget eller ej, blive udlagt som en udløber af amorøse forviklinger.

  8. Udtrykket kan både betyde Hav det godt, Lev vel etc. men også som her helt konkret: Mor Dem godt. N.C.L. Abrahams skrev til Thiele vedrørende sin oversættelse af brevet, at Zoëga brugte denne konkrete mening for at give Thorvaldsen et hib [dvs. et rap, give bemærkningen brod, jf. Ordbog over det danske Sprog], og for at lade ham vide, at hun holdt øje med ham (Abrahams skrev, at han [Thorvaldsen] gaaer extra – dvs. fører et udsvævende levned, har omgang med en anden kvinde, jf. Ordbog over det danske Sprog), hvilket resten af sætningen og den ovenstående passus om Thorvaldsens vinduer også tydeligt viser. Formuleringen antyder dermed, at Thorvaldsen havde travlt med at se andre, eller en anden, end Zoëga. Se i øvrigt den generelle kommentar.

  9. Formuleringen peger i retning af en vis forurettelse og eventuel jalousi fra Zoëgas side, jf. også de to ovenstående kommentarer.
    Om der hentydes til konkrete veninder vides ikke. Anna Maria Uhden, der følte sig forladt i foråret og sommeren 1804 (jf. hendes brev af 10.8.1804), kunne dog være et bud på en underforstået gammel veninde, eftersom hun kendte Zoëga fra sin tid som dennes tjenestepige før ægteskabet med Wilhelm von Uhden.
    Se i øvrigt den generelle kommentar.

Sidst opdateret 16.10.2018